fbpx

LANCÔME JUICY SHAKER | læbeolie

Posted in New in (shopping)

Lancome Juicy Shaker Anmeldelse Læbeolie Danmark LancômeJeg var så heldig, at være inviteret med til et event i torsdags, hvor Lancôme præsenterede deres nye læbeolie, Juicy Shakers. Det er en slags fornyelse af deres super kendte Juicy Tubes, som jeg tror rigtig mange har prøvet igennem tiderne. Juicy Shakers er i mine øjne en fantastisk fornyelse, da de er innovative og er et slags læbeprodukt, jeg aldrig har prøvet før.

Lancome Juicy Shaker Anmeldelse Læbeolie Danmark LancômeDa jeg først så Juicy Shakers var jeg ikke voldsomt imponeret. Jeg elsker læbeprodukter med høj pigmentering. Disse er i stedet en læbeolie, hvor man kan se en deling mellem pigmentet og selve olien. Derfor har den form som en lille shaker, fordi man skal ryste sig frem for at få dem blandet. Et rigtig sødt design til en god ide. Men fordi der her er tale om en læbeolie, mister man den kraftige pigmentering – den fungerer derfor nok i stedet som en slags gloss, som også giver fugt til læberne.
Men dette, som jeg egentlig troede ville være en negativ ting, er faktisk ret positivt. De er enormt nemme at påføre og fordi de ikke giver for meget farve, skal man ikke være fuldstændig fokuseret og sidde med en fast hånd for at påføre sig disse. En skøn fornyelse i forhold til alle de flydende læbestifter, jeg prøver i øjeblikket.
Jeg har lavet et fint lille kys på et papir for at illustrere hvordan farven ser ud på læberne – og her er begge farver blandet sammen. Disse to farver hedder Berry In Love og Mint To. Man skal desuden ikke være bange for den blå farvet – den er nemlig slet ikke særligt blå, men har i stedet for rigtig fint glimmer og en mintsmag, som kan hjælpe med at give en illusion af større læber.
Jeg elsker at disse ikke er klistrede på læberne og derfor er rare at have på. Jeg er sikker på, at de er perfekte til dem, som ikke er vilde med farver på læberne, men stadig ønsker lidt ekstra shine.
Lancome Juicy Shaker Anmeldelse Læbeolie Danmark LancômeJeg må virkelig sige, at jeg er blevet positivt overrasket over disse – det er altid fedt med nogle nye spændende produkter på markedet. Selvom jeg er en læbestiftspige, tror jeg sagtens at jeg kan få brugt disse på dage, hvor det hele bare skal være lidt nemt.

De kan købes i Matas og andre steder, hvor de sælger Lancôme produkter, til 175 kr. stykket.

Og psssst, der er 20% på alle skønhedsprodukter med Goodiecard hos Magasin i dag, hvis der nu skulle være nogle af jer, som mangler lidt makeup..

FØLG MED PÅ BLOGLOVIN’ OG FACEBOOK


Produkterne er modtaget som gave, men det er altid mine egne holdninger.

1. marts 2016
/
Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Camilla

    Jeg fik også en Juicy Shaker i fødselsdagsgave i farven Boom-Meringue. Det er virkelig længe siden, jeg har noget så behageligt på læberne! (:
    Camilla | http://cammi.dk

    1. marts 2016 at 10:46
    • Reply JohanneKristensen

      Jeg er glad for at høre, at jeg ikke er de eneste, som er blevet fascineret af dem. De er sindssygt lækre at have på læberne. Ellers synes jeg godt lipgloss og den slags kan være frygtelige at have på, når alt hænger fast i dem – men disse er noget andet ?

      1. marts 2016 at 12:05

    Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.