fbpx

LIQUID LIPSTICKS | high-end & drugstore

Posted in Anmeldelser

Liquid Lipsticks Danmark Kat Von D ColourPop Dose of Colors Too Faced Stila NYX Sephora Gerard Rimmel Her kommer et indlæg, hvor jeg gennemgår min samling af liquid lipsticks. Dette indlæg har været undervejs i en måned eller to, så jeg har haft god tid til at udvide min samling lidt og lære dem alle lidt bedre at kende.
For det er jo ingen hemmelighed, at liquid lipsticks er det helt store i øjeblikket og de kommer i rigtig mange prisklasser – så her kommer jeg igennem min samling og fortæller de positive og negative ting, som nu engang følger med flydende læbestifter.
Liquid Lipsticks Danmark Kat Von D ColourPop Dose of Colors Too Faced Stila NYX Sephora Gerard Rimmel

Hvad er liquid lipsticks?

Lad mig starte med introduktionen, så alle kan være lige godt med.
Liquid lipsticks er flydende læbestifter, som er super pigmenterede læbeprodukter, som oftest tørre mat på læberne. De er utroligt populære og ColourPop var nogle af de første, som virkelig fik skabt hype omkring disse produkter, og nu har næsten alle skønheds mærker deres egen version. Når man bruger liquid lipsticks skal man være opmærksom på, at de oftest tørre mat og derfor vil virke ret tørre på læberne, så de kræver altså lidt ekstra arbejde. Det er masser af læbepomade både før og efter. Til gengæld får man et læbeprodukt, som oftest er let på læberne, så man nærmest ikke opdager det og så holder de til så meget mere end almindelige læbestifter. Du kan både drikke og spise en smule med disse uden de bevæger sig.

Og nu til det sjove – en gennemgang af min samling. Jeg har delt dem op i high-end og drugstore, for at gøre det lidt mere simpelt.

Liquid Lipsticks Danmark Kat Von D ColourPop Dose of Colors Too Faced Stila NYX Sephora Gerard Rimmel

DRUGSTORE

ColourPop Ultra Matte Lip

Dette er nogle af de absolut mest populære og jeg kan også se, at dette indlæg er et af mine mest læste. Det er den ægte billige version af en liquid lipstick til kun 6 dollar stykket. Desværre er ColourPop svært at skaffe til Danmark forholdsvis billigt, men I kan læse min guide lige her til hvordan jeg får det hjem.
Disse er EKSTREMT tørre, hvor jeg næsten synes det grænser til det ubehagelige. De er tynde i konsistensen, men de er godt pigmenterede. Desuden kommer de i en milliard farver, så der er noget for alle. Hvis man kan få dem hjem til en fornuftig pris, vil jeg bestemt mene de hører til i en makeup samling.

Gerard Cosmetics Hydra Matte Liquid Lipstick

Disse er forholdsvis nye i min samling, men måtte prøve at bestille dem hjem, da de kan fås lige her på Beautybay.com. De er meget tynde i konsistensen og har måske ikke en helt optimal dækkeevne. Jeg slås i hvert fald lidt med disse lyse farver. De tørre helt mat, men de holder, hos mig i hvert fald, ikke til at spise med dem. De “krummer” ligesom af. Men de har mange smukke farver og de er forholdsvis nemme at få fat i. Til 88 kr. havde jeg dog håbet på en lidt bedre præstation – og måske hører de slet ikke med i drugstore kategorien med den pris. Hov.

Sephora Cream Lip Stain

En af mine absolut favoritter er den her lip stain fra Sephora, som I kan se jeg har på lige her. Den har en tykkere konsistens, som er cremet og super pigmenteret. Den er skøn at arbejde med, den tørrer dog ikke så “tørt” som de andre – og derfor holder den ikke til helt så meget. Jeg tager dog ikke den slags så tungt, da jeg bare elsker den føles behagelig på læberne. Den kan købes i Sephora til ca. 100 kr., så vidt jeg husker. Igen – et knapt så billigt drugstore bud på et produkt, men alle pengene værd!

NYX Liquid Suede Cream Lipstick

Et af de nyere produkter hos NYX er denne liquid suede. Den har lidt samme konsistens som den fra Sephora og derfor er det ikke den optimale liquid lipstick for en, som ønsker det her ekstremt matte produkt. Denne er til gengæld rar på læberne, godt pigmenteret og let at påføre. Samtidig kan den jo købes i Matas nu til 80 kr., så det har gjort den let tilgængelig for mange – FEDT.

NYX Soft Matte Lip Cream

Endnu et NYX produkt, ja jeg er fan. Dette er igen et lidt dårligt eksempel på en liquid lipsticks, da de slet ikke tørrer særligt mat. Men de er så skønne på læberne og de kommer i de smukkeste farver. Jeg synes de godt kunne være en smule mere pigmenterede, men for en begynder vil jeg helt sikkert anbefale dem. De kan også købes i Matas til 65 kr. stykket.

Rimmel Apocalips Matte Lip Velvet

Jeg tror lige, at jeg IGEN har taget et produkt med, som ikke bliver solgt i Danmark længere. Det gør jeg virkelig godt… Men dette produkt var den første flydende læbestift, jeg fik, som tørrede mat. Den tørrer virkelig også mat og er ligesom mange af de andre lidt ubehagelige at have på læberne. I kan finde et par stykker lige her til kun 20 kr. ca.

Nedenunder kan I se swatches af alle farverne. Det giver måske ikke så meget i forhold at se tekstur og pigmentering, men I skal da have lov til at se dem alligevel. Og I kan da i hvert fald se, hvor tørre ColourPop bliver i forhold til mange af de andre.

Liquid Lipsticks Danmark Kat Von D ColourPop Dose of Colors Too Faced Stila NYX Sephora Gerard Rimmel

Liquid Lipsticks Danmark Kat Von D ColourPop Dose of Colors Too Faced Stila NYX Sephora Gerard Rimmel

HIGH-END

Too Faced Melted Liquified Long Wear Lipstick

De første i high-end kategorien er ikke matte, som de eneste jeg har med. Men de hedder altså liquified lipsticks, så derfor skal de vel næsten tælles med? Det er høj pigmenterede flydende læbestifter, som er ekstremt cremede, men aldrig tørre ind. Jeg ville ønske, at jeg elskede disse højere end jeg gør, men fordi de ikke tørre ind, synes jeg de glider rundt på læberne og er virkeligt svære at styre. Men de kommer i virkelig smukke farver! De kan købes i Sephora til 160 kr., hvis jeg husker korrekt.

Dose of Colors Matte Lipstick

Denne er hurtig blevet en favorit i min samling og jeg drømmer allerede om flere af disse. Den er købt på beautybay.com til ca 140 kr. Dette er også et af de store mærker indenfor liquid lipsticks og de har før lavet enormt populære farver. Jeg synes også denne her er god på læberne – den er super godt pigmenteret og glider nemt på læberne. Den tørrer også komplet mat, men den føles næsten vægtløs på læberne. Den holder desuden både til at drikke og spise ting, som ikke er for fedtede. Desuden er dette en af de bedste nude farver, jeg ejer. I kan se den på mine læber, hvis I kigger ud til højre øverst, hvor jeg har et lille profilbillede.

Kat Von D Long Lasting Lipstick

Disse er næsten helt nye i min samling, men jeg har skam allerede testet dem. De er virkelig på højde med Dose of Colors, hvis ikke bedre. Kat Von D laver virkelig noget fantastisk makeup og I kan godt glæde jer til et indlæg, hvor jeg laver en lille introduktion til Kat Von D. Disse liquid lipsticks er super godt pigmenterede og de glider nemt på læberne. De holder også absolut længst af alle de mærker, som jeg præsenterer i dag. De kan købes i Sephora til 170 kr. stykket og fås i 12 forskellige farver.

Stila Stay All Day Liquid Lipstick

Sidste liquid lipsticks jeg har er disse fra Stila. Jeg købte dem i en fin lille gaveæske til jul og fik fem mini størrelser til prisen for en i fuld størrelse. Disse minder meget om de andre fra denne high-end kategori, jeg synes dog disse er en smule mere udtørrende på læberne og har det med at “krumme” af, når man for eksempel spiser eller drikker. Det ser aldrig så charmerende ud. De kan købes hos beautybay.com blandt andet til 133 kr.

Nedenunder kan I se swatches af disse skønne produkter.

Liquid_lipsticks_Danmark_Kat_von_d_too_faced_Stila_ColourPop_Gerard_NYX_Sephora_Rimmel

Puha, sikke en omgang. Jeg har virkelig fået samlet mange mærker sammen i forhold til at liquid lipsticks bestemt ikke er mine favoritter. Jeg er dog blevet langt bedre til dem, da jeg har fået prøvet nogle som virker ret godt på mine læber. Nu sørger jeg bare for at fugte godt inden og så sidder de faktisk rigtig fint i mange, mange timer. Hvilke liquid lipsticks er jeres favoritter?


FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram


Nogle af disse produkter er modtaget som gave og indlægget indeholder affiliate links.

Previous Post Next Post

6 Comments

  • Reply Maike

    Wau sikke en samling! Og sikke et indlæg! Elsker at du er så grundig ❤ Jeg er også vild med Kat von D og Dose of Colors. Jeg glæder mig til de nye Kat von D farver i Sephora og skal snart have bestilt DoC Kiss od Fire. Og så synes jeg i øvrigt Lime Crimes (ja, fy fy) er virkelig gode. Når det er sagt så tror jeg egentlig at jeg er stadig mest fan af en go gammel mat læbestift ?
    Maike/ http://www.achtungbeauty.com

    26. april 2016 at 22:49
    • Reply JohanneKristensen

      Tusind tak ❤️ Jeg tænkte, at jeg hellere måtte være meget grundig for at opveje den fact, at jeg har købt en milliard flydende læbestifter, selvom jeg ikke er særligt vilde med dem. Men det har da også været succesfuldt, for har fundet flere som jeg faktisk meget godt kan lide at bruge.
      Åh, Limecrime? Ja, den er jo lidt skidt. Men hvis man først har købt dem, kan man jo heller ikke bare lade dem ligge ? Men jeg vil også altid være fan af almindelige læbestifter – der er det hele bare lidt nemmere ?

      27. april 2016 at 08:44
  • Reply Caroline Stadsbjerg

    Kunne du ikke skrive noget om, hvordan du redigerer dine billeder? Du gør det virkeligt godt!!

    nymaane.blogspot.dk

    1. maj 2016 at 19:12
    • Reply JohanneKristensen

      Tusind tak! ❤️ Jeg har faktisk overvejet at lave nogle billede-redigerings tip og så videre ude i fremtiden – jeg tænkte bare ikke, at der var nok interesserede endnu 🙂 Men jeg har det bestemt i mine overvejelser 🙂

      1. maj 2016 at 20:37
  • Reply Lise

    Jeg har en mat læbestift fra Sleek “Matte Me” i “Birthday Suit”. Jeg er glad for den for selv om den tørrer helt mat op, så bliver mine læber ikke knastørre (når jeg husker/gider at bruge læbepomade til natten…).

    7. maj 2016 at 19:14
    • Reply JohanneKristensen

      Fedt at høre! Jeg har faktisk overvejet at prøve dem fra Sleek – mest fordi der er et par andre ting inde på deres hjemmeside, jeg drømmer om. Er altid bange for at prøve nye mærker – men har efterhånden hørt rigtig mange gode ting om mange af deres produkter ?

      7. maj 2016 at 20:35

    Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.