fbpx

LOOK FANTASTIC BEAUTY BOX | JANUAR

Posted in New in (shopping)

Look Fantastic Beauty Box January Nu har jeg fået min første Look Fantastic Beauty Box. Jeg har længe haft kigget på den, da jeg har set deres fantastiske udvalg af produkter. Og nu fik jeg den endelig bestilt – og håber jeg bliver glad for den, for nu har jeg bundet mig til et 12 måneder langt abonnement. Men denne boks starter det altså også godt! Herunder får I en kort gennemgang af produkterne – og så må vi se, om nogen af dem dukker op i mine favoritter senere hen.

Look Fantastic Beauty Box January Look Fantastic Beauty Box January

Kebelo Clarifying Shampoo
Dette er en shampoo, som skal gå ned og rense håret i dybden, så man får alt det snavs og fedt, man kan samle sig med tiden. Det kan jo være både fra diverse hårprodukter, men også shampoo og balsam, som kan skabe noget build-up. Den skal kun bruges 1-2 gange om måneden, hvor den så går ned og renser rigtig godt igennem.

Kebelo Conditioner
En balsam, som skal hjælpe til at håret bliver i den bedste tilstand som overhovedet muligt. Den hjælper samtidig med at holde håret på plads, men uden at tyngde håret ned. Altid godt med den slags kvaliteter i en balsam!

Look Fantastic Beauty Box January BelláPierre Shimmer Shadow
En meget smuk øjenskygge i en beige/lyserød tone. Jeg ville ønske, at jeg også havde et billede med et swatch, så I kunne se den. For den er virkelig smuk – især tænker jeg at bruge den som highlighter på kindbenene. Den så ud til at have de helt rigtige reflekser.

Dr Lancer The Method: Polish
Dette er en scrub til ansigtet, som er beriget med rene mineraler, planteenzymer og et varmende element. Den skulle være rigtig god til at forny hudoverfladen og fjerne døde hudceller, som måske kan få ens hud til at se lidt grå og trist ud. Den ser rigtig interessant ud og glæder mig til at prøve den.

Look Fantastic Beauty Box January Look Fantastic Beauty Box January Nuxe Nuxellence Detox
Et interessant detox produkt, som skal fungere anti-aging. Man kan bruge den alene eller sammen med sin normale natcreme – men man skal vågne op med en hud, som virker mere glødende og fornyet. Jeg er bare vild med, at det er et nat produkt, for dem er jeg ret fascineret af – især fordi jeg ikke rigtig har produkter, som virker om natten.

Darphin Azahar Cleansing Micellar Water
Jeg er vilde med micellar water cleansers – og har både prøvet den fra Bioderma og den fra Garnier (Bioderma er min klare favorit!), men nu glæder jeg mig til at prøve den her. Og kunne det passe bedre at få en lille rejsevenlig størrelse, når jeg tager på ferie om en uge?

Look Fantastic Beauty Box January Jeg er rigtig vild med denne beauty box. Jeg synes det er nogle fantastiske ting, man får lov at prøve. Og så er der både lidt hudpleje, hårpleje og en smule makeup. Det er en skøn blanding – især fordi jeg selv er dårlig til at prøve nye produkter.

Look Fantastic Beauty Box kan købes her – og man bestemmer selv hvor lang en bindingsperiode man ønsker. Så gå ind og tjek det ud!

Følg med på
logo_b

indlægget indeholder affiliate links

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.