fbpx

LOOK FANTASTIC | Elle Edit

Posted in New in (shopping)

Look Fantastic Beauty Box Marts DanmarkDet er blevet tid til denne måneds Look Fantastic Beauty Box – og det her er en lidt anderledes en. Den er nemlig lavet i samarbejde med magasinet Elle. De har udvalgt de lækreste skønhedsprodukter, som de selv elsker og delt dem med os alle i denne måneds boks. Og ja, den er usædvanligt lækker!

Look Fantastic Beauty Box kan købes lige her til helt ned til 126 kr. på måneds boks. Så lad os se nærmere på denne måneds boks!

Look Fantastic Beauty Box Marts Danmark

LOOK FANTASTIC Beauty Box – Elle Edit

Denne måneds boks består af seks produkter, tre hudplejeprodukter til ansigtet, et til kroppen, en concealer og en hårkur. Lad os kigge nærmere på tingene hver især;

Pür Minerals Disappearing Act Concealer

En lækker lille concealer fra Pür, som er perfekt under øjnene eller til at dække urenheder med. Jeg har fået den i farven light og den matcher faktisk min hud ret god. Jeg er selv blevet ret stor fan af cremede concealere på det sidste.

SkinChemist 24H Repair Facial Serum

En lille serum, som dufter helt fantastisk. Den har en gel-agtig konsistens og glider let over huden. Den skal hjælpe med hudtonen, gløden og glatheden. Det er ikke et mærke, jeg kender. Men jeg er altid frisk på at prøve nye serums.

Redken Heatcure Treatment

En ret speciel hårmaske, som varmer op af sig selv, før man tager den i brug. Der er en helt lille vejledning med, som man skal følge. Jeg glæder mig til at prøve den her! Den skulle give en salon oplevelse derhjemme og give smukt og næret hår.

St. Tropez Instant Gloss

St. Tropez er jo en af kongerne indenfor selvbruning – og dette er et slags gloss produkt, som både giver farve og shine til huden. Den kan også sagtens bruges ovenpå selvbruner. Jeg tænker idéen med dette produkt er at give den her lækre skinnende glød til huden.

Caudalie Vine Active 3 in 1 Moisturiser

Jeg eeeelsker Caudalie og bliver altid glad for at se produkter fra brandet i disse beauty bokse. Dette er en fugtighedscreme i en pæn rejsestørrelse med 15 ml. Jeg har før været glad for produkter fra Vine Active, så jeg har allerede taget den her i brug.

Starskin Eye Catcher Smoothing Coconut Bio-Cellulose Second Skin Eye Mask

Hold da op et navn den her øjenmaske har. Den skulle dog også leve op til det og hjælpe med både fine linjer, mørke rander og puffiness. Jeg har kun hørt gode ting om Starskin og jeg glæder mig til at prøve den her øjenmaske en dag, hvor jeg skal til et event eller noget andet spændende.

Look Fantastic Beauty Box Marts Danmark

Jeg er helt vild med denne måneds Look Fantastic Beauty Box. Jeg synes virkelig produkterne er spændende og fra mange lækre mærker, som man kender godt i forvejen. Jeg er super glad for at få lov til at prøve et nyt Caudalie produkt og den der spændende hårmaske fra Redken.

I kan som sagt finde Look Fantastic Beauty Box lige her, hvis I er interesserede! Og er I interesseret i at læse om andre måneders bokse, kan I finde en her, her og her.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Boksen er modtaget som gave og indlægget indeholder affiliate links

15. marts 2017
/
Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.