fbpx

L’OREAL FOUNDATION – mine anbefalinger

Posted in Anmeldelser, Guide

L'oreal Foundations Guide Infallible True Match LumiHer kommer et lille indlæg om et par stykker af mine favorit L’oreal Foundation – hvilken skal du vælge og hvorfor?

Først og fremmest er der min all-time favorit – Infallible 24H Matte. Det er den perfekte matte foundation, som giver en super dækning. Jeg bruger altid min BeautyBlender med denne foundation, så den bliver en smule mere let og jeg burger den altså næsten hver eneste dag. Med en foundationbørste vil den her foundation være ekstremt pigmenteret. Den fungerer bedst til folk med ikke alt for tør hud, da den er mat og derfor godt kan sætte sig lidt i de tørre områder i ansigtet – men man kan komme rigtig langt med en god fugtighedscreme og primer inden. Den koster 135 kr.
L'oreal Foundations Guide Infallible True Match Lumi L'oreal Foundation Guide Infallible True Match Lumi

Den næsten jeg vil nævne er egentlig den samme foundation, den har bare fået en ny flaske og desværre er indholdet også ændret en del. Det er True Match – som jeg både har i den gamle og nye model. Den gamle model var en perfekt naturlig finish foundation, som kom i enormt mange farver og forskellige undertoner. Et kæmpe plus for en “drugstore” foundation. Den nye kommer også i alle disse farver, til gengæld har de prøvet at gøre den mere dewy og “glødende”, og derfor kan man tydeligt se glitrende partikler i foundationen – og især hvis man kigger igennem flasken. Det er ikke noget jeg kan se på huden, men den gamle og originale foundation havde altså et meget mere lækkert udseende på huden – i hvert fald mere naturligt. Så hvis man kan finde et sted at få fingrene i den, vil jeg helt klart sige “go for the old one!”. Den står til 145 kr.

Til sidst er der Lumi Magique, som er en dewy foundation, der giver den her eftertragtede glød, som mange er ude efter. Den er super lækker i konsistensen og virker på mig stadig bedre end den nye True Match. Jeg har til gengæld været smart og købt denne foundation i en alt for mørk “sommer” farve, så den kan kun bruges nogle måneder om året. Måske burde jeg bare få fat i en lysere? Den her vil også være virkelig god til folk med hud, der kan virke lidt grå og trist, fordi den netop giver langt mere glød end de andre. Jeg har ikke kunne finde den på hverken Matas eller Magasins hjemmeside, hvilket gør mig nervøs for, at de også har fjernet den fra hylderne? Det håber jeg ikke – og ellers må jeg på Ebay eller andre gode steder at lede efter den. Men den koster nok også omkring 145 kr.

Jeg håber, at I nød at læse lidt om disse foundations og jeg måske har inspireret jer til at prøve noget nyt! Og skriv endelig en kommentar, hvis du har noget makeup, jeg bare må vide om!

L'oreal Foundation Guide Infallible True Match Lumi
Følg med på logo_b

 

24. november 2015
/
Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Camilla

    L’oreal laver bare nogle fantastiske budgetvenlige foundations, og det er altid dem, jeg vælger, hvis jeg skal bruge noget andet og billigere end min sædvanlige Lancôme foundation (:
    http://cammi.dk

    24. november 2015 at 10:53
    • Reply JohanneKristensen

      Det gør de virkelig – jeg tror faktisk ikke engang jeg har købt en dyr foundation siden jeg begyndte på disse?
      Kan dog også have noget at gøre med, at jeg har aaaalt for mange liggende! 😉 Men der er næsten ikke noget bedre end at finde godt makeup til billige penge!

      24. november 2015 at 11:06

    Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.