fbpx

MAC COSMETICS HOLIDAY COLLECTION | snow ball

Posted in Anmeldelser

MAC Cosmetics Holiday Collection Snow Ball

Reklame

Er I parate til at blive helt forelsket i en makeup kollektion? For det kan slet ikke undgås med den nye MAC Cosmetics Holiday Collection Snow Ball. Der er skruet op for guld, glitter og de mest fantastiske farver. Vil I se nærmere på kollektionen, så læs med her!

Og kan I tænke jer at læse om andre produkter fra MAC her på bloggen, så klik her!

MAC Cosmetics Lipstick Shimmer & SpiceMAC Cosmetics Lipstick Shimmer & Spice Elle Belle

MAC Cosmetics Holiday Collection Snow Ball

I har måske allerede hørt (eller set) den her kollektion, for den er virkelig omtalt på de sociale medier. MAC Cosmetics forstår virkelig at skabe en hype omkring deres julekollektion og i år er bestemt ingen undtagelse. Bare se på den smukke gyldne indpakning, der glitrer. Og i modsætning til MAC Cosmetics normalt, er metallet guld i stedet for sølv. Og det passer jo perfekt til jul!

MAC Cosmetics Holiday Collection rammer butikkerne i morgen, tirsdag d. 31. oktober. Jeg har ikke pressematerialet i hænderne endnu, så jeg kommer med lidt bud på priser og så skal jeg nok opdatere herinde, når jeg ved nærmere. Men den her kollektion plejer at blive udsolgt ekstremt hurtigt – derfor ville jeg nå at dele indlægget med jer inden det kommer til salg i butikkerne i morgen.

MAC Cosmetics Snow Ball Lipsticks

Jeg har to af læbestifterne at vise jer i dag. Det er den glitrende Shimmer & Spice (frost), som har en rødlig og gylden undertone. Den er ret lækker at bruge ovenpå en læbestift for at give en flot glitter effekt. Den kan også sagtens bruges alene, men farven skal varmes lidt op for at blive mere pigmenteret. Så den skal køres over læberne et par gange. Elle Belle (amplified) er en smuk, dyb rød som hører til i en julekollektion. Super pigmenteret og min yndlings finish hos MAC, nemlig Amplified (vil du lære mere om læbestifts finisher hos MAC, så klik her!). Prisen på dem her bliver så vidt jeg ved den samme som deres almindelige læbestifter – altså 165 kr. pr. styk og kommer i seks forskellige farver.

MAC Cosmetics Extra Dimension Eye Shadow Stylishly MerryMAC Cosmetics Face Powder Happy Go Dazzlingly

MAC Cosmetics Snow Ball Extra Dimension Eye Shadow

Den her er den smukkeste øjenskygge, jeg længe har set. Det er Stylishly Merry – og den er lyserød, guld og vildt glitrende. Jeg var så heldig at blive inviteret ind til MAC, for at prøve nogle af produkterne på – og jeg var ikke i tvivl. Den her sag skulle over hele mit øjenlåg. Den er så speciel at jeg ikke har noget lignende i min samling og det sker altså ikke særlig tit mere! I kan forhåbentlig fornemme farven på mine swatches nedenunder – ellers se den i butikken. I må ikke gå glip af den! Jeg tror den kommer til at koste 175 kr. og den kommer i fem forskellige farver.

MAC Cosmetics Face Powder

Her ser i farven Happy Go Dazzlingly, som er en smuk, gylden highlighter. Men ikke en stærk highlighter, som vi ofte kender fra MAC. Denne er mere naturlig og jeg kunne forestille mig den er virkelig smuk på en lidt mørkere hud, hvor den kan give lidt gyldent skær. Jeg vil også prøve den nu, hvor jeg er lidt selvbruner-tan, men ellers er jeg nok for lys til denne sag. Mit bedste bud på prisen er 275 kr. og den kommer i to farver.

Nedenunder her kan I se swatches af de fire farver, jeg har at vise frem til jer fra MAC Cosmetics Holiday Collection Snow Ball. Psst, se lige Stylishly Merry – ser den ikke vild ud?

MAC Cosmetics Holiday Collection Snowball

Er I lige så forelsket i den her kollektion, som mig? Den er meeeeget svær at modstå – og det er tidspunkter som denne, at man føler sig ekstra priviligeret som beauty blogger, når man bliver inviteret ind til MAC og får lov til at få produkterne med hjem før de kommer til salg. Mest fordi jeg altid har været typen, der har misset lanceringen og derfor var alt udsolgt, når jeg endelig kom ned i MAC. Winwin.

Derfor siger jeg det lige igen, fra i morgen tirsdag, kan I finde denne kollektion hos MAC Cosmetics – og den er alle pengene værd! Hvad drømmer I om fra kollektionen?

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

30. oktober 2017
/
Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Lise Sommerlund

    OMG jeg er HELT forelsket! Totalt forfærdeligt 😂😂😂

    30. oktober 2017 at 18:19
    • Reply JohanneKristensen

      Kan man være andet? Det tror jeg simpelthen ikke. 🙈 Wow, den er smuk!

      31. oktober 2017 at 08:25

    Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.