fbpx

MAC Finally Free Lipstick

Posted in New in (shopping)

MAC Finally Free Lipstick Swatches Danmark

Da jeg så, at denne læbestift var kommet til salg hos maccosmetics.dk, måtte jeg klikke den hjem. Det er den læbestift, MAC har lavet i samarbejde med Caitlyn Jenner og hedder Finally Free. Udover farven på læbestiften synes jeg også budskabet omkring læbestiften er stærkt og jeg elsker navnet. Derfor var det selvfølgelig noget, jeg måtte støtte. Alle pengene fra salget går desuden til at støtte transkønnede i verden.

MAC Finally Free Lipstick Swatches Danmark

Det er en cremesheen finish (vil du læse min guide til MAC læbestifts finishes, så klik her!), hvilket er en fugtgivende og let pigmenteret læbestift. Farven er en dyb hverdagsrød, hvis man kan kalde det den. Da den ikke er super pigmenteret, kan den bruges af de fleste og vil stadig se naturlig ud.

Jeg havde håbet på, at farven ville være mere pigmenteret end den var. De swatches I kan se nedenunder er lavet af en helt del lag og den var generelt ret ujævn i farven. Det er lidt synd, fordi jeg elsker pigmenterede læbestifter og i hvert fald læbestifter som giver en jævn farve. Men den kan dog stadig fint bruges og er på mine læber en meget naturlig læbestift, da mine læber er ret mørkt pigmenteret.

Jeg har fundet tre andre farver i min MAC samling, som ligner Finally Free lidt. Cosmo er en amplified finish, som jo er en af mine favoritter. Som I kan se er den meget mere pigmenteret og på billedet nedenunder er læbestiften kun kørt over armen en gang – i modsætning til Finally Free, som jeg måske har kørt over 5-6 gange. Brave er en smule lysere og Viva Glam VI er en del mere brun, men har lidt samme slags effekt på læberne.

MAC Finally Free Lipstick Swatches Danmark

Finally Free kan kun købes hos maccosmetics.dk, hvis jeg har forstået det rigtigt. Den koster 165 kr. og er så vidt jeg ved en limited edition.

Jeg håber, at I allesammen får nogle skønne påskedage. Jeg vil bruge dem på at have influenza og krydse fingre for, at jeg når at blive rask til i morgen, hvor der kommer gæster.

 

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

15. maj 2016
/
Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Line

    Tror vist jeg bliver nød til at eje den. Hvis ikke for farven, så for budskabet. Mener at hele salget går til trans miljøet eller noget andet godt i den dur. Det er mega fedt! 🙂

    17. maj 2016 at 08:56
    • Reply JohanneKristensen

      Ja, lige præcis. Det var også en af grunden til at jeg købte den – synes det er så fint at støtte og når farven så ikke er helt hen i vejret, er jeg endnu mere klar 😀

      17. maj 2016 at 09:28

    Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.