fbpx

MAC LIPSTICK SAMLING | anmeldelse & swatches

Posted in Anmeldelser

MAC Lipstick Samling Læbestift AnmeldelseJeg har rodet lidt igennem mine gemmer og fundet alle mine MAC lipstick frem til dagens indlæg. For der er ingen tvivl om, at det er et af de mærker, jeg har allerflest læbestifter fra. MAC har et kæmpe udvalg af smukke farver og så har de nogle af de lipstick finishes, som jeg holder allermest af.
Jeg har fornyeligt solgt en del af mine MAC lipsticks, da jeg begyndte at sortere dem fra, som jeg i virkeligheden aldrig brugte. På den måde er jeg endt med kun mine absolut favoritter, som I kan læse meget mere om lige her!

Jeg har valgt at dele min MAC lipstick samling op efter deres finish. Jeg har skrevet meget mere om MAC læbestifter og deres finish lige her! Jeg har desuden sat en lille stjerne ud fra de farver, som var limited editions og ikke længere kan købes. Selvom der ikke er så mange af dem i min samling.

Alle MAC Lipsticks kan købes hos Magasin, magasin.dk eller maccosmetics.dk til 165 kr. stykket.MAC Lipstick Samling Læbestift AnmeldelseMAC Lipstick Samling Læbestift Anmeldelse Swatches

MAC Lipstick samling – AMPLIFIED FINISH

Efter at jeg har solgt lidt ud, er det ret tydeligt at se, hvilke der er mine favoritter. Og her vinder amplified finish stort. Det er nemlig de læbestifter hos MAC, som er super pigmenterede, men stadig cremede og lækre på læberne. En kort gennemgang af farverne, får I her;

Blankety er en af mine yndlings nude-farvede læbestifter. Den er varm, men uden at blive for brun. Og den er nude uden at blive for nude.

Cosmo er en mere varm, rødlig nude. For mig er det virkelig en my lips but better farve, som jeg elsker at kunne smide på læberne lynhurtigt til alle slags looks.

Chatterbox er en naturlig pink farve, som jeg forestiller mig klæder rigtig mange. Den er kraftig i farven men uden at blive for neon. En ægte lyserød læbestift.

Make Me Gorgeous * er en mørkere pink, men som også er mere neon. Den er en smule peachy og meget smuk på sommerbrun hud.

Vegas Volt er lysere end Make Me Gorgeous og endnu mere neon. Den her er en god blanding af koral og orange. Men stadig meget smuk og flatterende på læberne.

Morange er en ægte, orange læbestift. Den er ret sej, men lidt sværere at bruge. Jeg forestiller mig dog, at den er vanvittig smuk til folk med mørkere hudtoner.

Reel Sexy * er en sart, koralfarvet læbestift. Det er nærmest en koral-nude læbestift, som kan være lidt svær at bruge. Det er dog en rigtig sommerfarve.

MAC Lipstick Samling Læbestift Anmeldelse MAC Lipstick Samling Læbestift Anmeldelse Swatches

MAC Lipstick samling – MATTE FINISH

Til en anden finish, jeg elsker. Nemlig de matte læbestifter. De er pigmenterede, men knap så cremede som amplified. Der er desuden et smukt udvalg af farver fra mørke, dybe farver til de helt lyse nudes. Matte læber er jo desuden stadig noget af det mest populære i den her makeupverden.

Arrowhead * er nok den lyseste læbestift i min samling. Den er meget nude, men fungerer perfekt ovenpå andre læbestifter, der gerne må blive endnu lysere. Alene har jeg lidt svært ved at bruge den her.

Kinda Sexy er en af mine all-time favorites. Det er en smuk, varm nude – som ikke er for lys. Det er en god hverdagslæbestift, da den ikke bliver for brun.

Honeylove er så en af de nudes, som hælder over til den mere brune side. Jeg er ikke så god til brune læbestifter, men den her fungerer alligevel ret godt som en nude-læbestift på mine læber.

Sin er den mørkeste farve i min samling. Det er en dyb, mørkerød farve – som kan gøres lysere eller mørkere med en lipliner. Den er for vild til et vampy look.

Please Me er egentlig nærmest bare en matte version af Chatterbox. De minder rigtig meget om hinanden. Men den her er jo som sagt matte, som sidder lidt bedre fast på læberne.

Sweet Venom minder faktisk rigtig meget om Please Me. Den er dog en smule mere neon-pink i virkeligheden end hvad I ser på billedet.

MAC Lipstick Samling Læbestift Anmeldelse MAC Lipstick Samling Læbestift Anmeldelse Swatches

MAC Lipstick samling – SATIN, RETRO MATTE, MATTE OG AMPLIFIED FINISHES

Som det jo skal være, når man tager billeder af så mange læbestifter, formåede jeg at glemme både en farve fra amplified og matte finish. Derfor får I lige en god blanding her. Jeg har kun én satin finish tilbage i min samling og to retro matte, som er en endnu mere “tør” formula end de almindelige matte læbestifter.

Brave er en satin farve i en varm, rødlig nude. Den er knap så pigmenteret som farverne i de to ovenstående kategorier. Den er dog langt mere cremet og shiny på læberne.

Runway Hit kan vel bedst beskrives som en peachy-nude læbestift i en retro matte finish. Den minder faktisk en hel del om Kinda Sexy – den er bare en smule mere orange i undertonen.

Relentlessly Red er også en retro matte farve, som er den smukkeste neon-røde læbestift. Det er nærmest en sommerudgave af den almindelige røde læbestift og er så speciel.

Viva Glam Miley Cyrus er en amplified finish og er en mørkelyserød neon-farvet læbestift. Den har en kold undertone og ser super godt ud til helt lys hud.

Candy Yum Yum er en matte finish, som er den vildeste neon-pink, jeg tror MAC har i deres kollektion. Fordi den er så pigmenteret, giver den en virkelig vild effekt på læberne.

MAC Lipstick Samling Læbestift Anmeldelse MAC Lipstick Samling Læbestift Anmeldelse Swatches

MAC Lipstick samling – CREMESHEEN, LUSTRE OG GLAZE FINISH

Til sidst har jeg samlet de læbestifter, som har en meget lettere pigmentering og langt mere shine. Som I nok kan fornemme, kan jeg bedst lide mine læbestifter pigmenteret – hvilket skyldes, at mine egne læber er forholdsvis mørke og jeg skal simpelthen have en del farve, for at dække dem. Disse farver er dog forsat i min samling, da jeg kan bruge dem på hverdagsbasis.

Shanghai Spice har en cremesheen finish og er en varm, orange-tonet nude. Den minder meget om Kinda Sexy – selvfølgelig bare mindre pigmenteret og mere shiny.

Sunny Seoul har også en cremesheen finish og minder rigtig meget om Chatterbox. Igen er den lysere, mindre pigmenteret og mere shiny.

Jubilee har en lustre finish og er igen en varm nude. Det er min yndlingsfarve, når det gælder læbestifter. Især de her, som lynhurtigt bare kan smides på læberne uden man tænker så meget over det.

Lovelorn har også en lustre finish og er faktisk en af de mere pigmenterede farver her. Igen en lyserød hverdagsfarve. Den er lidt dybere end Sunny Seoul.

Hue har en glaze finish og er den sidste i rækken af mine MAC læbestifter. Det er den allermindst pigmenterede læbestift, til gengæld har den næsten en glossy finish. Den er meget lys, men fungerer perfekt som en topper ovenpå en anden farve hos mig.

 

Som kom jeg igennem hele min samling. Jeg kan godt mærke, at den er skrumpet en del – for der er stadig farver, jeg tænker mangler. Men det er jo fordi jeg har solgt dem videre. Nogle gange er det godt at kigge sin samling igennem og rent faktisk gøre op med sig selv hvad man har brug for at beholde. Jeg har stadig rigtig mange læbestifter fra MAC – men nu er der kun farver og finishes, som jeg elsker.
Hvilke MAC Lipsticks er dine favoritter?

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

17. januar 2017
/
Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.