fbpx

MAKEUPGEEK ØJENSKYGGER | anmeldelse

Posted in Anmeldelser

MakeupGeek Øjenskygger DanmarkLad os i dag kigge på nogle af de mest fantastiske øjenskygger, nemlig MakeupGeek øjenskygger. Jeg har nemlig endelig fået fyldt min Z-palette med 27 øjenskygger – allesammen fra MakeupGeek. Det har taget mig lidt tid – men efter at de blev tilgængelige hos beautybay.com, har jeg købt et par stykker hjem om måneden. Så her kommer min anmeldelse af disse øjenskygger, hvor jeg både viser swatches, fortæller lidt om dem og kommer med mine bedste “begynder” øjenskygger, hvis du stadig ikke har prøvet øjenskyggerne fra MakeupGeek.

MakeupGeek Øjenskygger Danmark

MakeupGeek øjenskygger – fordele og ulemper?

Min samling af MakeupGeek står hovedsagligt af neutrale matte farver. Så er der lidt ekstra pang og glitter, men jeg har prøvet at holde det forholdsvis naturligt, så jeg får alle farverne brugt.
MakeupGeek laver fantastiske matte farver, som er pigmenterede og blender godt ud, når du bruger dem på øjnene. Samtidig har de et kæmpe udvalg, så man både kan få varme og kolde farver, så der er lidt til enhver smag.  Jeg er mest til varme farver, som I nok også kan se ovenover.

Der findes tre slags forskellige øjenskygger hos beautybay.com – de almindelige, duochrome eyeshadows og foiled eyeshadows. De almindelige og duochrome koster ca. 50 kr. stykket og foiled eyeshadows koster 75 kr. stykket. De er lidt dyrere, da de har den her interessante metalliske finish, som er fantastisk. Priserne ligger under f.eks. MAC, men jeg synes altså kvaliteten er bedre. MAC har rigtig mange gode øjenskygger – men de har også rigtig mange som er virkelig dårlige.

Jeg har puttet mine i en Z-palette, som også kan findes på beautybay.com – hvor de magnetiske sidder fast af sig selv.

Her kommer mine swatches af mine 27 øjenskygger

MakeupGeek Øjenskygger DanmarkI første række er Voltage en duochrome øjenskygge og Starry Eyed en foiled øjenskygge. Ellers består den af nogle af mine absolut favorit øjenskygger, som jeg bruger i næsten hvert eneste øjenskyggelook. Også de perfekte farver, hvis man skal starte ud et sted og mærke kvaliteten i øjenskyggerne.

MakeupGeek Øjenskygger DanmarkMin absolut favorit række med de smukkeste varme farver. Alle disse farver er fra den alminelige kollektion og er alle matte med undtagelse af Gold Digger. Hvis man er vilde med varme matte farver, er det de her øjenskygger, man skal eje.

MakeupGeek Øjenskygger Danmark

Tredje række er lidt mere blandet, men med varme lyserøde og lilla farver. Her er Phantom og Mai Tai  duochrome øjenskygger og Whimsical og In The Spotlight er foiled øjenskygger. Whimsical og In The Spotlight er også to af mine klare favoritter i denne række – sammen med Bitten, som er den mest fantastiske crease farve.

MakeupGeek Øjenskygger Danmark

Sidste række er dedikeret til de sølv/blå/grønne nuancer, hvor der er nogle af de smukkeste øjenskygger, som jeg får brugt alt for sjældent. High Wire og Houdini er foiled øjenskygger og Secret Garden er en duochrome øjenskygge.

De fem bedste øjenskygger til en MakeupGeek samling

Hvis jeg skulle komme med en guide til de fem øjenskygger, jeg synes man skal have i sin samling, ville jeg gå efter neutrale farver, som alle vil få glæde af og som jeg ved bliver brugt. Derfor vil jeg sige, at man skal købe:
Peach Smoothie, som er den perfekte varme lyse creasefarve, som altid kan bruges, hvis man skal blende en lidt besværlig farve ud eller som startbase for ens andre øjenskyggefarver.
Créme Brulee, som er i samme slags nuance, bare en smule mørkere, men stadig perfekt til alle slags look.
Preppy, som måske ikke har den mest tiltalende farve, men som fungerer fantastisk på øjet. Jeg vil mene alle kan bruge den i næsten alle looks og den hjælper bare med at skabe endnu mere dybde. 
Mocha
, som er en varm og dyb brun, som er perfekt til at lægge i den ydre del af øjenlåget for at skabe dybde. Den vil kunne bruges med næsten alle farver.
Starry Eyed, som er en foiled eyeshadow, der kan bruges over hele øjenlåget til at give en lys, shimmereffekt. Den er let at bruge og du kan i princippet bare smide denne på øjenlåget og så være good-to-go.

Udover disse fem, vil jeg sige mine klare favoritter også er Bitten, Chickadee, Cupcake og Voltage.

MakeupGeek Øjenskygger Danmark

Så nåede jeg igennem alle mine MakeupGeek øjenskygger. Der er stadig nogle farver jeg drømmer om, men fordi jeg bliver ved med at købe alverdens øjenskyggepaletter, prøver jeg at begrænse mig lidt her. Der må jo være en grænse for, hvor mange matte, neutrale øjenskygger man har brug for, tror jeg…

Hvilke favoritter har I fra MakeupGeek?

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links.

19. juni 2016
/
Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Cathrine

    Waow de er flotte!

    19. juni 2016 at 14:00
  • Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.