Det mest hypede hudpleje brand lige nu… THE ORDINARY

Posted in New in (shopping)

The Ordinary Skincare Guide DanmarkNogle gange dukker der noget op ud af det blå, som er så fantastisk, at man ikke kan glemme det. Og det har helt sikkert været tilfældet ved The Ordinary. Det er en helt speciel hudplejeserie – eller serie er måske så meget sagt. Det er nemlig en række produkter, som alle har en eller to ingredienser i alt – og som giver en muligheden for at skræddersy sin hudplejerutine på en helt ny måde. Samtidig er prisen presset helt i bund og de fleste af produkterne koster i prisklassen mellem 50 og 100 kr. Fantastisk, ikke?

The Ordinary er ejet af Deciem, som er et brand med en masse mærker under sig. Det ene mere avanceret end det andet. Så med de her produkter gælder det altså om at have tungen lige i munden. Derfor fortæller jeg jer lidt om de fem produkter, jeg har købt nedenunder – og linker til nogle guides, som måske kan hjælpe jer lidt på vej. The Ordinary er klart noget af det mest spændende hudpleje derude lige nu – så gå ikke glip af det!

The Ordinary Skincare Guide Danmark
The Ordinary i Danmark – en anmeldelse

The Ordinary består som sagt af en række hudplejeprodukter, som alle består af en enkelt eller to ingredienser. De her ingredienser er så optimal en koncentration, at man får den bedst mulige nytte ud af det. Så hvis man har nogle helt konkrete ting, man gerne vil bekæmpe; pigmentpletter, rynker, store porer og så videre – så har man muligheden for at finde et produkt, som gør lige netop det.

Problemet ved The Ordinary er, at hvis man ikke er super skarp på de her ingredienser og hvad de gør, kan det næsten være umuligt at overskue. Heldigvis kommer internettet til hjælp her! Og her vil jeg anbefale dette indlæg fra de skønne Pudderdåser. De er generelt rigtig skabe på den her slags produkter – og deres guide er super god. Også selvom de ikke er helt imponerede over nogle af de produkter, som jeg har nået at købe. Ellers google de forskellige produkter, læs folks anmeldelser og tænk, om det er noget I mangler i jeres rutiner.

Hele pointen er jo så at finde frem til de produkter, som retter sig mod lige de problemer, man selv går rundt med. I mit tilfælde er det tør hud, som har en tendens til en smule tekstur, rødme og lidt for store porer efter min smag. Nok problemer mange af jer kender til derude. Lad os kigge nærmere på de fem produkter, jeg har købt i første omgang:

The Ordinary Lactic Acid 10% + HA 2%, 50 kr.

Et af de produkter, der ikke får så god en medfart fra Pudderdåserne. Jeg har nok også været for optimistisk og købt en lidt for kraftig version (de har også en med 5%). Det er et AHA-produkt og er derfor en kemisk peeling. Jeg har ikke brugt denne endnu, da jeg er lidt bekymret for om min til tider sarte hud vil kunne lide den her. Derfor vil jeg starte stille op. Men min forhåbning er, at den kan være med til at give en glattere og generelt renere hud.

The Ordinary Niacinamide 10% + Zinc 1%, 44 kr.  

Helt sikkert en af favoritterne – i hvert fald, når jeg læser hvad den skal gøre. Den skal hjælpe med at undgå bumser og generelt tilstoppet hud. Forhåbentlig kan den hjælpe en smule på min huds tekstur – jeg har i hvert fald brugt denne trofast siden jeg modtog den i fredags. Zinc har jeg også kun hørt rigtig gode ting om i kampen mod uren hud.

The Ordinary Hyaluronic Acid 2% + B5, 51 kr. 

Også en af dem, jeg glæder mig til at teste godt og grundigt af. Jeg har som nævnt forholdsvis tør hud og nogle gange har jeg bare brug for mere (især her om vinteren). Hyaluron er super godt til at give en fugt – også mere end bare det yderste lag af huden. Jeg er stadig ikke helt skarp på denne – men faktum er, at siden jeg begyndte at bruge den for 4 dage siden, har jeg næsten ingen tørre plamager i panden længere.

The Ordinary Azelaic Acid Suspension 10%, 54 kr. 

Igen et produkt til at afhjælpe tekstur og samtidig bekæmpe bumser. Den fungerer også godt mod pigmentpletter – og jeg håber måske at den også kan hjælpe lidt på nogle af de røde mærker, som er efterladt på min hud efter bumser. Synes de kan være sværere at bekæmpe end selve bumserne.

The Ordinary 100% Organic Cold-Pressed Moroccan Argan Oil, 51 kr. 

Et af de produkter, som jeg bare måtte købe med. Jeg er vild med argan olie til håret og tænkte, at det var lækkert med en hel ren olie. Jeg har også brugt den i mit ansigt et par gange og har helt sikkert også været med til at hjælpe på den tørre hud.

The Ordinary Skincare Guide DanmarkThe Ordinary Skincare Guide Danmark

De her fem produkter er helt sikkert kun starten for mig i det her hudplejeeventyr. Nu vil jeg teste dem lidt af gangen – og sikre mig, at min hud ikke får for meget på en gang. Men jeg er vild med tanken om, at jeg ved at tilføje et eller to skridt mere i min rutine, kan slippe af med nogle af de værste hudproblemer. Jeg lover at vende tilbage om en måneds tid og give jer en opdatering! (… så er jeg også tvunget til at forsætte den gode hudplejerutine)

The Ordinary kan købes her – og de sender fra et engelsk lager, så ingen frygt for told. Jeg fik pakken indenfor en lille uges tid efter det var afsendt. Fragten er desuden gratis, når du køber over 25 euro. Bemærk, at de også har nogle ret interessante primers, som jeg helt sikkert skal have med næste gang!

Har I hørt om The Ordinary og synes I, at det er lige så spændende som jeg gør?

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

24. januar 2017
/
Previous Post Next Post

10 Comments

  • Reply Christina

    Hvor lang tid tog det før du modtag dine produkter? Jeg har nemlig også bestilt et par stykker, d. 19 og jeg har kun modtaget en order mail, og ikke noget med at det er sendt afsted ? men er spændt på at se hvad det er for noget ?

    24. januar 2017 at 10:25
    • Reply JohanneKristensen

      Min ordre tog faktisk også en del dage om at blive afsendt.
      Okay, har lige tjekket – bestilte d. 5. og den blev først afsendt d. 13. januar – så ja, de er ufattelig langsomme om at sende. Men efter det blev sendt kunne jeg tracke den hele vejen til Danmark. Man skal bare huske en god portion tålmodighed 😉

      24. januar 2017 at 10:37
      • Reply Christina

        Nå okay, så venter jeg lidt endnu ? Man er bare ikk altid helt så tålmodig, men det er også fordi man har hørt så meget godt om det så jeg er spændt på at prøve det. Nyder i hvertfald og læse med her, og få lidt info og inspiration! ???

        24. januar 2017 at 11:07
        • Reply JohanneKristensen

          Nej, der er da heller ikke noget mere frustrerende end at vente på en ordre, man glæder sig til! Tro mig, det kender jeg alt til 😉
          Og tusind tak. Det er jeg så glad for at høre 🙂

          24. januar 2017 at 11:09
  • Reply Ea C. Willumsen

    Jeg har bestilt The Ordinary produkter fra Victoriahealth løbende, og nogle af dem er jeg endda på anden flaske af. Og jeg er fan! Særligt deres Hyaluronic Acid og Retinoid 2% fungerer fantastisk. Jeg modtog også for en måneds tid siden deres primere, hvor deres High spreadability primer er helt skøn (særligt fordi den også blurrer huden lidt og skjuler de værste porrer).
    Mit yndlings produkt derfra er dog deres organic rose hip seed oil. Jeg bruger den hver nat og nogle gange en dråbe i min foundation, og det er seriøst en game changer! Jeg har ikke haft problemer med tør hud siden jeg startede med at bruge den, og jeg pendler altså til Norge hver uge (to flyveture og voldsomme klimaændringer + vild kulde), så min hud ville normalt være knastør. Den kan jeg kun anbefale!

    Til gengæld bryder jeg mig ikke så meget om Niacinamide 10% + Zinc 1%. Den efterlader hvidlige, kalkede plamager på min hud og giver den en underlig struktur. Hvis du kan få den til at virke vil jeg meget gerne høre om du har nogle gode råd! 🙂

    De er forresten også begyndt at sælge produkterne på Asos! 😀

    24. januar 2017 at 10:54
    • Reply JohanneKristensen

      Hvor er det fedt at høre! Godt med noget feedback fra en, som faktisk har prøvet det gennem noget tid!
      Jeg er også allerede forelsket i deres Hyaluronic Acid – hold da op, den gør en forskel for min tørre hud. Og Retinoid er nok noget, jeg bliver nødt til at bestille med næste gang!
      Og lige præcis den primer – åh, den mangler jeg i mit liv. Den var selvfølgelig udsolgt, da jeg bestilte. Men forestiller mig kun at den er helt fantastisk!
      Rose Hip Seed Oil kan jeg godt høre skal med i kurven næste gang. Jeg elsker olier – intet bedre til tør hud. Og god idé at blande den med foundation – det giver jeg et forsøg næste gang 🙂
      Jeg håber til gengæld af Niacinamide kommer til at fungere for mig – har jo kun brugt den i fem dages tid nu, så jeg lover at vende tilbage! Men jeg kunne godt forestille mig (uden at være alt for klog på dette område) at der simpelthen er noget der arbejder bedre sammen med ens hud end andet. Og så er det jo fedt, at det er så billigt. Så kan man eksperimentere lidt mere 😉
      Og tak for tippet! ASOS er i hvert fald en side, man kan stole på med hurtig levering 🙂

      24. januar 2017 at 11:08
  • Reply Nurgül

    Hej Johanne er jeg den eneste der ikke kan finde rundt på deres hjemmeside :/ I såfald kunne du sætte linket til dine bestillinger, så jeg direkte kan bestille dem uden at skulle rode rundt på hjemmesiden 🙂

    24. januar 2017 at 20:58
    • Reply JohanneKristensen

      Den er ikke helt let at finde rundt i, det vil jeg give dig helt ret 🙂
      Finder linksene med det samme og sætter dem ind i overskrifterne, så du lynhurtigt kan finde derind!

      24. januar 2017 at 21:00
  • Reply Meriita

    Hej Johanne
    Er der told på når man bestiller fra deres hjemmeside? 🙂

    20. december 2017 at 16:55
    • Reply JohanneKristensen

      Nej, det er der heldigvis ikke 🙂 De sender fra England eller et lager et sted i Europa – så Inge problem i det. Mener endda der er gratis fragt på ordre over 25 euro 🙂

      20. december 2017 at 16:56

    Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.