fbpx

MORPHE 35F Eyeshadow Palette | anmeldelse

Posted in Anmeldelser

Morphe 35F Eyeshadow Palette Danmark Beautybay SwatchesJeg er kommet til at love jer noget, som jeg ikke kan holde. I dag skulle I nemlig have haft mit  andet bud på en nytårsmakeup (se første look her) – men jeg er desværre blevet super forkølet. Så det skåner jeg jer for! I stedet får I lov til at se nærmere på min helt nye Morphe 35F Eyeshadow Palette, som jeg allerede kan afsløre nu er for vild.

Morphe 35F er en af de her famøse øjenskyggepaletter, som ALTID er udsolgt. Jeg var heldig at nappe den fra Beautybay d. 15. december og den dukkede allerede op i min postkasse d. 22. december. Den perfekte “ekstra” julegave. Læs med nedenunder for at høre lidt om mine førstehåndsindtryk.

Psst, har I husket at deltage i min konkurrence, hvor du kan vinde 3 måneders Goodiebox abonnement? Ellers klik her!

Morphe 35F Eyeshadow Palette Danmark Beautybay Swatches Morphe 35F Eyeshadow Palette Danmark Beautybay Swatches

Morphe 35F Eyeshadow Palette fra Beautybay

Jeg købte som sagt denne palette, da der var restock på Beautybay. Paletterne forsvandt indenfor et par timer og man skal virkelig være hurtig. Jeg prøver dog så vildt muligt at dele det med jer på bloggens Facebook side – så følg med der, hvis du vil have en bedre chance at få fat i denne palette sammen med måske 35O, som også altid er udsolgt. Jeg gav ca. 190 kr. for den med gratis fragt og den var fremme til mig på 5 hverdage – godt gået, Beautybay! I kan også finde den hos Houseofstars.dk, som er en dansk hjemmeside (og dermed lynhurtig fragt) til omkring 200 kr.

For de 190 kr. får man 35 øjenskygger og denne palette har faktisk kun en række med matte farver i bunden. Resten er de lækre shimmer øjenskygger, som jeg elsker allermest fra Morphe. Jeg har også 35O og 35T i min samling (læs om 35O her og 35T her), men den her slår dem begge to med længder. Jeg er nemlig så vild med de helt cremede og ekstremt pigmenterede glitter/shimmer øjenskygger i denne palette. Øjenskyggerne gled over huden og nogle gange måtte jeg bare sidde og stirre helt chokeret over kvaliteten. Det håber jeg også I kan fornemme i mine swatches nedenunder. De matte er lidt mere tørre og mindre pigmenterede – til gengæld er det et smukt udvalg af farver, som kan arbejde sammen med alle de mere glitrende øjenskygger.

Her får I swatches af alle farverne – og selvfølgelig en række af gangen. Og bliv lige imponeret over de her farver – alle øjenskyggerne er swatched på ren hud uden primer eller andet under. Og pssst, mine yndlingsrækker er selvfølgelig 3 og 4, som har de smukkeste og mest unikke øjenskygger, som jeg nærmest ikke har i min samling.

LÆS OGSÅ: COLOURPOP SHADOWS | 4 øjenskygger

Morphe 35F Eyeshadow Palette Danmark Beautybay Swatches Morphe 35F Eyeshadow Palette Danmark Beautybay Swatches Morphe 35F Eyeshadow Palette Danmark Beautybay Swatches Morphe 35F Eyeshadow Palette Danmark Beautybay Swatches Morphe 35F Eyeshadow Palette Danmark Beautybay Swatches

LÆS OGSÅ: BH COSMETICS Foil Eyes 28 Color Eyeshadow Palette

Fra jeg så Morphe 35F paletten første gang, vidste jeg bare at jeg måtte eje den. Og hold da op, jeg er glad for at jeg endelig har fået den. Øjenskyggerne lever fuldstændig op til mine forventninger og jeg tror, uden tvivl, at jeg får så meget glæde af den her palette. Som sagt har jeg købt min på Beautybay – hvor næsten alle paletterne er udsolgt lige nu. Men jeg er sikker på, at de kommer tilbage – og I kan følge mit link lige her direkte til paletterne. Ellers følg med på bloggens Facebook, hvor jeg lover at dele linket til den eller andre ting, som jeg synes I ikke kan undvære. Man skal nemlig være hurtig for at få fingrene i denne (og mange af de andre)!

Jeg har desuden trukket vinderen i min give away, som blev:

Jeg har skrevet til Noomi – og tusind tak til alle jer der deltog! Jeres søde hilsner betød så meget for mig. Det er skønt at se, at så mange har lyst til at deltage. Ville ønske jeg kunne have givet jer alle en gave!

 

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.