fbpx

NARS Spring 2018 | øjenskygger, liquid lips og andre gode sager!

Posted in New in (shopping)

NARS Spring 2018 Danmark Wanted Eyeshadow Palette

Reklame

Jeg elsker NARS – det kan jeg lige så godt sige allerede nu! Jeg venter i spænding på deres nye kollektioner, nye foundations og nye øjenskyggepaletter. Jeg har næsten lige snakket lidt om deres nye NARS Natural Radiant Longwear Foundation, som jeg godt kan afsløre allerede er et hit. Og i dag kigger vi så nærmere på lidt af de andre nyheder, som jeg har et ret fint udvalg af. Blandt andet den ultra smukke Narsissist Wanted Eyeshadow Palette.

NARS Spring 2018 skulle meget gerne ramme Sephora lige om lidt – eller måske er de der allerede? Det hele er limited edition, så drømmer man om nogle af produkterne, skal man ikke vente for længe. Og så kan I faktisk allerede finde produkterne hos narscosmetics.eu, hvis det skulle friste.

LÆS OGSÅ: NARS SOFT MATTE COMPLETE CONCEALER

NARS Spring 2018 Danmark Wanted Eyeshadow Palette NARS Spring 2018 Danmark Wanted Eyeshadow Palette

NARS Spring 2018

Lad os starte med at kigge på de andre ting, som også bliver lanceret ud over paletten. De er nemlig også ret lækre og er produkter, jeg meget hurtigt har forelsket mig i. Der kommer i forårskollektionen to Velvet Shadow Sticks, Lip Covers, en Liquid Blush og en Highlighter Blush. Så I kan nok fornemme på billederne, at jeg faktisk har et rigtig fint udvalg med til jer i dag.

Til læberne kommer der fire Lip Coversalle i meget naturlige og forårsvenlige farver. Jeg har de to farver Embrasse Moi og Summer Fire. Det er en blanding mellem en lip gloss og en flydende læbestift. De er ret pigmenterede uden at være helt pigmenterede og så tørrer de ned til en slags velour-agtig finish. Men meget smukke er de!

Der er to Velvet Shadow Sticks, hvor jeg har den ene af farverne, Frioul. Det er faktisk mit første forsøg med denne slags cremeøjenskygge fra NARS. Jeg blev meget overrasket over farven og konsistensen. Hvor man er vant til at en cremeøjenskygge ofte er super pigementeret, men måske lidt “flad” i farven, har den her enormt meget liv. Måske også derfor de hedder noget med velvet? Smuk er den i hvert fald!

LÆS OGSÅ: NARS NATURAL RADIANT LONGWEAR FOUNDATION | verdens bedste foundation?

Til kinderne kommer der to produkter. Først er der en Liquid Blush, som jeg synes er vanvittig fascinerende i farven Hot Tin Roof. Den er meget pigmenteret og tørrer ned til en mat finish. Men wow, den blender smukt over huden. Man skal nok bruge en del mindre end jeg har gjort i mit swatch nedenunder – men farven er så smuk! I den anden ende af skalaen er der en Highlighting Blush i farven Free Soul, som er en helt lys pink med en masse shimmer. Den er halvt highlighter/halvt blush og farven er selvfølgelig vildt smuk, cremet og lækker. Det er jo NARS Spring 2018!

NARS Spring 2018 Danmark NARS Spring 2018 Danmark Wanted Eyeshadow PaletteNars Narsissit Wanted Palette Danmark

NARSissist Wanted Eyeshadow Palette

Og nu til det, mange af jer nok har ventet på. Den vanvittigt smukke NARSissist Wanted Palette! Jeg er vild med alt i den her fra de varme farver til ultra-pigmenterede high-shimmer øjenskygger. Den er meget anderledes end tidligere NARS paletter jeg har prøvet, som I kan læse om her. Og det er især de meget pigmenterede shimmer-farvers skyld og jeg er VILD med det!

Paletten er formuleret med nye øjenskygger, som skulle være endnu bedre pigmenteret end tidligere. Jeg kan især mærke at shimmer-farverne er anderledes end tidligere. De er blevet mere cremede. Hvilket også vil sige, at de har en tendens til mere fall-out, når man bruger dem. Men hold nu op, de er pigmenterede!

LÆS OGSÅ: NARS Unfiltered I Cheek Palette

Paletten har også et smukt farveudvalg med gode matte farver, som er den perfekte base. Fra helt lyse til de brune til den helt mørkebrune farve kan man næsten skabe alle looks. Og så med en shimmerfarve over hele øjenlåget, har man hurtigt et virkelig smukt look. I kan se swatches nedenunder – så kan I jo selv bedømme, hvad I synes…

Nars Narsissit Wanted Palette Danmark Nars Narsissit Wanted Palette Danmark

LÆS OGSÅ: NARS Loaded Eyeshadow Palette

Hvad tænker I? Er det ikke nogle helt igennem smukke produkter fra denne NARS Spring 2018 kollektion? Jeg er meget forelsket i det hele, og jeg håber snart det rammer Sephora, så I også kan få lov til at se produkterne i virkeligheden. Jeg har ikke skrevet priser på, fordi de ikke var med i pressematerialet. Men I kan få en idé om priserne ved at kigge forbi narscosmetics.euHvilket produkt synes I er smukkest? For mig er det uden tvivl øjenskyggepaletten, som skal følge mig i tykt og tyndt!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.