fbpx

NUDESTIX Nudies All Over Face Color Bronze + Glow | en helt unik highlighter!

Posted in Anmeldelser

Nudestix Nudies All Over Face Color Bronze + Glow Danmark

Reklame

Det er ikke længe siden, jeg har lavet et indlæg om Nudestix og deres indtog på det danske marked hos Sephora. Og nu er der allerede kommet en udvidelse til kollektionen. Nemlig disse Nudestix Nudies All Over Face Color Bronze + Glow. Og lad ikke det lange navn skræmme dig – det her er nogle af de mest innovative highlighters, jeg har set meeeeget længe.

Vil I læse om mit tidligere indlæg om Nudestix, hvor jeg fortæller mere om brandet og deres produkter, så klik her!

Nudestix Nudies All Over Face Color Bronze + Glow DanmarkNudestix Nudies All Over Face Color Bronze + Glow Danmark

Nudestix Nudies All Over Face Color Bronze + Glow

De her highlightere kommer i tre forskellige farver – fra den helt lyse Illumi-Naughty til den mørke Brown Sugar, Baby. På den måde rammer man en highlighter, der nok vil kunne passe til en hver hudfarve. Selve produktet er i den ene ende og så er der en blendingbørste i den anden. De koster 210 kr. stykket og kan snarest findes i Sephora og på sephora.dk

Hvad er så specielle ved de her highlighters? For cremede stick-highlighters har vi jo set før! Men de her er altså anderledes – de er nemlig i modsætning til mange andre highlighters overhovedet ikke glitrende, men efterlader den vildeste, dewy – ja, næsten våde effekt. Og det er meget anderledes og måske noget man skal vænne sig til.

LÆS OGSÅ: JOUER COSMETICS POWDER HIGHLIGHTER | verdens smukkeste highlighter?

Jeg har brugt dem et par gange nu. Og især effekten de giver på makeupfriedage er fantastisk. Man kører den lynhurtigt over kindbenene, næseryggen og måske øjenkrogen og straks ser man ud som om man har glødende hud. Jeg har også brugt den under foundation for at give lidt ekstra glow, hvilket også virkede godt. Ovenpå foundation skal man dog være en smule forsigtig og duppe produktet på – men det giver stadig en virkelig smuk effekt og fungerer fantastisk som base for en anden highlighter.

Nedenunder her kan I se swatches af de tre smukke farver, hvor Illumi-Naughty og Hey, Honey er mine åbenlyse favoritter. Men en farve som Brown Sugar, Baby vil også se smuk ud på øjenlågene, hvis man er for lys til den. De er dog rigtig svære at swatche, da de er meget lysreflekterende – og ikke glitrende.

Nudestix Nudies All Over Face Color Bronze + Glow SwatchesNudestix Nudies All Over Face Color Bronze + Glow Danmark

LÆS OGSÅ: BECCA HIGHLIGHTERS

Jeg er utroligt vild med de her Nudestix Nudies All Over Face Color Bronze + Glow, som I nok kan fornemme. Jeg elsker når mærker tør komme ud med noget, som rent faktisk er nyt og revolutionerende. Også selvom det kan være lidt et sats. Jeg havde også min tvivl om dem her i starten, men i ansigtet fungerer de altså fantastisk godt.

I kan som sagt finde dem i Sephora i løbet af november måned! Og glæd jer!

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

7. november 2017
/
Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply kathrine johansen

    Hvor er de altså bare vildt pæne! <3.
    Jeg er vild med den lille smule glitter der er i.

    Hav en helt fantastisk tirsdag!
    http://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/

    7. november 2017 at 11:11
    • Reply JohanneKristensen

      De er simpelthen så smukke! Og meget anderledes end mange andre highlightere på markedet 🙂
      Rigtig god dag til dig også! 🙂 🙂

      9. november 2017 at 10:28

    Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.