fbpx

NYHEDER FRA LANCÔME GRANDIÔSE

Posted in New in (shopping)

Lancôme Grandiose Nyheder DanmarkDa jeg forleden modtog en pakke med nyheder fra Lancôme Grandiôse, kunne jeg næsten ikke få hænderne ned. Prøv lige at se designet på de her produkter – hvor er de altså smukke. Desuden har de skabt en helt ny slags flydende eyeliner, som ser ret så interessant ud. Og så var der også et brynprodukt med, som jo er mit favorit-makeup-essential-produkt. Jeg har ikke fået testet produkterne ordentligt endnu, da jeg har brugt den sidste uge hos min mor uden makeup, men derfor skal I da ikke snydes for at høre lidt mere om alle disse smukke produkter.

Lancôme Grandiose Nyheder DanmarkLancôme Grandiôse Liner – øjne set fra en ny vinkel

Lad os starte med produktet i fokus, som er denne her nye eyeliner. Det er en flydende eyeliner, som er både fugt- og fedtafvisende, så den bliver på sin plads hele dagen. Det specielle er så, at den kan tippes – både til den ene og anden side. Det skal så hjælpe til, at man kan nå den yderste øjenkrog bedre og lave den eftertragtede skarpe vinge. Lisa Eldridge, som jo er kreativ direktør for Lancôme, men også youtuber og kendt makeupartist, har skabt denne eyeliner og derfor er den nok i højere grad skabt til hvad vi forventer af en eyeliner i disse tider. I kan forresten se en video, hvor hun bruger Grandiôse Liner lige her. Den koster 265 kr. og kan blandt andet købes i Matas

Lancôme Grandiose Nyheder DanmarkLancôme Extrême Mascara

Jeg er jo en mascarajunkie og jeg bliver altid glad for at modtage en ny – også selvom jeg har 10 åbne mascaraer i forvejen. Den her mascara er så æstetisk smuk og selvom det selvfølgelig ikke er alt, kan jeg godt lide at have pæne ting i min samling. Lancôme Extrême skal give maksimal volume, men samtidig adskiller og forlænger den vipperne. Det lyder jo ret lovende og børsten ser super interessant ud. Jagten på den perfekte mascara stopper nok aldrig, så jeg kan lige så godt prøve alle langs min vej. Denne koster  255 kr. og kan blandt andet købes i Matas

Lancôme Sourcils Styler

Øjenbryn kommer man nok ikke udenom i makeupverdenen i dag, så her kommer et bud fra Lancôme, som er en mascara til brynene. Den kommer i tre farver og en transparent. Den former brynene, men gør det hele meget naturligt. Jeg er jo nok på det niveau, hvor jeg godt kan lide meget velformede bryn – og dem sætter jeg altid med et produkt som dette, så jeg sørger for hårene sidder som de skal og det hele ser mere fyldigt ud. De koster 230 kr. stykket og kan også findes i Matas.

Lancôme Grandiose Nyheder DanmarkLancôme Hypnôse Palette Matte

Til sidst er der denne lille fine øjenskyggepalette, som man tit ser hos de her store brands i Matas. Den består af 5 øjenskygger, som alle er matte og i jordfarver. Det er jo en rigtig god hverdagspalette og jeg glæder mig til at få den prøvet af. For hvis øjenskyggerne er gode, er det jo den perfekte palette at have med sig omkring, fordi den kan skabe både hverdags og aftenlooks. Den koster 399 kr. og kan også findes hos Matas.

Lancôme er jo et mærke, som lægger i den dyre ende af skalaen, men som stadig er let tilgængelig for de fleste, da det kan købes i Matas. Derfor glæder jeg mig til at få prøvet alle disse produkter af, så jeg kan få et endnu større kendskab til Lancôme. Indpakningen slår i hvert fald alt og er helt sikkert en del af den eksklusive oplevelse. Nu vil jeg prøve produkterne af – måske endda lave et makeuplook, hvor jeg bruger alle disse produkter og så dele det med jer på bloggen.

God tirsdag!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram


Produkterne er modtaget gratis, men holdningerne er mine egne

21. juni 2016
/
Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Mathilde

    Hej Johanne
    Sælger du nogensinde det makeup du ikke bruger?

    22. juni 2016 at 18:20
    • Reply JohanneKristensen

      Hej Mathilde,
      Ja, jeg gør det en gang i mellem inde på Facebook – men jeg er jo en stor samler, så kan næsten ikke finde ud af at skille mig af med noget.
      Men jeg har overvejet at lave en salgsside her til bloggen, hvis jeg endda føler jeg skal sælge ud af en masse ?

      22. juni 2016 at 18:26

    Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.