fbpx

Efterårsønsker fra Beautybay

Posted in Guide

Beauty Bay Beautybay Danmark

Det er blevet d. 1. oktober og det betyder jo, at det har været lønningsdag og en god undskyldning for at købe noget nyt lækkert makeup til efteråret. Så kan man nemlig bruge efteråret som undskyldning…
Og der er vel ingen, som læser med her, som er i tvivl om min kærlighed til www.beautybay.com – jeg tror altid, at der er noget, jeg ønsker mig derinde fra. Så her får I lige 8 ting, som jeg drømmer om lige nu – og måske kan det også inspirere jer lidt til noget nyt makeup.

Violet Voss Drenched Metal Eyeshadow Palette (304 kr.) er søsterpaletten til Holy Grail paletten (som du kan læse meget mere om her!) og den ser virkelig ud til at have de smukkeste glitterfarver. Jeg har bare svært ved at blive ved med at forsvare mine køb af øjenskyggepaletter… Men på et tidspunkt klikker jeg den højst sandsynligt hjem alligevel.

Milani Conceal And Perfect 2 In 1 Foundation And Concealer (89 kr.) har jeg hørt så meget godt om, da det skulle være en virkelig full-coverage foundation, som jeg jo er kæmpe fans af. Den er samtidig billig, hvilket er et kæmpe plus.

Anastasia Beverly Hills Brow Wiz (135 kr.) er verdens bedste øjenbrynspen og jeg er lige løbet tør for min. Så den her bliver jeg nok nødt til at klikke hjem – for selvom jeg har en ret stor makeupsamling til øjenbrynene, er den her bare min all-time favorit.

Jeffree Star Cosmetics Velour Liquid Lipstick (145 kr.) er et nyt mærke hos BeautyBay, som folk måske kan have delte meninger om. For Jeffree Star er en person, folk virkelig har holdninger til. Men i mine øjne laver han nogle virkelig interessante produkter, som jeg har lyst til at prøve. Der kan jeg ikke altid være politisk korrekt.

LÆS MERE: Fredagsshopping hos Feel Unique

Lit Cosmetics Glitter (130 kr.) skulle være noget af det bedste løse glitter på markedet – og jeg kan aldrig få for meget glitter i min makeupsamling. Det er stadig noget, jeg skal vænne mig til at bruge, men hold nu op – hvor er det bare flot. Jeg elsker glitter.

Dose of Colors Matte Lipstick (125 kr.) har lavet en af mine favorit liquid lipsticks (læs mere lige her!) og jeg drømmer om nogle af de andre farver. Jeg ville bare ønske, der var lidt flere neutrale farver, da det altid vil være mine favoritter.

Laura Geller Baked Gelato Illuminators (200 kr.) skulle være nogle af de bedste highlighters på markedet og efter at have prøvet andre ting fra Laura Geller (læs mere her!), så er jeg frisk på at prøve noget mere fra mærket. Pssst., kan se de er blevet udsolgt på beautybay.com siden jeg skrev indlægget – men de kommer helt sikkert igen.

Natasha Denona Purple Blue 28 Eyeshadow Palette (1766 kr.) er nok den dyreste øjenskyggepalette, jeg nogensinde er blevet forelsket i. Og jeg har sagt til mig selv siden jeg så den første gang, at jeg på ingen måde skal bruge den slags penge på en øjenskyggepalette. Men den er jo stadig i mine tanker og den ser så smuk ud! Kan være jeg skal ønske mig den i julegave.. Eller købe den selv.

LÆS MERE: MAKEUPGEEK ØJENSKYGGER | anmeldelse

Sikke mange penge, jeg hurtigt kan få brugt hos beautybay.com – og dette er ikke engang alt. Der er også smukke nye børster fra Morphesmukke øjenvipper fra Velour Lashes og smukke øjenskygger fra Makeup Geek.

Har I nogle produkter, I skal have klikket hjem i oktober måned? Og god lørdag!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.