fbpx

NYX Professionel Makeup LOVE YOU SO MOCHI + POWDER PUFF LIPPIES

Posted in New in (shopping)

NYX Professionel Makeup Love You So Mochi Danmark Powder Puff Lippies

REKLAME – produkterne er modtaget i gave

Hvis I følger med på min Instagram, så I måske at jeg var til det fineste event i onsdags med NYX Professionel Makeup. De lancerede nemlig deres Love You So Mochi kollektion, som skulle være super hypet. Og læser I med i dag, finder I måske ud af hvorfor den netop er så hypet.

Der er også lidt andre gode nyheder som deres Powder Puff Lippies og den hypede Worth The Hype Mascara. Læs med i dag og hør om alle de gode ting, som I allerede kan finde i butikkerne nu. Og så håber jeg I er parate til endnu et billedtungt indlæg (hvad kan jeg sige – jeg elsker billeder?).

LÆS OGSÅ: NYX In Your Element FIRE & EARTH | anmeldelse

NYX Professionel Makeup Love You So Mochi Danmark Powder Puff LippiesNYX Professionel Makeup Powder Puff LippiesNYX Professionel Makeup Powder Puff Lippies

NYX Professionel Makeup Powder Puff Lippie

Powder Puff Lippie er en flydende læbestift, som kommer ud som en pigmenteret gloss, men tørrer ned til en pudder/velour-agtig finish. De er super flotte og meget lette på læberne. Det kan I måske også fornemme i mine swatches? Der kommer i alt otte forskellige farver og jeg har seks af dem her. Jeg er især vild med Best Buds, Moody og Puppy Love. I kan finde dem i (reklamelink) Matas til 105 kr.

NYX Professionel Makeup Worth The Hype Mascara

En helt ny mascara fra NYX Professionel Makeup, som lover både længde og volume. Jeg har ikke fået den prøvet endnu, men nu har jeg taget hul på den og så skal den altså bruges! Børsten ser stor og fyldig ud og jeg glæder mig til at se hvad den kan gøre for mig. Og så har jeg hørt flere af de store Youtubere snakke om den. Den koster 90 kr. og kan findes i (reklamelink) Matas.

NYX Professionel Makeup Worth The Hype MascaraNYX Professionel Makeup Love You So Mochi Danmark Powder Puff LippiesNYX Professionel Makeup Love You So Mochi

NYX Professionel Makeup Holo Graphic Halo Finishing Powder

Et produkt, der både kan bruges som highlighter og som en all-over setting powder med glød. Jeg ved ikke, om jeg synes den er for glowy til at sætte hele ansigtet med. Jeg har den i farven Magical, som er en varmere ferskenfarve. De har også en helt lys en, som jeg faktisk er enormt fristet af. Jeg elsker den er i løs pudderform og konsistensen er top-lækker. I kan finde den hos (reklamelink) Matas til 115 kr.

NYX Professionel Makeup Love You So Mochi Highlighter Palette

Endelig kom vi til de famøse Love You So Mochi produkter, inspireret af en japansk dessert. Desserten har lidt en blød og svampeagtig konsistens – så det har de her produkter naturligvis også. Det er lidt en slags creme/pudder produkt. Det minder egentlig lidt om ColourPop’s produkter. Highlighter paletten kommer i to forskellige farver – det her er den varmtonede (og jeg drømmer om den med kolde toner!). Det er helt fantastisk smukke highlightere, der glider let over huden og giver masser af glød. I kan finde den her hos (reklamelink) Matas til 175 kr.

NYX Professionel Makeup Love You So Mochi Eyeshadow Palette

Til sidst har jeg (måske) gemt det bedste. Den her øjenskyggepalette er vanvittig smuk og selvom farverne måske ikke ser specielt imponerende ud i selve indpakningen, så swatcher de vildt flot! Bare se nedenunder! De har igen den her lidt bouncy-effekt og så er de fyldt med de smukkeste shimmer-farver. Jeg er så vild med flere af dem og kan slet ikke vente med at få den taget i brug. Fra de naturlige til de mere farverige farver er der knald på pigmenteringen og en masse shimmer. Denne kommer også i to forskellige farver, hvor den her er mest naturlig. I kan selvfølgelig også finde dem i (reklamelink) Matas og de koster 195 kr. stykket.

NYX Professionel Makeup Love You So Mochi Eyeshadow PaletteNYX Professionel Makeup Love You So Mochi Eyeshadow Palette

LÆS OGSÅ: NYX SOFT MATTE METALLIC LIP CREAM | din favorit liquid lipstick nu med metalliske farver!

Der kommer mere og mere NYX Professionel Makeup på bloggen – som I nok kan fornemme. Men for at være ærlig, er det jo et af de bedste “drugstore” mærker, der findes. Deres produkter er ofte i virkelig høj kvalitet og så er de gode til at følge med på de nyeste trends. Er I vilde med NYX Professionel Makeup? I kan finde det i ret mange Matas’er efterhånden og det er et mærke, der fortjener at blive kigget nærmere på!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

16. marts 2018
/

URBAN DECAY x KRISTEN LEANNE | vilde farver og masser af pink!

Posted in Anmeldelser

Urban Decay x Kristen Leanne Anmeldelse Danmark

Reklame – modtaget i gave

Urban Decay har kastet sig over et nyt samarbejde og denne gang er det med beautyguruen Kristen Leanne. Er jeg den eneste, som ikke er super bekendt med hende? Jeg kan se, at hun har over 500.000 følgere på hendes Youtube-kanal og så ser hun bare vanvittig smuk ud. Og så er hun vild med farver, hvilket I også kommer til at se i denne kollektion.

Det er virkelig en smuk kollektion, Urban Decay x Kristen Leanne har sat sammen – både udenpå, hvor det er de smukkeste lyserøde farver fra de helt sarte til shocking pink og indeni finder vi nogle virkelig smukke (og anderledes) paletter. Læs med for at høre om mine første håndsindtryk af hele kollektionen og så håber jeg I er klar på en masse billeder! For billeder fortæller jo mere end 1000 ord.

LÆS OGSÅ: URBAN DECAY Heavy Metals Metallic Eyeshadow Palette

Urban Decay x Kristen Leanne Anmeldelse DanmarkUrban Decay x Kristen Leanne Anmeldelse DanmarkUrban Decay x Kristen Leanne Swatches

Urban Decay x Kristen Leanne Vice Lipstick

Lad os starte med de tre læbestifter, som sammen med hele kollektionen er limited edition. Det er tre ret vilde farver og jeg kan godt forstå, hvorfor et farverigt mærke samarbejder med en influencer, som også elsker farver. Farverne er Bun Bun, Cloud9 og Spellbound. De første to er comfort matte og den sidste en mega matte. Jeg er selv helt vild med Vice læbestifterne (I kan læse mere om dem her!) og de her er selvfølgelig også super pigmenterede, cremede og nemme at påføre. Læbestifterne koster 155 kr. stykket.

Urban Decay x Kristen Leanne Beauty Beam Highlighter Palette

Ja, jeg elsker naturligvis highlightere – det kan jeg ikke skjule. Alligevel var det ikke den her palette, der først fangede mine øjne. Jeg har altid lidt et kedeligt forhold til den her slags paletter. Men jeg blev virkelig (virkelig) overrasket. Den her palette er jo vanvittigt smukt og kvaliteten på highlighter-produktet er spot-on. Man kan enten bruge dem hver for sig eller blande dem. Jeg forestiller mig at blande den lyseste med den næst lyseste til den smukkeste, champagne farve. Denne palette koster 280 kr.

Urban Decay x Kristen Leanne Anmeldelse DanmarkUrban Decay x Kristen Leanne Swatches

Urban Decay x Kristen Leanne Anmeldelse DanmarkUrban Decay x Kristen Leanne Swatches

Urban Decay x Kristen Leanne Daydream Eyeshadow Palette

Den her palette er vanvittigt smuk udenpå, men bestemt også indeni. Se det fine blomsterdesign inde i selve paletten – så fint og forårsagtigt. Alle fem farver i paletten er matte fra den lyseste farve til en mørkebrun. Alle øjenskyggerne var smukt pigmenteret og en farve som 12/12 er jo så smuk! Farverne vil komplimentere den næste palette rigtig godt – men den er samtidig også en fantastisk palette at have med på farten, hvis man elsker naturlige looks. Denne palette koster 230 kr.

Urban Decay x Kristen Leanne Kaleidoscope Dream Eyeshadow Palette

Til sidst er der den helt fantastiske, vilde palette. Den har den sejeste indpakning og de vildeste farver indeni. Jeg kan godt huske at have set den her og tænkt, at det så helt vildt ud. Måske en anelse forvirrende? Jeg har på fornemmelsen, at det her er meget “Kristen Leanne” uden at kende hende. Men ser man bort fra den vilde opstilling, så har man faktisk at gøre med meget smukke og meget pigmenterede øjenskygger. Farverne er virkelig gode og man kan være ligeså kreativ, som man har lyst til med den her palette. Mine favoritter i den er LCW, Leo (se lige den duochrome-farve!), Corona og Lime Time. Paletten koster 395 kr.

Urban Decay x Kristen Leanne Anmeldelse DanmarkUrban Decay x Kristen Leanne Swatches Urban Decay x Kristen Leanne Swatches

LÆS OGSÅ: URBAN DECAY Heavy Metal Glitter Eyeliner

Hvad tænker I om den her kollektion? Den er virkelig vild – men den har virkelig overrasket mig i forhold til kvaliteten og så selvfølgelig den smukke indpakning. Jeg elsker, at Kristen Leanne har fået så frie hænder til at lave noget et stykke væk fra den “normale” indpakning hos Urban Decay. Og så vil jeg gerne sige stort tak til Urban Decay for at sende mig hele kollektionen – det gør mit arbejde som anmeldelses-blogger så meget sjovere, når jeg har en hel kollektion at vise frem!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

 

14. marts 2018
/

4 FOUNDATIONS, JEG IKKE KAN FÅ NOK AF!

Posted in Guide

4 foundations, jeg ikke kan få nok af fra Bobbi Brown, NARS og EX1

Reklame (nogle af produkterne er modtaget i gave)

Jeg kan lige så godt sige det som det er – jeg er en foundation-junkie! Jeg elsker foundations! Og fordi jeg elsker foundations så højt, får jeg virkelig også prøvet mange forskellige. Og jo flere jeg prøver, jo mere besværlig bliver jeg også omkring hvad jeg ønsker fra en foundation. Så i dag kigger vi på de foundations, jeg simpelthen ikke kan sætte fra mig og få nok af!

Husk også, at i dag er sidste chance for at deltage i min fine lille konkurrence på bloggens Facebook side!

4 foundations, jeg ikke kan få nok af fra Bobbi Brown, NARS og EX1

4 foundations, jeg ikke kan få nok af!

En vinder foundation i mine øjne er en foundation, som har en god dækkeevne, men som ikke ligger tungt og dårligt på min halvtørre hud. Jeg kæmper altid med at få produkter til at ligge pænt og jeg må også give lidt credit til mine primers og settingsprays, som jeg bruger utroligt meget. Men de her foundations imponerer mig nu hver især og jeg kan uden at lyve sige, at jeg kun har brugt de her foundations den sidste måned eller tos tid (måske med undtagelse af en enkelt gang eller to med min favorit Estée Lauder Double Wear Foundation). Så lad os kigge nærmere på dem hver især.

EX1 Invisiwear Liquid Foundation (reklamelink)

Jeg har egentlig haft den her foundation i et halvt års tid. Og jeg går lidt frem og tilbage til den. Den er en helt sikkert lavet til olieret hud, men jeg kan godt få den til at virke for mig. Jeg bruger den især på dage, hvor makeuppen skal være hurtig og naturlig. Den blender super fint ud i et tyndt lag og har en medium dækkeevne.

NARS Natural Radiant Longwear Foundation (reklamelink)

Åh, den her foundation har mit hjerte! Det er den helt perfekte foundation til alle os med tør hud – den ligger simpelthen så smukt på huden! Mit eneste problem med den her er farveudvalget. Den matcher mig kun, når jeg har selvbruner på. De lyseste farver er simpelthen for pink – og det er et problem jeg før har oplevet med NARS desværre. Men hold nu op den her foundation er fantastisk til os med tør hud!

Bobbi Brown Skin Long-Wear Weightless Foundation (reklamelink)

Endnu en skøn foundation! Den her er en smule tykkere end NARS Natural Radiant Longwear, men den dækker så smukt og naturligt. Den minder lidt om min all-time favorit Estée Lauder Double Wear – den her er bare en smule lettere og naturlig på huden, hvilket jo er helt fantastisk! Bobbi Brown imponerer virkelig med deres foundations.

Bobbi Brown Skin Foundation Stick (reklamelink)

Den første stick-foundation, som jeg rent faktisk er vild med! Jeg elsker dens dækkeevne og måden den blender ud på. Den er super cremet, men stadig rigtig pigmenteret. Faktisk elsker jeg at blande den med Bobbi Brown Long-Wear Weightless Foundation – de to i kombination er HELT fantastisk og så giver det akkurat den rette farve, når jeg har selvbruner på. Den her stick-foundation, har virkelig imponeret mig!

Nedenunder kan I se de fire foundations. EX1 er i min “naturlige” vinterblege hudfarve, mens de tre andre passer når jeg har selvbruner på (som jeg i øvrigt er blevet helt vild med – måske fortjener det et indlæg?) Farverne I kan se er: EX1 Invisiwear Foundation i 1.0, NARS Natural Radiant Longwear Foundation i L3.5 Salzburg (den blander jeg oftest med farven Oslo for det perfekte match), Bobbi Brown Skin Long-Wear Weightless Foundation 2.25 Cool Sand og Bobbi Brown Skin Foundation Stick i 2.5 Warm Sand. 

4 foundations, jeg ikke kan få nok af fra Bobbi Brown, NARS og EX1

Jeg bliver helt glad, når jeg ser på de her foundations og jeg kan næsten ikke vente med at få dem på igen. I går havde jeg en blanding af NARS Natural Radiant Longwear Foundation og Bobbi Brown Skin Long-Wear Weightless Foundation og den kombi holdt hele dagen. Og endda til at være ude og cykle i regnvejr af tre omgange. Hvis det ikke er god makeup, så ved jeg ikke hvad det er!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

13. marts 2018
/

TING, JEG TESTER LIGE NU | Rodial, L’oreal & Isadora

Posted in New in (shopping)

Ting, jeg tester lige nu - Rodial, Isadora og L'oreal

Reklame – indlægget indeholder produkter modtaget i gave

Jeg elsker, at jeg modtager så meget forskelligt makeup og jeg elsker at teste nyt hele tiden. Og så er det endnu federe at kunne tage jer med på rejsen fra helt nye produkter, som jeg måske kun har prøvet en enkelt gang til produkter, som er blevet trofaste favoritter. I dag kigger vi så på de produkter, jeg kun lige er startet med at prøve. Så her er de ting, jeg tester lige nu – og her er produkter fra både Rodial, L’oreal og Isadora.

Og så vil jeg sige tusind tak til alle jer, der tog jer tid til at skrive en kommentar på mit forrige indlæg. Det er fedt at høre hvad I synes jeg skal skrive mere om. Jeg vil prøve at lave lidt flere personlige indlæg, flere guides og måske endda videoer? Det skal nok blive godt!

LÆS OGSÅ: MIN CONCEALER SAMLING | de gode, de dårlige, de middelmådige …

Ting, jeg tester lige nu - Rodial, Isadora og L'oreal

Ting, jeg tester lige nu!

Dette er det tredje indlæg i rækken af disse “jeg tester ting lige nu” – I kan læse de to andre her og her. Jeg tænker, at det er en god måde for jer at komme lidt bagom og se nye lanceringer, som måske ikke havde fået deres eget blogindlæg til at starte med. Så lad os se, hvad vi gemmer på i dag!

Lad os starte med de skønne nye primers fra L’oreal. L’oreal Infallible Primer kommer i tre forskellige slags, Pore Refining Primer, Anti Redness Primer og Mattifying Primer. Tre gode basis primere, hvor der er noget til næsten alle (vi mangler vist lige en fugtende/glowy primer). Jeg er selv allerede helt vild med deres anti-redness primer, som er grøn og neutralisere røde toner. De kan findes i Matas (reklamelink) nu til 99,95 kr.

Også fra L’oreal er der kommet en ny super spændende mascara primer matchende en af de mest hypede mascaraer sidste år. Nemlig L’oreal Paradise Extatic Double Primer. Jeg har fået prøvet den en gang – og det er altid lidt ærgerligt, at mine vipper skal ødelægge alting! Den gav nemlig en super vild base for mascaraen, som gjorde den endnu mere vild. Mine vipper er bare umulige at få til at holde sig bukket og de kunne ikke lide to produkter ovenpå hinanden. Desværre. Men! Paradise Extatic bliver også lanceret i en vandfast variant og den må jeg eje. Begge koster 99,95 kr. og kan findes hos Matas (reklamelink) allerede nu.

LÆS OGSÅ: GIGI HADID x MAYBELLINE | lever kollektionen op til hypen?

Der er også nyheder fra Rodial – og det er vist første gang, jeg omtaler Rodial på bloggen. Rodial er et hudplejemærke, som også sælger makeup. Det er ikke for jer på et mindre budget, men jeg glæder mig voldsomt til at prøve de her to produkter af og se om de er pengene værd. Produkterne I kan se på billederne er Rodial Banana Lowlighter, som er en naturlig highlighter og giver glød til huden – uden at være glitrende og Rodial Instaglam Compact Deluxe Banana Powder, som er en alsidig gul pudder til at mattere ansigtet med og bruge som highlighter. De koster henholdsvis 395 kr. og 595 kr. og kan findes i Illum og hos Bootz, når de bliver lanceret i henholdsvis april og maj.

Ting, jeg tester lige nu - Rodial, Isadora, Maybelline og L'orealTing, jeg tester lige nu - Rodial, Isadora, Maybelline og L'orealTing, jeg tester lige nu - Rodial, Isadora, Maybelline og L'oreal

LÆS OGSÅ: NYHEDER FRA MAYBELLINE | concealer, mascara og liquid lips!

Til sidst vil jeg lige vise jer en blush palette fra Isadora fyldt med de smukkeste, forårsfarver. Isadora Blush & Glow Draping Wheel er en palette med fire forskellige blushes og en enkelt highlighter. Farverne er simpelthen så smukke og glowy. Jeg elsker en blush, som er glowy uden at indeholder glitter. Og der er de her helt perfekte! Og så får man rigtig meget for pengene. I kan finde den på udsalg hos Magasin lige nu til 159,20 kr.

Ih, det gør mig glad at teste så mange nye lækre produkter. Hvordan kan jeg blive ved med at være lige så vild med makeup? Men det er jeg altså! Og husk, at I faktisk også kan vinde lidt lækkerier fra Garnier inde på bloggens facebookside lige nu! Skynd jer ind og deltag! Jeg finder nemlig hele tre vindere!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

11. marts 2018
/

HVAD SKAL DER SKE MED BLOGGEN?

Posted in Livsstil

Hvad skal der ske med bloggen

Jeg håber, at I, mine kære læsere, har lyst til at deltage lidt aktivt i dagens indlæg! Jeg kunne nemlig rigtig godt tænke mig at høre, hvor I synes jeg skal tage bloggen hen.

Jeg har jo efterhånden blogget i et par år og jeg er stadig så glad for det. Og jeg er enormt glad for, at I derude gider læse med! Det er fantastisk at kunne dele sin passion med andre. Men nogen gange føler jeg lidt, at jeg køre tør i blogindlæg. Der er selvfølgelig altid nye produkter at snakke om – men jeg kan også godt se, hvilke produkter (og indlæg) I gerne vil høre mest om og hvilke I finder lidt ligegyldige.

Hvilken vej kunne I godt tænke jer at se bloggen gå?

Derfor vil jeg så gerne høre fra jer i kommentarfeltet. Hvor tænker I, jeg skal hen med bloggen? Er der indlæg I ønsker at se mere til? Vil I gerne se mere personlighed herinde og læse mere om mig?
Nogen gange tænker jeg, at jeg er en smule distanceret herinde og I jo egentlig ikke rigtig ved hvem jeg er. Men på den anden side tænker jeg også, at I kommer herind for at læse om produkter og ikke hvad jeg har lavet den sidste uges tid. Men hvad tænker I?

Desuden kunne jeg godt tænke mig at kaste mig ud i mere detaljerede indlæg om hudpleje og hår. Ting, som jeg stadig selv lærer rigtig meget indenfor hele tiden. Desuden er jeg også selv vild med guides lignende dette, dette og dette.

Jeg kunne også godt tænke mig at kaste mig over indlæg som går mere bag bloggen – blandt andet hvordan jeg startede en blog op, hvordan jeg bruger Instagram og hvordan jeg tager billeder. Det er selvfølgelig noget helt andet end skønhed og jeg ved ikke, om det overhovedet er noget I er interesserede i. De indlæg vil jeg jo kun dele, hvis I har interesse i dem.

Hvad tænker I? Mere personlig? Mere hudpleje? Flere anmeldelser? Måske flere makeuplooks? Jeg elsker at blogge og går det i høj grad for mig selv. MEN! Jeg gør det også for jer. Smid en kommentar nedenunder, hvis du har noget du gerne vil se mere eller mindre til. Det ville være en kæmpe hjælp for mig og min manglende motivation!

Ordet “REKLAME” i alle indlæg?

Jeg vil desuden gerne bruge dagens indlæg til at snakke om “reklame” indlæg – for I har måske bemærket at næsten samtlige af mine indlæg er omtalt som reklame. Det betyder altså ikke, at jeg har fået penge for indlægget – og kommer der decideret betalte, sponsorede indlæg, skal jeg nok sørge for at skrive det tydeligt. Men på grund af de nye regler i markedsføringsloven og fra forbrugerombudsmanden, er det vigtigt at markere indlæg som reklame hvad enten de indeholder produkter modtaget i gave eller f.eks. har reklamelinks (også kaldet affiliatelinks).

En blog som min kan simpelthen ikke fungere uden at modtage produkter. Og jeg er simpelthen så taknemmelig for, at så mange mærker har lyst til at sende mig ting, så jeg har mulighed for at dele så meget med jer kære læsere som overhovedet muligt. Det allervigtigste for mig er, at jeg kan dele de bedste (og nyeste produkter) med jer herinde.

Jeg ved godt at dagens indlæg er lidt forvirrende – men jeg mangler lidt ekstra inspiration og jeg vil så gerne høre, hvad I derude tænker om min blog og tænker om hvad I egentlig rigtig godt kan lide at læse. Så smid en kommentar nedenunder her eller på Facebook siden – jeg vil blive glad for al feedback!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

8. marts 2018
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.