fbpx

RITUALS | The Ritual of Sakura

Posted in Anmeldelser

Rituals Ritual of Sakura Anmeldelse DanmarkI dag vil jeg dele et mærke, som jeg er helt oppe at køre over. Det er selvfølgelig Rituals og deres The Ritual of Sakura serien. Rituals er et nyt produkt i min lille verden – og derfor er det bare så fedt, når det har overrasket mig så positivt. Læs med nedenunder for at se, hvorfor du også må have disse produkter i din baderutine.

Rituals er bygget op omkring serier, som hver især er baseret på en tradition, man finder i Østen. Det er traditioner, som giver et ekstra pust i hverdagen med afslapning og forkælelse. Og hver serie er så fyldt med lækre produkter til både kroppen og andre produkter, man bruger i sin hverdag. På den måde kan man få lidt af den afslappede stemning ind i vores travle hverdag.

Rituals – The Ritual of Sakura

Denne serie er baseret på den japanske tradition, hvor japanerne fejrer kirsebærtræernes blomstring. Altså de her smukke lyserøde blomster, som man også kan være heldige at se her i Danmark. Produkterne er derfor også baseret på kirsebærblomster og rismælk, så det er autentisk japansk.

Da jeg så denne serie for første gang var jeg forelsket i både duften og designet. Rituals laver nemlig ikke kun skønne produkter, men også smukke. Det er måske ikke lige så vigtigt som indholdet – men det gør bestemt ikke noget ved lysten til at have dem stående fremme og bruge dem.

Rituals Ritual of Sakura Anmeldelse Danmark

Jeg har fået lov til at teste en stor del af serien – og alle de produkter, som jeg kunne slæbe med i badet, har jeg brugt flittigt. Det er virkelig en lækker følelse af gode produkter, som arbejder sammen og giver den her følelse af selvforkælelse. Nu vil jeg skrive lidt om mine favoritter fra serien.

Celebrate Each Day Body Scrub er en grovkornet sukker scrub, som virkelig fjerner alle de døde hudceller. Det er klart den skrapeste i serien – og på grund af min lidt tørre hud, bruger jeg den ikke alt for tit. Men har man brug for en dybdegående scrub, er denne fantastisk!

Softening Rice Scrub er til gengæld en scrub efter mit hoved. Den bliver til en shower cream, når den kommer i kontakt med vand og skummer på den måde op. Jeg elsker virkelig de her produkter for hvordan de transformerer under vand. Man får på den måde både en scrub og en fugtgivende shower cream.

Zensational Foaming Shower Gel er FANTASTISK. Den kommer ud som en almindelig shower gel, men den skummer op på huden og bliver derfor til en skum, som dufter skønt og virker fugtgivende. Det er perfekt til min hud, som er ret tør. Jeg har også før hørt om disse foaming shower gels og det forstår jeg virkelig godt!

Caring Shower Oil  er det sidste produkt, jeg bliver nødt til at nævne. Igen et produkt, som kommer ud som en olie, men bliver til en slags skum på huden. Den er perfekt at afslutte badet med, da den giver det sidste skud fugt inden man træder ud af badet.

Rituals Ritual of Sakura Anmeldelse Danmark

Rituals i Danmark

I kan nok fornemme, at jeg er kæmpe fan af produkterne. Jeg elsker, at man i sin ellers lidt kedelige baderutine, kan mase de her produkter ind som både dufter godt og gør noget godt for huden. Produkterne er nemme at bruge og meget drøje i brug, så de holder længe.

Rituals kan købes i Magasin og jeg ved også, at de er ved at åbne nogle butikker i Københavnsområdet, hvor man kan shoppe alle deres serier. Hvis man er interesseret i at prøve nogle af deres ting, er det smart at slå til nu – kunne nemlig se, at de har fået små gaveæsker frem, så man kan prøve flere af produkterne til en god pris.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Produkterne er modtaget til test

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.