SEPHORA COLLECTION Cream Lip Stain

Posted in Anmeldelser

Sephora Collection Cream Lip Stain

Reklame

Jeg håber I er klar på et langt indlæg i dag! I dag har jeg nemlig HELE Sephora Collection Cream Lip Stain kollektionen, som består af 44 forskellige læbestifter. Det vil sige 44 swatches, hvor jeg viser alle farverne frem.

Sephora Collection Cream Lip Stain er i mine øjne en af de bedste liquid lipsticks, der er på markedet. Og så sælges de samtidig til en rigtig god pris. Så jeg kan næsten ikke få mine hænder ned over de har udvidet deres kollektion fra 22 liquid lipsticks til 44(!). Jeg er helt sikker på, at der er farver imellem I ikke kan undvære!

Sephora Collection Cream Lip Stain

Sephora Collection Cream Lip Stain

Lad os først lige snakke lidt om de her flydende læbestifter! For som nævnt lige før er det nogle af mine favoritter. De har nemlig en behagelig cremet, pigmenteret konsistens – som tørrer helt mat, men ikke så mat det bliver ubehageligt. Jeg har faktisk snakket om dem før i det her indlæg. Men det her bliver meget sjovere, for nu har jeg alle 44 farver.

Jeg er vild med hvor pigmenterede de er – og som I også kan se i mine swatches nedenunder gælder det også de mere vilde farver. Samtidig med at de indeholder avocadoolie, som gør de ikke udtørrer læberne. Den blanding er jeg vild med! De koster 100 kr. pr. styk og findes selvfølgelig eksklusivt hos Sephora eller sephora.dk.

Lad os kigge nærmere på de mange swatches. Jeg har prøvet at inddele dem lidt efter farver – men som I nok kan fornemme har det ikke været helt let. Forhåbentlig er det ikke for uoverskueligt. Der er trods alt mange farver!

Sephora Collection Cream Lip Stain reds Sephora Collection Cream Lip Stain Red swatches

Først er der de røde farver, som selvfølgelig altid vil være populære. Her er der fra den lyseste koral til en mørkerød. Pigmenteringen er i top og der er et godt udvalg af klassiske farver. Mine favoritter herfra er 10, 18 og 01.

 

Sephora Collection Cream Lip Stain mauves swatchesSephora Collection Cream Lip Stain mauves swatches

Der er også et virkelig godt udvalg, hvis man er til de mere mauve-agtige farver. Nr. 13 er jo allerede en favorit hos mange – men der er også dybere farver at komme efter. De her ser lidt mere ujævne ud i pigmenteringen, men det er min skyld. De har ligget ned for længe og jeg opdagede først senere, at de skulle være rystet lidt bedre. Her er mine favoritter 13, 06 og 24.

 

Sephora Collection Cream Lip Stain pink Sephora Collection Cream Lip Stain pink swatches

Til de mere pink-farvede læbestifter. Her er alt fra lys til mørk og med en neon-pink i mellem, som altid er virkelig lækker. Her er mine favoritter 38 og 08.

 

Sephora Collection Cream Lip Stain Nudes Sephora Collection Cream Lip Stain nude swatches

De nude-farvede vil altid være mine absolut favoritter. De her er dem med lidt varmere undertoner og selvom de er ret ens, er de alligevel så forskellige. Bemærk også hvordan 05 er metallisk. Mine favoritter er 32, 41 og 05.

 

Sephora Collection Cream Lip Stain grey Sephora Collection Cream Lip Stain grey swatches

Og til de nude-farver, som er mere koldtonet og læner mod grå. Dem skal man måske være lidt mere modig for at bære, men jeg har set rigtig mange de klæder rigtig godt! Mine favoritter er 37 og 23.

 

Sephora Collection Cream Lip Stain ColorfulSephora Collection Cream Lip Stain Colorful

Og til sidst er der de vilde farver, som er virkelig fascinerende. Se lige hvor pigmenteret de lilla, grønne og blå er. Det er for vildt! Og husk, man kan samtidig også bruge dem som eyeliner, hvis man ikke helt tør eksperimentere med dem som læbestift. Seje er de i hvert fald! Mine favoritter er her 34, 30 og 29.

Så kom vi faktisk igennem alle 44 farver fra Sephora Collection Cream Lip Stain kollektionen – de er ret lækre, synes I ikke? Jeg vil i hvert fald klart anbefale at tjekke dem ud. For til 100 kr. får man et fantastisk produkt og med 44 forskellige farver at vælge i mellem, må der være noget for enhver smag. Det eneste jeg måske mangler er nogle flere nudes med lyserød undertone, som jeg synes klæder mig bedst. Men ellers må jeg jo i gang med at blande dem lidt for at finde den perfekte farve!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Mia / SortPastel.dk

    De er så gode. Jeg ejer desværre kun 2 af dem. Hvor er du heldig at have dem alle – men det må også være overvældende, når man skal vælge en farve, haha 😀

    18. oktober 2017 at 11:42
    • Reply JohanneKristensen

      Ja, det er faktisk en lille smule overvældende! Kan rigtig godt lide at kigge på dem – men hvor er det dog svært at vælge en farve 🙈Men ja, det er nogle skøøøønne liquid lipsticks!

      19. oktober 2017 at 21:33

    Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.