SEPHORA COLLECTION spring 2018

Posted in New in (shopping)

Sephora Collection Spring 2018

Reklame

Sephora Collection får stadig ikke helt nok af den kærlighed, jeg synes det fortjener. Sephora Collection er jo Sephoras eget mærke og derfor et af de billigste mærker, man kan finde hos Sephora. Ud over at være billige, har de kæmpe kollektioner med mange produkter, som bliver opdateret hver sæson.

Og så er der lige det med kvaliteten – for selvom prisen er lavere end man normalt ser i Sephora, så er der stadig mulighed for at finde helt fantastiske produkter. Jeg har selv haft en del favoritter gennem tiden – og I har måske allerede set det her indlæg om deres Cream Lip Stains og deres #Lipstories?
Læs med i dag og se nogle af de nyheder, som er dukket op til forårskollektionen!

Sephora Collection Spring 2018Sephora Collection Spring 2018 Swatches

Sephora Collection Spring 2018

Jeg har kun et lille udvalg af de nye produkter – og kun udvalgte farver. Så I kan nok forestille jer, at der kommer en del produkter. Og flere af dem er virkelig interessante i denne kollektion fra en virkelig smuk highlighter til øjenskygger og eyeliners. I finder alle produkterne hos Sephora eller sephora.dk. I kan allerede finde hele kollektionen i butikkerne.

Sephora Collection Shimmering Powder, 140 kr. 

Lad os starte med det bedste først! Den her highlighter er alt for vild – cremet, pigmenteret og shimmery uden at være glitrende. Den er lige røget ind på listen over mine yndlingshighlightere og I kan nok se hvorfor ovenover i mit swatch.

Sephora Collection Glow Perfection Foundation, 140 kr.

Sephoras nye bud på en foundation – jeg ved, at denne blev brugt til Copenhagen Fashion Week for at give det der lette, glødende udtryk. En glowy foundation er altid fantastisk til tør hud, da den ofte ligger meget pænere på huden – og så til 140 kr. Det kan man næsten ikke gøre bedre!

Sephora Collection Outrageous Extension Mascara, 165 kr. 

Jeg er selv kæmpe fan af mascaraerne fra Sephora – og har kun haft virkelig gode oplevelser. Især mascara, som giver både volume og længde, som denne lover. Jeg har ikke taget hul på denne endnu (da jeg har omkring 10 mascaraer åbne lige nu…) – men jeg kan slet ikke vente!

Sephora Collection Cheek & Lip Tint, 75 kr.

En fin cheek og lip tint i en smuk, dyb rød farve. Jeg kan meget godt lide dem her på kinderne om sommeren til at give et ekstra pift til huden sammen med naturlig makeup. Den er så åbenbart ikke på hjemmesiden endnu.

Sephora Collection Miniature Palette, 95 kr.

Sephora er faktisk ikke helt dum til at lave øjenskygger – slet ikke i de her små paletter. I kan se mine swatches nedenunder og jeg har paletten i Nougat (smoky taupe), hvilket er farver, jeg ved mange er vilde med!

Sephora Collection Glide Liner, 95 kr.

6 forskellige farver kommer denne eyeliner i, som er lavet til at være vandfast og holde hele dagen. Igen et produkt, som blev brugt flittigt af Sephoras PRO Team under Copenhagen Fashion Week. Og det må jo fortælle lidt om kvaliteten af disse eyelinere, som desværre ikke er kommet online endnu.

Sephora Collection Makeup Sponge, 75 kr.

Sephora skulle åbenbart lige nå at løbe med på den mærkelige bølge med de der silikonesvampe til at påfører makeup. Har I prøvet dem? Nu har jeg jo en i min samling, så nu skal det da have et forsøg. Tror bare ikke rigtig på, at den kan vinde over min Beautyblender…

Sephora Collection Spring 2018Sephora Collection Spring 2018 SwatchesSephora Collection Spring 2018

Sephora Collection Dry Conditioner, 75 kr. 

Disse to produkter til håret virker faktisk ret interessante – især den her, som er en dry conditioner. Sådan en har jeg aldrig hørt om før, men jeg forestiller mig den giver lidt næring og fugt til et hår, som bliver tørt i løbet af dagen. Den skal simpelthen bare bruges i spidserne og så lader man den bare sidde i.

Sephora Collection Dry Shampoo, 55 kr. 

Der kommer to versioner af denne tørshampoo, den her er med grøn te og har funktionen at rense håret og genopfriske, og den med kokos giver volume og genopfrisker. Størrelsen er super fin – og den helt perfekte rejsestørrelse på sine 100 ml.

Var det ikke nogle lækre nyheder, jeg havde med til jer i dag? Der er flere vindere i mine øjne – og jeg glæder mig især til at bruge den smukke Shimmering Powder, Glow Foundation, Glide Liner og Dry Conditioner. Hvad tænker I om nyhederne – og har I før prøvet noget fra Sephora? Ellers er det i hvert fald på tide!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

7. februar 2018
/
Previous Post Next Post

8 Comments

  • Reply Charleigh Charlotte

    Paletten minder da ekstremt meget om Urban Decay?? Well, intet galt i det, hvis JEG kan få den til en billigere mønt! 😀 😀
    Btw, spændende læsning 🙂 Jeg er ny (fast) besøgende her 🙂

    7. februar 2018 at 08:50
    • Reply JohanneKristensen

      Hvilken Urban Decay palette tænker du på – Naked? For ja, det gør den da egentlig en smule. Men med alle de øjenskyggepaletter, der bliver spyttet ud hos alle brands, tror jeg det er svært at være opfindsom hver gang 😉
      Og dejligt at høre! Nye læsere er altid velkomne! 😄

      7. februar 2018 at 09:01
  • Reply Camilla

    Er vild med highilighteren og paletten <3

    7. februar 2018 at 11:34
    • Reply JohanneKristensen

      Ja, er de ikke smukke? Highlighteren har allerede vundet mit hjerte! 🙌🏻

      7. februar 2018 at 17:16
  • Reply Mia / sortpastel.dk

    Jeg har haft et øje på de tørshampoo’er (og balsam). For det lyder altså spændende.. og så hader jeg at vaske hår 😀

    7. februar 2018 at 17:07
    • Reply JohanneKristensen

      Hahah. Me too, girl – me too! En god tørshampoo kan redde min dag!

      7. februar 2018 at 17:16
  • Reply Sarah E

    Efter jeg købte en silicone sponge har jeg ikke kunne undvære den. Har aldrig været fan af svampe og synes heller ikke børster giver samme effekt som en silicone sponge. Vil dog anbefale at man laver glidende duppende bevægelser og evt tager en børste bagefter, hvis man brugte for meget produkt til at starte med (man skal i forvejen bruge mindre end normalt ved en børste eller svamp)

    7. februar 2018 at 18:18
    • Reply JohanneKristensen

      Uuuh, hvor spændende du har prøvet en silicone sponge – og rent faktisk kun lide den! Jeg må hellere prøve den lidt åbensindet så. Jeg tror bare, at jeg er så bange for at produkterne bare ligger sig lidt tykt på huden i stedet for at blende den ind 🙄🙈

      7. februar 2018 at 18:39

    Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.