fbpx

SHU UEMURA Urban Moisture | til tørt hår

Posted in Anmeldelser

Shu Uemura Urban Moisture Danmark

Produkterne er sendt til test

Jeg har fået lov til at teste disse skønne hårprodukter fra Shu Uemura. Det er den nye Urban Moisture serie, som består af shampoo, conditioner, deep treatment og serum. Det er den perfekte serie til os, som har brug for lidt ekstra pleje til vores måske lidt tørre hår.

Shu Uemura er jo det her lidt lækre og eksklusive mærker, som alle måske ikke kender til. Men det burde de! For den her hårplejeserie fortæller mig, hvorfor man gerne må betale lidt ekstra for plejen af sit hår. Det betaler sig virkelig!

Shu Uemura Urban Moisture Danmark Shu Uemura Urban Moisture Danmark

Shu Uemura Urban Moisture i Danmark

Som sagt er denne serie udviklet til os med tørt hår, som gerne vil have ekstra fugt, næring og beskyttelse af håret. Den giver håret følelsen af at være gennemfugtet og jeg kan tydeligt mærke forskel på mit eget hår. Min mor spurgte faktisk endda om jeg var blevet klippet, efter jeg havde brugt den – så pæne var mine spidser blevet. Det må siges at være en tydelig forskel. Desuden føles mit hår også dejligt blødt, men ikke på den silikoneagtige måde. Mere som om mit hår faktisk er blevet sundere.

Jeg bruger shampoo og conditioner hver gang jeg vasker hår. Når jeg så har håndklæde tørt hår, sprøjter jeg et par gange med deres double serum i hele håret, som jeg derefter redder ud. Jeg prøver at få brugt deep treatment en gang om ugen til at give det skud ekstra fugt. Det virker helt fantastisk på mit hår, som af en eller anden grund er ret tørt.

Jeg elsker indpakningen, som er så farverig, men stadig elegant. Desuden er den gennemsigtig, så man kan se hvor meget man har tilbage. Kæmpe plus, så man ikke pludselig står en dag uden mere shampoo (håber ikke jeg er den eneste, der har gjort det…)

Produkterne kan købes hos Shu Uemura saloner her i Danmark.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

14. oktober 2016
/
Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.