fbpx

Sommerferie favoritter

Posted in Guide

Sommerferie FavoritterJeg er lige nu i sommerhus med min kæreste i Skagen – og derfor tænkte jeg, at det var oplagt at dele mine sommerferie favoritter. De produkter, som jeg ikke kan leve uden i de dage, hvor makeuppen bare skal være simpel og let. Så her kommer de seks produkter, som jeg næsten ikke kan undvære i disse dage.

Sommerferie FavoritterDa jeg pakkede mine skønhedsprodukter, forestillede jeg mig nogle lange varme sommerdage med masser af sol og strand. At den danske sommer så er noget helt andet – vi har virkelig ikke været heldige med vejret, har vi? Men lette sommerprodukter kan man heldigvis stadig godt bruge. Ellers er det i hvert fald inspiration til en rejse til udlandet eller bedre vejr senere på sommeren.

Lancôme Énergie De Vie

Om sommeren kan jeg godt skifte min fugtighedscreme ud med noget lettere, som er mindre fugtgivende. Og der er jeg altså blevet ret vild med denne fra Lancôme, som er en flydende fugtighedscreme. Jeg har aldrig prøvet noget i samme stil, men den fungerer fantastisk. Jeg tænker også, at den er perfekt under makeup som en slags primer.

Caudalíe Beauty Elixir

Dette er en settingspray, jeg altid gemmer til om sommeren. Den er let og lækker, desværre er der bare også alkohol i. Så den kan godt virke lidt udtørrende. Til gengæld er den god både før og efter makeup og den giver huden den her ekstra glød, som er så fin om sommeren. Og så er det altid forfriskende at bruge denne slags sprays.

Jo Malone Cologne

Denne parfume er blevet en af mine favoritter og derfor hører den selvfølgelig også til i mine sommer favoritter. Ellers synes jeg friske, blomster dufte er de bedste om sommeren – her vil jeg også anbefale Miss Dior Blooming Bouquet, Gucci Flora og Chloé. 

Sommerferie Favoritter

Sephora Rouge Balm

Jeg er virkelig blevet vild med denne farvede læbepomade fra Sephora. Den giver fugt, men også en del farve. Den kan hurtigt smides på læberne og så ser jeg bare lige en smule mere færdiggjort ud – også selvom jeg har meget lidt makeup på. Og så skader det jo ikke, at den giver fugt samtidig.

Benefit Gimme Brow

Jeg elsker simple bryn om sommeren, så der er intet bedre end bare at bruge en brynmascara. Denne fra Benefit er en af mine klare favoritter, da den giver farve og ekstra fylde til ens brynhår. Det giver bare lige det ekstra uden man bruger mere end et minut på det. Jeg elsker desuden fyldige bryn og øjenvipper uden mascara sammen.

L’oreal Mega Volume Miss Manga Waterproof

I en samling af sommer makeup er det svært at komme udenom de vandfaste produkter. Jeg elsker selv vandfaste mascaraer og denne her er ret fantastisk, hvis man leder efter en som holder hele dagen. Den tørrer dog ikke så voldsomt ind, at den er umulig at få af igen. Makeup skal jo være lidt lettere i disse dage.

Jeg håber, at I kunne bruge min lille guide til inspiration – og så håber jeg at I alle får en skøn sommer hvad enten den skal foregå herhjemme i Danmark eller i udlandet. Og lad os så håbe på, at det gode sommervejr snart kommer på besøg hos os.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.