fbpx
Browsing Tag:

Børster

CLARISONIC Sonic Foundation Brush | verdens mest hypede foundationbørste?

Posted in Anmeldelser

Clarisonic Sonic Foundation Brush DanmarkHar I hørt om Clarisonic Sonic Foundation Brush? Hvis ikke, så kommer I nok ikke så meget på Youtube. Jeg har nemlig set og hørt til denne lille sag det sidste halve (hele?) års tid. Og samtidig har jeg ventet i spænding på den her innovative foundation børste skulle ramme Danmark og det danske marked. Og det er endelig sket! Så jeg har selvfølgelig købt den og er parat til en anmeldelse til jer. Så læs med for at se, om dette lille børstehoved overhovedet er pengene værd.

Clarisonic Sonic Foundation Brush Danmark

Clarisonic Sonic Foundation Brush – lever den op til hypen?

Lad os starte med det grundlæggende. Clarisonic er en rensebørste, man blandt andet kan finde hos magasin.dk. Min model (som I ser på billedet) er en Mia Fit White. Det er en dyr ansigtsbørste, men jeg ved den har været ret populær. Så der sidder helt sikkert et par stykker derude med sådan en i badeværelsesskabet. Clarisonic Sonic Foundation Brush fandt jeg også inde i Magasin til 225 kr. – den er dog ikke kommet online endnu.

Clarisonic Sonic Foundation Brush er et børstehoved, man simpelthen bare sætter på sin Clarisonic. Og pludselig har den to funktioner – hvor du kan bruge den til at rense dit ansigt og senere påføre makeup. Ret smart at udvikle anderledes tilbehør til så dyrt et produkt. Og så er det jo bare en god idé med en vibrerende foundation børste! I kan se en begejstret anmeldelse hos Tati på Youtube her!

LÆS OGSÅ: 5 UUNDVÆRLIGE BØRSTER TIL ANSIGTET

Men virker den så? Jeg må indrømme, at jeg indtil videre har været skuffet… Den blender egentlig foundation fint nok, men jeg har hver gang været nødt til at blende videre med en Beautyblender for at få den helt rigtige finish. Og det er ikke optimalt! Jeg har dog fundet ud af, at den fungerer allerbedst med meget flydende foundations – så jeg vil blive ved med at øve mig. For den arbejder virkelig hurtigt – og hvis man kan få den til at virke, burde den give perfekt airbrushed hud på få minutter. Vil I læse flere anmeldelser, så klik jer ind forbi sephora.com!

Clarisonic Sonic Foundation Brush Danmark

LÆS OGSÅ: DE BEDSTE ØJENSKYGGEBØRSTER | guide

Jeg er ret skuffet… Og jeg ved ikke om det simpelthen bare er fordi jeg i forvejen er så glad for at arbejde med makeupsvampe til min makeup. Men den når altså ikke op på højde med dem. Eller for den sags skyld min Sigma F80 Flat Top Kabuki Brush. Jeg kunne dog godt tænke mig at teste den på en med olieret hud – for måske virker det helt fantastisk?

Lige nu vil jeg i hvert fald ikke sige den er pengene værd til de 225 kr. Men bedøm selv! Det kan også være mig og min tørre hud, som bare elsker en fugtig Beautyblender langt mere. I kan som sagt finde den i Magasin – og mon ikke den også snart dukker op online.

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

30. november 2017
/

5 UUNDVÆRLIGE BØRSTER TIL ANSIGTET

Posted in Guide

5 uundværlige børster til ansigtet fra Urban Decay, ELF, Sephora og SigmaDer er nok ikke mange, som er i tvivl om børsterne (eller penslernes) vigtighed i forhold til en god makeup. Det gælder både øjenmakeupbørsterne, men i særdeleshed også børsterne til ansigtet. De gør nemlig halvdelen af ens arbejde! Så her kommer 5 uundværlige børster til ansigtet, som jeg aldrig ville kunne leve uden!

LÆS OGSÅ: DE BEDSTE ØJENSKYGGEBØRSTER | guide

SPONSORERET // indlægget indeholder affiliate links

5 uundværlige børster til ansigtet fra Urban Decay, ELF, Sephora og Sigma

5 uundværlige børster til ansigtet

Det er selvfølgelig ikke helt nemt kun at udvælge fem – men jeg har prøvet. Der er dog stadig en hel række andre børster, jeg også gerne ville have haft med. Men med de her fem børster, kan jeg komme virkelig langt og det var også kun dem jeg havde med på min weekendtur til Norge sidste weekend + en Beautyblender. Så kan man næsten klare alt!

Sephora Pro Featherweight Powder 91

Den her børste er alt for ny til at være en klassiker i min samling, men hold nu op! Det her er den blødeste, største pudderbørste, jeg nogensinde har ejet. Den er fantastisk til at sætte makeuppen med en god pudder eller til for eksempel mineral foundation. Fordi den er så stor, gør den arbejdet enormt hurtigt og så er den bare så rar at røre ved.

E.L.F. Complexion Brush

Den her børste har været min faste følgesvend igennem mange år. Den er også blevet limet et par gange, men den holder ud endnu. Jeg har brugt den her til alt fra pudder, bronzer og blush. Jeg har længe brugt den til bronzer, men nu er den rykket hen til at blive mine foretrukne blush børste. Og så er den her jo rigtig billig! E.L.F. laver fantastiske børster!

5 uundværlige børster til ansigtet fra Urban Decay, ELF, Sephora og Sigma

Sigma Tapered Highlighter F35

Den her plejede at være min foretrukne highlighter børste, men den har måtte vige for en fra Morphe. Men den her er nu stadig fantastisk. Jeg elsker at bruge den til at sætte min concealer under øjnene med. Den er lige og har en spids ende, så den kan virkelig nå godt op under øjnene. Den er god til præcist arbejde, hvis man ikke har lyst til alt for meget pudder under øjnene.

Sigma Flat Kabuki F80

Den her måtte komme med i dag, for den har været min bedste ven igennem mange år. Jeg er først fornyeligt begyndt at bruge den til foundation igen – men den gør det jo så godt! Jeg kan godt lide, at den både kan fordele foundation hurtigt, men også blende den ind. Jeg er meget bedre venner med den her end Beautyblenderen. Den fjerner desuden heller ikke i samme grad dækkeevnen på ens foundation, hvilket jeg er vild med!

Urban Decay Larger Powder F102

Urban Decay og deres børster får slet ikke opmærksomhed nok! Hvilken skam, for de er rent fantastiske. Den her er dog min absolutte favorit – og det er fordi den fungerer perfekt til bronzer og contour. Formen gør, at man kan arbejde præcist men stadig hurtigt. Den er super blød og blender let bronzer ud, som nogle gange godt kan være lidt svær at arbejde med. Jeg vil anbefale den her til alle, som mangler den perfekte bronzer børste.

5 uundværlige børster til ansigtet fra Urban Decay, ELF, Sephora og Sigma

Jeg er selv lidt imponeret over, at jeg kunne nøjes med at vælge 5 uundværlige børster til ansigtet. Jeg har nemlig rigtig mange favoritter, men nogle gange er det godt at skære lidt ind til benet. Og jeg ved jo godt, at det ikke er alle jer derude, som gider købe 20 forskellige børster. Slet ikke når det er livsnødvendigt!

Nu vil jeg nyde en solrig torsdag og se frem til i morgen, hvor jeg har fødselsdag. Lad os se, om jeg kan finde på et lille fødselsdags-personligt-ikke-skønheds indlæg.

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

18. maj 2017
/

DE BEDSTE ØJENSKYGGEBØRSTER | guide

Posted in Guide

De bedste øjenskyggebørster fra Morphe MAC og SigmaDen bedste base for den perfekte øjenskygge er helt klart børsterne. Det er dem, der i bund og grund laver den største del af arbejdet. Med gode øjenskyggebørster kan man få næsten alle øjenskygger til at fungere.

Derfor har jeg i dag fundet alle mine favorit øjenskyggebørster frem og kommer med nogle bud på de børster, som jeg ikke kan leve uden. Du behøves nok ikke helt så mange som mig – men inspiration er vel altid godt?

De bedste øjenskyggebørster fra Morphe MAC og SigmaDe bedste øjenskyggebørster fra Morphe MAC og Sigma

De bedste øjenskyggebørster fra MAC, Morphe, Sigma og Zoeva

Jeg har gennem tiden fået samlet en del øjenskyggebørster. Måske endda en eller to for mange. Men jeg elsker muligheden for at skifte mellem børsterne og finde lige præcis den, som fungerer til det ene look, jeg har gang i. Som I kan se, er mange af dem så elsket, at navnet næsten er slidt af dem. Der er desuden stor forskel på længden af børstens hår, om det er syntetiske eller ægte hår og selve størrelsen på børstehovedet.

De bedste blending børster til øjenskyggen

Jeg er kæmpe fan af blending børster og kan næsten ikke få nok. Dog vil jeg sige Sigma E40 er min holy grail børste. Tror ikke der findes et makeuplook, hvor den ikke har været med til at skabe basen. Den er blød, stor og med syntetiske hår. Den fungerer perfekt til at give et blown-out look i globelinjen. Sigma E35 er også fantastisk – og meget lig E40. Denne er bare med naturhår og giver måske øjenskyggerne en anelse mindre kraft på øjenlåget. MAC 217 er en mindre og mere præcis blending børste med naturhår. Den fungerer perfekt til globelinjen eller hvis man ønsker af gøre farven mørkere i det ydre hjørne. Til præcist globelinje arbejde må jeg også nævne Morphe M330, som har lange syntetiske hår, men med en spids vinkel. Jeg vil også lige nævne Urban Decay F110, som er den mest specielle øjenskyggebørste. Den hedder the finger, hvilket er helt forståeligt. Den er nemlig perfekt til at udviske skarpe kanter eller hvis man pludselig er for langt oppe i forhold til globelinjen. Super fantastisk værktøj!

Børster til øjenlåget

Når man skal have lagt en øjenskygge på selve øjenlåget har jeg to metoder. Enten bruger jeg en MAC 239 med naturhår til at påføre farven – det er især hvis det er matte øjenskygger. Til shimmer og glitterøjenskygger bruger jeg altid syntetiske børster og det er enten MAC 242 eller Urban Decay E206. De kan begge lidt det samme – de sørger nemlig for at øjenskyggen kommer på øjenlåget så pigmenteret som muligt. Det er næsten det samme som at bruge en finger. Dette her er bare med mere kontrol. Til øjenlåget må jeg også nævne MAC 266, som er min absolut favorit eyeliner børster.

De bedste øjenskyggebørster fra Morphe MAC og Sigma De bedste øjenskyggebørster fra Morphe MAC og Sigma

Øjenskyggebørster til under øjet

Når det kommer til øjenskygge under øjet, har man brug for nogle mindre og mere præcise børster. Jeg har aldrig været mere tilfreds med min øjenskygge end da jeg fik fat i Sigma E15, som er en flad, skarp øjenskyggebørste. Den fungerer perfekt til at lægge en skarp, pigmenteret kant af øjenskygge under øjet (fungerer ligeså perfekt på den øverste vippekant). På den måde får man placeret farven, hvor den skal være og bagefter blender jeg ud med enten Sigma E30, Morphe M514 eller Morphe M506. Det er blending børster i den mindre afdeling og fungerer perfekt til at give et helt blendet look under øjet. De er desuden også perfekte til præcisionsarbejde på øjenlåget eller i globelinjen.

Udover disse børster, jeg har nævnt her, har jeg flere forskellige slags øjenskyggebørster i forskellige længder, størrelser og prisklasser. De er nok ikke alle nødvendige at have – men det er virkelig en af de ting, jeg synes er sjove at samle på. Fordelen ved makeupbørster generelt er jo, at man kan have dem i utallige år og virkelig få skabt sig en god samling. Øjenskyggebørster (især blending børster) har det også med at blive bedre, jo mere de bliver brugt.

De bedste øjenskyggebørster fra Morphe MAC og Sigma

Jeg har stadig en del børster på min ønskeseddel – og der kommer jo så mange nye spændende hele tiden. Især med mærker som Morphe, som virkelig har gjort makeupbørster tilgængelige i et prisleje, hvor de fleste kan være med. Er der nogle af jeres favoritter her og er der nogle børster, som I anbefaler mig at anskaffe?

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

9. februar 2017
/

BRAND FOKUS | Urban Decay

Posted in Guide

Urban Decay Favoritter Naked Concealer Øjenskygger Magasin DanmarkJeg har for ikke længe siden startet denne serie på bloggen, hvor jeg fokuserer på et mærke, som jeg har et specielt forhold til. Denne gang er det Urban Decay og her fortæller jeg om alle mine favoritter og hvilke ting, jeg synes du bør have i din samling.

Urban Decay er blevet mere og mere kendt i Danmark – specielt efter de begyndte at blive solgt i Magasin. Jeg kan stadig huske, hvor fedt jeg syntes, det var. Før kunne det kun købes på internettet i udlandet. Der er altså noget sjovere ved, at man kan gå ind i en fysisk butik og købe det. Så læs videre, hvis du vil høre hvilke favoritter jeg har hos mærket – og hvor du skal investere dine penge henne.

Og vil du læse første del af min serie, hvor jeg snakker om MAC Cosmetics, så klik her!

Urban Decay Favoritter Naked Concealer Øjenskygger Magasin Danmark Urban Decay Favoritter Naked Concealer Øjenskygger Magasin Danmark

Brand Fokus på Urban Decay i Danmark

Som sagt har Urban Decay vel været i Danmark i et par år efterhånden. Man glemmer altid lynhurtigt tiden før og nu har jeg bare vænnet mig til deres fine små counters i Magasin i Aarhus og København. Urban Decay har ikke helt samme størrelse sortiment som MAC, men har med tiden udvidet sig en helt del. De har desuden fokus på farver og den lidt vildere makeup. Det betyder et sortiment fyldt med glitter, farverrige øjenskygger og hvad man ellers har brug for.

Urban Decay – produkter til huden

Netop produkter til huden er her, hvor Urban Decay er lidt nyere på markedet. Men hvor har de taget markedet med stor og lavet nogle helt fantastiske produkter. Deres nyeste foundation All Nighter Foundation er en af de bedste, jeg har prøvet. Fuld dækning med en helt perfekt finish. Og til at toppe den af med har de også en af mine favorit concealere – nemlig Naked Skin Concealeren, som er en let concealere, der dækker virkelig godt. Jeg ved mange andre også har den som favorit. Desuden skal deres nye Color Correctors også have et shout out – de har reddet mine røde hud og mørke rander mange gange (I kan læse mere om dem her!).

Hertil skal også nævnes alle deres setting sprays – og i særdeleshed All Nighter Setting Spray, som får makeuppen til at holde hele dagen. Jeg bruger mine setting sprays hver dag!

De laver desuden nogle virkelig smukke blushes og highlightere, som jeg desværre ikke har haft mulighed for at prøve endnu. Men jeg står tit og kigger på dem nede i butikken.

Urban Decay – produkter til øjnene

Når vi kigger på produkter til øjnene, er det helt sikkert her Urban Decay har sin force. Jeg er vild med deres Eyeshadow Primer Potion, som har været min trofaste øjenskyggeprimer gennem mange år. Den får virkelig øjenskyggerne til at blive, hvor den skal. Desuden kan man jo heller ikke komme udenom deres Naked Eyeshadow Paletter, hvor Naked 1 og Naked 3 er mine favoritter. Mit eneste problem med disse paletter er, at jeg mangler nogle flere matte farver. Men der er deres Naked Basics 2 Palette god, som består af seks matte øjenskygger, som jeg elsker. Deres Moondust Eyeshadows skal også have et lille shout-out for at være de vildeste glitter øjenskygger.

De har også vanvittigt smukke Glide-On Eye Pencil i mange farver, som jeg elsker. De er perfekte til at bruge som base under øjenskygge eller f.eks. som et pop af farve på den nederste våde kant af øjet. Samtidig er der Heavy Metal Glitter Eyeliners, som er glitter på en eyeliner børste. Jeg elsker dem til at give min øjenskygge et ekstra pop. Jeg har desværre kun to – men burde have dem alle sammen!

Jeg bliver nødt til også at nævne deres fantastiske børster her. De er forholdsvis nye i sortimentet, men der er nogle fantastiske børster i mellem. Jeg elsker især blending børsterne.

Urban Decay – produkter til læberne

Til læberne er der kun to ting, jeg må nævne. Det er deres 24/7 Glide-On Lip Pencils, som er de mest fantastiske lipliners. Bløde og super pigmenterede, så de er virkelig nemme at bruge. Og så deres 100 forskellige læbestifter i deres Vice Lipstick kollektion. Jeg er især vild med de Comfort Matte derfra, men der er virkelig noget for enhver smag.

Urban Decay Favoritter Naked Concealer Øjenskygger Magasin Danmark

Der er vist ingen tvivl om, at jeg er fan af Urban Decay. De kommer med spændende nye produkter hele tiden og samtidig formår de at lave nogle gode klassiske makeupprodukter. Jeg elsker, at det er så innovativt og anderledes fra mange andre mærker. De tør lidt mere. Hvilke produkter er jeres favoritter fra Urban Decay?

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

20. november 2016
/

5 FAVORITTER FRA REAL TECHNIQUES

Posted in Anmeldelser

Real Techniques Børster Danmark Anmeldelse

Når man skal lægge sin makeup, er noget af det vigtigste de redskaber, man bruger. De skal bare fungerer, for at man kan få det bedste resultat ud af produkterne. Det har jeg virkelig fået lært over de sidste par år og nu må jeg erkende, at man næsten kan få alle slags øjenskygger til at blende så længe man har gode børster. Men der findes jo så mange mærker af forskellige børster og mange forskellige prisklasser – så i dag fokuserer vi på Real Techniques og her er mine fem favoritter.

Real Techniques Børster

Fordelene ved Real Techniques børster er, at man får nogle gode kvalitetsbørster til en okay pris. De er desuden blevet langt mere tilgængelige i Danmark og jeg har både set dem i Matas og Magasin. Dejligt endelig at kunne købe dem fysisk, da man ikke altid har tid til at vente på leveringen.
De laver rigtig mange forskellige børster, så man kan derfor sagtens bygge hele sit børste-kit op med dette mærke og jeg har aldrig oplevet en Real Techniques børste, som var i dårlig kvalitet.

Ulemperne er der dog også et par stykker af. Mange af børsterne bliver solgt i sæt og det er lidt frustrerende, at man er tvunget til at købe 3-5 børster, hvis man ved man kun får brugt 2 af dem. Det virker dog til, at de er gået mere væk fra sættene og sælger flere enkeltvis nu. Desuden har jeg haft mine kampe med deres foundation/concealerbørster. Jeg synes simpelthen de er så små, at jeg føler at jeg skal bruge dobbelt så lang tid på at tage min foundation på end normalt. Jeg har ikke set andre omtale det og det undrer mig altså lidt. For de er meget små.

Real Techniques Duo Fiber Brush Set

De to hvide børster, I kan se på billedet, er fra deres duo fiber sæt. Og dem er jeg simpelthen så glad for – og jeg er egentlig også glad for den store børste i sættet, jeg prøvede bare at begrænse mig her. Fordi det er duo fiber tager de mindre produkt med på børsterne og de gør produkter nemmere at arbejde med, fordi de ikke kommer for meget makeup på huden, som er umuligt at blende ud bagefter. Jeg tænker derfor, at disse er fantastiske til nybegyndere.
Jeg elsker at bruge mellem størrelsen til highlighter og øjenskyggebørsten blender helt fantastisk. Sættet koster 249 kr. og kan andet findes hos makeup-online.dk

Real Techniques Miracle Complexion Sponge

Dette er den klare vinder hos mig. Jeg elsker denne makeupsvamp og den har slået BeautyBlender’en ud af min daglige rutine. Denne her er endnu mere blød og fleksibel. Desuden har den flere former, som man kan bruge til makeuppen – blandt andet den flade side. Den er for eksempel dejlig nem at få op under øjnene, når jeg lægger concealer. Jeg bruger den både til foundation, concealer og pudder, hvis jeg går efter “the baking-method”. Det bedste køb, jeg har gjort mig uden tvivl. Den koster 69 kr. hos makeup-online.dk

Real Techniques Børster Danmark Anmeldelse

Real Techniques Blush Brush

Dette er til gengæld den omvendte verden i forhold til det Real Techniques, jeg kender til. Denne børste er enormt stor – og selvom den også kan bruges til blush (med god vilje), er dette den perfekte pudder børste. Hvis man lige skal sætte sin foundation eller friske op, kan man fordele pudderet hurtigt rundt i ansigtet med et let lag, fordi den her børste er så dejlig stor. Den er helt sikkert blevet en fast del af min rutine. Den kan findes til 125 kr. hos makeup-online.dk

Real Techniques Core Collection

Her er tale om et af den slags sæt, som jeg synes er lidt besværlige. Jeg elsker nemlig den lille børste, som vist er til contour(?) – jeg bruger den til at sætte min concealer under øjnene med. Den passer perfekt og fordi den er lidt spids, kan den komme godt ind under øjet. Den kan da nok også bruges til contour, men der er jeg slet ikke så stor fan af så små børster – så skal der i hvert fald en anden til at blende det ud med bagefter. I sættet får man tre andre børster, som jeg egentlig ikke finder voldsomt interessante, desværre. Men børsterne er jo bestemt ikke dårlige – så man skal bare finde en måde, hvor man synes man får det bedste ud af børsterne på. Sættet koster 265 kr. og kan købes hos makeup-online.dk

Real Techniques Børster Danmark AnmeldelseJeg tror, at der i alle slags makeupbørste-mærker findes nogle børster, som er bedre end de andre. Og her har I så kunne læse om mine fem favoritter fra Real Techniques. Det er helt sikkert et lækkert mærke og når man nu kan finde dem fysisk i butikker, er det nok også noget nemmere at vurdere hvilke man har behov for i sin samling.

 

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram


Indlægget indeholder affiliate links og nogle af børsterne er modtaget som gave.

 

24. maj 2016
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.