fbpx
Browsing Tag:

Bourjois

MIN CONCEALER SAMLING | de gode, de dårlige, de middelmådige …

Posted in Guide

Min Concealer Samling 2018

Reklame (nogle af produkter er modtaget som gave)

Jeg elsker concealere! Det kan jeg ligeså godt få sagt med det samme. Så dømmer I mig forhåbentlig mindre hårdt, når I ser hvor mange jeg har i min concealer samling… Jeg er altid på jagt efter den helt rigtige concealer og min idé om den perfekte concealer kan nå at skifte mange gange om året. Derfor er det jo nødvendigt at have en lidt stor samling, så jeg har til alle slags dage!

Læs med i dag og hør min dom over min concealer samling – hvilke elsker jeg? Hvilke synes jeg er okay? Og hvilke har skuffet mig?

Min Concealer Samling 2018

Min Concealer Samling 2018

Jeg har samlet alle mine “rigtige” concealers i det her indlæg om min concealer samling. Jeg har nemlig en hel bunke til, som mere har en farve korrigerende effekt (læs blandt andet om dem her, her og her!). Og disse concealers er også nogen jeg har, fordi de på et eller andet tidspunkt passer mig i farven – enten når jeg er helt lys eller jeg har selvbruner på. Jeg har derfor også kun én farve med af hver concealer, som er den jeg oftest bruger (for ja, jeg har overraskende mange ens concealere i forskellige farver…). Men lad os se nærmere på de forskellige produkter!

NARS Soft Matte Complete Concealer (reklamelink) er en af mine all-time favoritter. Jeg har et indlæg om dem her – og jeg giver dem simpelthen så meget kærlighed! Det er den første concealer på krukke, jeg sådan rigtigt er blevet forelsket i. Benefit Airbrush Concealer  (reklamelink) var en af de nye lanceringer fra Benefit, hvor de relancerede hele deres concealer kollektion. Den her er for mørk til mig de fleste dage, men jeg elsker den fersken undertone den har og høje dækkeevne, der kan dække ALT. L.A. Girl Pro.Conceal HD Concealer  (reklamelink) er en kultklassiker og skulle være en dupe for NARS Radiant Creamy Concealer. Så langt vil jeg ikke gå, da jeg synes den er meget tyk i konsistensen og svær at blende ud. Jeg har brugt den et par gange, men jeg kommer aldrig rigtig tilbage til den, fordi den ikke gør noget specielt for mig.

LÆS OGSÅ: GUIDE | Sådan skjuler man mørke rander (med før/efter billeder)

Maybelline Fit Me Concealer (reklamelink) er igen et hypet produkt, som du kan købe til en rigtig god pris. Jeg er ret vild med den her concealer (som I nok kan se på billedet…) og den er faktisk næsten brugt op. Farven passer mig perfekt, fordi jeg ikke er så vild med en alt for lys concealer. Men min farve er desværre den lyseste på hylderne i Danmark. NARS Radiant Creamy Concealer (reklamelink) er en af de mest trofaste concealere i min samling og jeg tror, at det her er min tredje tube. Den dækker godt, blender nemt og er tyk – men uden at være så tyk, at den sidder dårligt under øjnene. L’oreal Perfect Match Concealer (reklamelink) er lillesøsteren til en af mine favorit foundations, L’oreal True Match og jeg synes den fungerer rigtig godt. Den er meget tynd i konsistensen, men den har en pæn dækkeevne uden at være for voldsom. En god hverdagsconcealer.

Nudestix Concealer Pencil er lidt anderledes end mine andre foundations, da den er et blyantsprodukt. Men concealeren er faktisk super nem at blende ud med og fænomenal til at bruge under øjenbrynene for det perfekte øjenbryn. Sephora Bright Future Gel-Serum Concealer købte jeg med hjem fra USA, da hypen var allerstørst. Det er en skøn concealer som kommer i lyse farver – min er dog nok en smule for lys og pink, men jeg elsker den finish den giver huden. Urban Decay Naked Skin Concealer (reklamelink) er igen en klassiker, som jeg har genkøbt et par gange. Let på huden med utrolig god dækkeevne. Jeg ved mange enten er til denne eller NARS Radiant Creamy Concealer – men selvom de er så forskellige, får de altså begge kærlighed i min makeuprutine.

LÆS OGSÅ: Hvad er der i min rejsemakeuptaske!? BEAUTY ESSENTIALS

Min Concealer Samling 2018 Swatches

Benefit Boi-ing Concealer (reklamelink) er igen et af produkterne fra relanceringen hos Benefit. Den er oftest alt for mørk til mig, men dækkeevnen kan man virkelig ikke tage fra den. Den dækker virkelig alt og den gør det på en lækker, cremet måde. Maybelline The Eraser Eye Concealer (reklamelink) har taget os alle med storm – og det er faktisk hovedsagligt kun den concealer jeg har brugt de sidste par uger. Den er bare så lækker, let og cremet på huden. Den lægger sig så flot! Bourjois Healthy Mix Concealer  (reklamelink) er måske ikke så kendt i Danmark og det er en skam! En skøn (og virkelig billig) concealer, som dækker godt uden at være tung overhovedet. Perfekt til hverdage med hurtig makeup. Tarte Shape Tape Concealer kender vi derimod vel alle efterhånden. Jeg har min i en alt for lys farve, så jeg bruger faktisk mest min til spot-concealing. Desuden synes jeg den er meget tung og tyk – jeg er ikke sikker på jeg helt forstår hypen omkring den her?

LÆS OGSÅ: BEST OF CONCEALERS | til lys hud

Smashbox Studio Skin Concealer (reklamelink) har en skøn, fersken undertone og er let på huden. Den holder virkelig godt og passer mig helt perfekt, når jeg har brugt selvbruner. Kat Von D Lock-It Concealer er en af de tungere concealers og minder lidt om Tarte Shape Tape – og jeg synes nok de er en smule for tunge. De er på mig bedst at bruge som spot-concealer og da den her er mørkere end Shape Tape, passer den perfekt, når jeg har selvbruner på. It Cosmetics Bye-Bye Under Eye Concealer er også en klassiker på Youtube og et af de musthaves, jeg købte med hjem fra USA. Men altså, jeg får næsten aldrig den her brugt! Den super tykke konsistens er lidt voldsom, synes jeg. Og fordi min er så lys, synes jeg næsten kun den gøre mørke rander værre – men det er nok meget min egen fejl, fordi jeg har købt den så lys. Erborian Touch Pen Concealer (reklamelink) er den sidste i rækken, men faktisk en af mine favoritter! Det overraskede mig lidt, da jeg ikke har mange Erborian produkter i min samling. Men den her concealer har den helt rigtige farve, den er let på huden og så blender den super lækkert ind i huden. Faktisk minder den meget om Maybelline The Eraser Eye Concealer. 

Min Concealer Samling 2018 Swatches

LÆS OGSÅ: NYHEDER FRA MAYBELLINE | concealer, mascara og liquid lips!

Så kom vi igennem min concealer samling – så slemt var det da ikke, var det? Jeg har muligvis et par produkter for meget, men det er altså svært at skille sig af med produkter, hvis man nu kunne komme til at mangle dem igen. Så det er den undskyldning, jeg bruger overfor mig selv. Hvilke concealere kan I ikke leve uden? Og synes I der mangler nogle i min concealer samling, som jeg bare må eje?

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

20. februar 2018
/

SKØNHEDSFAVORITTER I FEBRUAR

Posted in Anmeldelser

Skønhedsfavoritter i Februar fra MAC, Bourjois, Sigma, Vichy, Pixi og Estee LauderDet er blevet tid til endnu en måneds favoritter – og jeg har i den her måned faktisk fundet frem til et par rigtig gode ting, hvis jeg selv skal sige det. Det har nok noget at gøre med, at jeg har fået rigtig mange nye produkter, som jeg har været gode til at prøve af. Og det gælder både hudpleje og makeup. Så her kommer mine skønhedsfavoritter i februar!

Skønhedsfavoritter i Februar fra MAC, Bourjois, Sigma, Vichy, Pixi og Estee Lauder

Skønhedsfavoritter i februar 2017

Tiden går så stærkt, at jeg ofte føler, at jeg slet ikke når at finde nogle nye favoritter. Når jeg har min almindelige kedelige hverdagsrutine, får jeg nemlig sjældent prøvet rigtig mange nye produkter. Mest fordi jeg ofte kun har skole i et par timer – og det gider jeg simpelthen ikke gøre det helt store ud af. Men jeg prøver virkelig at udvide min horisont og få prøvet en masse af de ting af, som jeg enten køber eller får tilsendt. Lad os kigge nærmere på månedens sager;

MAC Lipstick i Brave

En af mine all-time favoritter, som jeg også husker at have snakket om før. Jeg er så afhængig af læbestift, at jeg sjældent går ud af døren uden. Men jeg kan bedst lide de naturlige farver, som egentlig bare ligner min egen læbefarve. Det gør den her til perfektion.

Bourjois Healthy Mix Foundation

Jeg har et had-kærlighedsforhold til den her foundation. Den er frygtelig at påføre med en beautyblender, men med en børste får man faktisk en rigtig fin dækkeevne. Samtidig er den så god til super tør hud, som jeg har haft så mange problemer med den sidste måned. Den har virkelig reddet mig, da min hud var værst.

Sigma F80 Flat Kabuki

Og når jeg skal påføre foundation med en børste, vil den her altid være min go-to. Den havde sin højdepunkt for et par år siden på Youtube – nu ser jeg ingen bruge den. Men den er stadig en fast følgesvend hos mig, fordi den blender super hurtigt og giver en flot finish. Især med ovenstående foundation!

Givenchy Mister Groom Gel Clear

Dette er mit nye favoritprodukt og jeg vil aldrig være uden igen. Mine brynhår er besværlige og lever ret meget deres eget liv. Og jeg har aldrig oplevet noget, som kunne holde dem på plads før – slet ikke et produkt, som gør det så naturligt som den her. For en god bryndag hver dag, er jeg parat til at betale enhver pris for et produkt.

Skønhedsfavoritter i Februar fra MAC, Bourjois, Sigma, Vichy, Pixi og Estee LauderSkønhedsfavoritter i Februar fra MAC, Bourjois, Sigma, Vichy, Pixi og Estee Lauder

PIXI Glow Mist 

Når vi nu snakker om tør hud, har den her også været fantastisk. Jeg har brugt den mellem lagene, når jeg har lagt en fuld makeup. Og selvfølgelig afsluttet med den. Den har en smule glitter i sig – men ikke på den der uheldige måde. Men den hvor man får en smuk glød, når man er færdig med makeuppen. Det er alt man har brug for, når ens hud er knastør.

Vichy Aqualia Thermal Serum

Jeg har kun brugt den her i en måneds tid, men som I kan se er den snart væk. Jeg har virkelig også givet den gas. Den har nemlig haft en super god virkning på min hud og givet den det ekstra skud fugt, jeg havde brug for. Den sætter sig samtidig super hurtigt, så den er nem at arbejde med, hvis man ikke gider have en alt for lang hudplejerutine. Jeg er kæmpe fan!

Estée Lauder Double Wear Long-Wear Makeup Remover Wipes

Jeg var jo et smut i London denne måned, hvor jeg havde dem her med. Og jeg blev erklæret fan lige der! Jeg har en ret standhaftig vandfast mascara (læs om den her!), som sjældent kan fjernes med almindelig makeupfjerner. Men de her fungerede perfekt og fjernede let al min makeup. Perfekte at have med på ferie eller på en sen aften, hvor makeuppen bare skal af hurtigt.

 

Det var mine skønhedsfavoritter i februar – og jeg synes faktisk der har sneget sig nogle ret gode nyheder ind. Jeg er så tilfreds med at have prøvet en masse nye ting og rent faktisk fundet ting, som har virket godt for mig. Især i hudplejen, hvor jeg virkelig har haft brug for lidt ekstra hjælp. Jeg må nok erkende, at jeg ikke kan være for doven, når det gælder fugt til ansigtet. Har I haft nogle skønhedsfavoritter i februar, som I bare må dele?

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

7. marts 2017
/

MIN FOUNDATION SAMLING lige nu

Posted in Anmeldelser

Foundation Samling Kollektion L'oreal MAC Make Up For Ever Urban Decay Nilens Jord DanmarkJeg er en foundation junkie og jeg kan sjældent få for mange. Derfor tænkte jeg det var aktuelt, at dele min foundation samling med jer – altså som samlingen ser ud lige nu. Alle disse foundations ovenover er på en eller anden måde i rotation i min rutine. Der er nogle, jeg bruger (meget) mere end andre – men de bliver alle sammen brugt. Læs med nedenunder, hvis du gerne vil kende mine tanker om dem alle.

Foundation Samling Kollektion L'oreal MAC Make Up For Ever Urban Decay Nilens Jord DanmarkMin foundation samling i øjeblikket

Det er jo tydeligt at se, at jeg godt kan lide at have et udvalg af foundations at vælge i mellem. Der findes simpelthen så mange forskellige foundations hos hvert eneste mærke – så hvordan skal jeg kunne holde mig til en? Man er vel makeup junkie. Men lad os starte fra en ende af…

Laura Mercier Silk Créme Foundation (350 kr.) er en gammel klassiker i min samling – og jeg mener faktisk, at nøjagtigt denne her er udgået. Men! Det er en fantastisk foundation, super full coverage og en jeg altid tager på, når jeg ved min foundation skal holde hele dagen. Den er dyr, men til gengæld virkelig drøj i brug. Min første kærlighed til en full coverage foundation.

Bourjois Healthy Mix Foundation (110 kr.) er en af de letteste og mindst dækkende foundations i min samling. Jeg er aldrig rigtig blevet gode venner med den, da jeg elsker en foundation, som dækker godt. Men på en simpel makeup dag bliver den her stadig brugt.

Urban Decay All Nighter Foundation (265 kr.) er jo en ret ny foundation i min samling, som jeg har allerede har snakket om flere gange på bloggen. Den giver fuld dækning, er forholdsvis let i konsistensen og fungerer bare. Den eneste ulempe er, at den har en tendens til at oxidere på huden og blive mørkere.

L’oreal Infallible 24H-Matte Foundation (90 kr.) er en af mine absolut favoritter. Den dækker perfekt, har en god og let konsistens at arbejde med og så er den forholdsvis billig. Jeg mener helt sikkert, at denne foundation nemt kan stå på mål med mange af de andre (langt) dyrere foundations.

LÆS OGSÅ: URBAN DECAY ALL NIGHTER FOUNDATION

Maybelline Fit Me! Matte+Poreless  (60 kr.) købte jeg med hjem fra Tyskland, men den er nu også kommet i danske butikker. Jeg har kun prøvet den et par gange, så jeg mangler lidt at danne mig en mening endnu. Men indtil har den fungeret godt.

L’oreal True Match Foundation (91 kr.) er en klassiker hos mange. Det er en god foundation, som har en medium dækkeevne og fungerer godt på de fleste. Jeg bruger faktisk den her overraskende lidt – ikke fordi den er dårlig, men fordi jeg har nogle, som er bedre.

MAC Studio Fix Fluid  (245 kr.) har også været i min samling længe. Den er desværre for mørk til mig, men jeg kan godt lide at blande den med en lysere foundation og på den måde skabe den perfekte farve. Den dækker godt, men kan godt virke lidt tung på huden.

Chanel Vitalumiere Aqua Foundation (ca. 320 kr.) er også en af de dyrere foundations i min samling. Den er let på huden, men giver heller ikke så meget dækning, som jeg kan lide. Det er dog en udemærket foundation som er meget let på huden og fungerer fantastisk, hvis man gerne vil have noget lettere.

LÆS OGSÅ: SHOPPING I TYSKLAND | haul og tips

Estée Lauder Double Wear Foundation (365 kr.) er en af mine absolut favorit foundations. Den har en super dækkeevne og man skal ikke bruge meget for fuld dækning. Den er lidt tyk i konsistensen, men ikke noget en BeautyBlender ikke kan klare. Og så holder den hele dagen!

Rimmel Lasting Finish Nude Foundation (99,95 kr.) er den foundation, som jeg bruger allermest i øjeblikket. Farvematchet er ret perfekt, den har en god dækning uden at være for meget og den blender så let ud. Jeg ville ønske, at jeg havde vist, at Rimmel lavede så skønne foundations for længe siden.

Make Up For Ever HD Stick Foundation (320 kr.) er ligesom mange af de andre med en god dækkeevne. Den eneste jeg har i stick-form og jeg vænner mig stadig til at bruge den. Den giver en virkelig god dækning og jeg elsker at bruge den i det ydre af min ansigt for at skabe lidt naturlig kontour, fordi farven er en smule for mørk til mig.

Nilens Jord Mineral Foundation (260 kr.) er helt ny i min samling og jeg har ikke meget erfaring med hverken pudderfoundations eller mineralfoundations. Men jeg glæder mig til at teste den af – og faktisk har jeg også en anden foundation fra Nilens Jord i fast form, som jeg også skal prøve af. Ellers tænker jeg de fungerer fantastisk til at sætte foundation med og samtidig få lidt ekstra dækning.

LÆS OGSÅ: BEST OF CONCEALERS | til lys hudFoundation Samling Kollektion L'oreal MAC Make Up For Ever Urban Decay Nilens Jord Danmark

Puuha, så tror jeg vi kom igennem det alle. Hele 12 styks blev det til og lidt skræmmende er det, at det alle er nogle jeg bruger i tide og utide. Men som mange af jer nok kender til, kan man meget hurtigt komme til at bruge de samme igen og igen. Så jeg håber, at dette indlæg også kan hjælpe mig lidt i gang med at bruge lidt mere forskelligt. Det andet er kedeligt, når man har så mange.
Hvilke foundations er jeres favoritter – og er der nogle, jeg mangler i min samling?

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

20. september 2016
/

FOUNDATION FINISH | hvilken skal du vælge?

Posted in Guide

Foundation Finish Hvilken skal jeg vælge Estee Lauder MAC L'oreal Bourjois DanmarkI dag på sådan en skøn påskedag tænkte jeg, det var oplagt med en foundation finish guide. For der findes simpelthen så mange forskellige slags foundations derude og hvis man ikke allerede ved, hvad man præcis går efter, kan det være rigtig svært at navigere rundt i.
Så her kommer min egen lille guide om hvad jeg synes er fordelene og ulemperne ved forskellige slags finishes og mine bedste bud på foundations.

Foundation Finish Hvilken skal jeg vælge Estee Lauder MAC L'oreal Bourjois Danmark

Jeg vil her komme ind på de forskellige finishes, men jeg vil også komme med idéer til hvilke foundations man så kan finde, som er dækkende efter ens behov. For det er naturligvis også en vigtig del af ens valg. Oftest vil der dog være et sammenfald mellem hvordan de dækker og hvilken finish foundations har efter min opfattelse. Jeg har ikke prøvet alle foundations derude og det er også vigtigt at huske, at foundations også ser forskellig ud på forskellige hudtyper. En er måske komplet mat på mig, men dewy på en anden.

Mat finish 
En mat finish vil sige, som navnet også meget fint indikere, at den lægger sig på huden med en mat overflade. Dette er måske ikke den mest naturlige finish for en foundation, men hvis man f.eks. har fedtet hud, kan man have enorm glæde af en mat foundation, fordi den holder olien kontrolleret indenunder. Jeg elsker selv en mat foundation, fordi den sætter sig selv uden pudder. Dog kan de godt være ret problematiske hvis du har tør hud, da de ofte har en tendens til at sætte sig fast i tørre områder og fremhæve dem endnu mere. Så en mat finish er allerbedst til dem med hud, som kender problemet med olieret hud i løbet af dagen og ellers kan man måske klare sig med at påføre den med en godt fugtig BeautyBlender, som jeg selv gør.

Når der er tale om en mat finish har alle de foundations, jeg har prøvet, haft en enormt høj dækkeevne. Det er selv det jeg elsker ved disse foundations, men de kan også meget hurtigt komme til at ligge meget kaget på huden, fordi de er forholdsvis tykke i konsistensen. Igen vil jeg anbefale BeautyBlenderen, som hjælper enormt meget på det problem. Men en matte foundation er ikke til dem, som leder efter noget let på huden, som kun dækker minimalt.

Mine favorit foundations er: Estee Lauder Double Wear Foundation, L’oreal Infallible 24H Matte, MAC Studio Fix Fluid og Rimmel Lasting 25H Finish Foundation

Naturlig finish 
En naturlig finish er selvfølgelig den slags foundation, som næsten ligner helt rigtig hud. Den er hverken helt mat eller helt dewy. Denne finish kan vel også kaldes en slags satin finish, hvor den stadig giver lidt liv i huden uden at gøre den glowy. Denne foundation er lavet i mange forskellige slags og den passer også godt til de fleste hudtyper. Hvis man har en olieret hud vil man sagtens kunne bruge en foundation med naturlig finish, så længe man husker at sætte den med en pudder og omvendt, hvis man har tør hud vil en naturlig finish måske lægge sig en del pænere på ens hud end en helt mat foundation ville.

I foundations med naturlig finish er det måske lettere at finde nogle, som giver både mellem og god dækning. Folk med tør hud kan måske endda finde foundations med helt let dækkeevne, som lægger sig naturligt på deres hud.

Mine favorit foundations er: Clinique Even Better Makeup, Rimmel Lasting 25H Nude Foundation, Urban Decay Naked Skin Foundation og L’oreal True Match Foundation

Dewy (glowy) finish 
Den sidste kategori, jeg tager med i dag, er foundation med en dewy finish. Jeg kalder dem dewy, da jeg simpelthen ikke ved hvad jeg ellers skal oversætte dem til. Det er en foundation, som normalt har en let dækkeevne, men som efterlader huden utroligt glødende og nærmest fugtig. Denne slags foundations er nok den mere populære slags i øjeblikket, da der er mange som er på et highlighter-glødende-hud kick. Og så er det nok i denne kategori, man skal finde sine foundations. Her er det bare vigtigt at huske på, at ikke alle hudtyper er bedste venner med en dewy foundation. Folk, som har problemer med olieret hud, skal nok passe på i denne kategori, da det meget hurtigt kan blive utrolig dewy – så meget at det næsten ligner hele ens ansigt sveder, hvilket vel sjældent er et kønt look? Hvis man har problemer med olieret hud vil jeg anbefale en foundation med naturlig finish, som vil give et resultat næsten magen til en dewy foundation på tør hud. Og hvis man har tør hud vil man ofte elske denne slags foundation, da de ikke har samme tendens til at sætte sig i de tørre steder i ansigtet.

Foundations med dewy finish har oftest en forholdsvis let dækkeevne, hvilket nok er derfor, at jeg ikke bruger mine så meget – for jeg elsker full coverage. Men hvis man ikke har behov for den fulde dækningen og bare ønsker noget, som giver huden lidt ekstra er det helt sikkert her man skal finde sine foundations eller man bare er træt af, at ens tørre hud ser alt for fremtrædende ud når man tager sin foundation på.

Mine favorit foundations er: Bourjois Healthy Mix Serum, Lancôme Miracle Cushion Foundation, Giorgio Armani Luminous Silk Foundation og MAC Face and Body Foundation

Foundation Finish Hvilken skal jeg vælge Estee Lauder MAC L'oreal Bourjois Danmark

Jeg håber, at der er nogle af jer derude der kan bruge min lille guide og skriv endelig en kommentar nedenunder, hvis du kender flere gode foundations, som endelig ikke må glemmes. Der findes jo så mange derude og det kan være svært at navigere rundt mellem alle de forskellige slags og samtidig være sikker på at komme hjem med en foundation i en god kvalitet. God påske!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

 

25. marts 2016
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.