fbpx
Browsing Tag:

Bronzer

Månedens Favoritter | FEBRUAR

Posted in Anmeldelser

Februar Favoritter JohanneLovesMakeup Benefit Sephora Hourglass Mac Dansk Blog
Så er februar allerede gået og det er tid til en ny omgang skønheds favoritter. Denne måned har stået på en masse nye produkter, da jeg kom hjem fra New York i slutningen af januar med en kuffert fyldt med makeup. Derfor har det været skønt endelig at prøve lidt nye ting og jeg kunne sagtens have haft mange flere favoritter – men tænkte jeg hellere måtte begrænse mig lidt, så jeg kun viser det allerbedste frem.

Februar Favoritter JohanneLovesMakeup Benefit Sephora Hourglass Mac Dansk Blog Februar Favoritter JohanneLovesMakeup Benefit Sephora Hourglass Mac Dansk Blog

MAC BØRSTE 135
Denne børste er fantastisk – og jeg har ingen børster ligesom denne i min samling. Den er stor, men har stadig en lidt spids ende, som gør den ret funktionel. Jeg har brugt den mest til bronzer, men har også brugt den til contour, pudder og blush. Et af den slags køb, som man bliver virkelig glad for i længden.

SEPHORA BRIGHT FUTURE CONCEALER I 02
Endnu et køb fra New York og så vidt jeg ved, har de ikke lige præcis denne concealer i Sephora i Danmark endnu. Men den er fantastisk! Den er forholdsvis let i konsistensen og den er let at blende. Jeg har heller ikke oplevet problemer med at den sætter sig i linjerne under øjet – så længe jeg sætter den med pudder. Dog har den en vanvittig irriterende tip, hvor det ligesom skal duppes på under øjet. Men det må jeg leve med for så godt et produkt.

MAC PREP + PRIME 24 HOUR EXTEND EYE BASE 
Denne primer er jeg blevet svært glad for, da den er lige en tand bedre til løse pigmenter og glitter end de andre, jeg ejer. Jeg forestiller mig, at den har samme konsistens som Too Faced Glitter Glue – men den har jeg aldrig prøvet. Det er lige en smule mere klistret end dem fra Urban Decay og det er jeg ret vild med.

BENEFIT WATT’S UP HIGHLIGHTER 
Når jeg kigger over mine favoritter fra februar, er de stærkt inspireret af LustreLux og de produkter hun snakker aller mest om. Dette er endnu et af disse produkter, som jeg har drømt om længe. Det er en cream highlighter, men den fungerer både over og under pudder produkter. Det er en fantastisk champagne farve, som bliver endnu flottere hvis man lægger Becca Pearl highlighteren ovenpå.

Februar Favoritter JohanneLovesMakeup Benefit Sephora Hourglass Mac Dansk Blog Februar Favoritter JohanneLovesMakeup Benefit Sephora Hourglass Mac Dansk Blog

HOURGLASS AMBIENT LIGHTING BRONZER 
Hourglass produkterne har været nogle af mine favoritter siden jeg for første gang prøvede en Ambient Lighting Powder. De har en helt speciel konsistens, fordi de er ekstremt fine i pudderet. Nu har jeg så også anskaffet mig deres Bronzer, som er en smule varm i farven og har lidt glitter – så først var jeg faktisk rigtig bange for, at jeg havde købt en orange pudder med alt for meget glitter. Men hvis man bruger den letteste hånd og det mindst mulige produkt får man den skønneste glød – bare brug en MEGET let hånd. Men så har jeg jo også produkt til de næste mange år…

COVER FX CUSTOM COVER DROPS 
Jeg har læst enormt meget om dette produkt og jeg er dybt imponeret, nu hvor jeg endelig har prøvet det. Det er en ekstremt pigmenteret foundation, hvor man kun bruger et par dråber af gangen til at blande i ens andre foundations. Det kan være for at rette farven til eller gøre den mere dækkende. Jeg har en del foundations, som jeg synes er en smule for lette – men med 3 dråber fra denne bliver det pludselig en helt ny foundation, som jeg kan tilpasse efter mine behov.

SEPHORA CREAM LIP STAIN I 06 
Dette er endelig en flydende læbestift, som jeg ikke kan få nok af. Den tørrer mat, men ikke så ekstremt mat, at det føles ubehageligt. Desuden har den en slags mousse konsistens, som er let at arbejde med. Desuden er farven virkelig skøn. Jeg er helt overbevist om, at jeg må eje flere af disse, da de samtidig heller ikke er specielt dyre.

Februar Favoritter JohanneLovesMakeup Benefit Sephora Hourglass Mac Dansk BlogDette var min måneds favoritter – hvilke produkter har I ikke kunne leve uden i februar?

 

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

3. marts 2016
/

FAVORITTERNE FRA NOVEMBER

Posted in New in (shopping)

november_beauty_makeup_favorit_dansk_danmark_blog_bloggerSå er november allerede gået – hold da op, går tiden ikke voldsomt stærkt? Jeg kan slet ikke følge med. Nu er det pludselig vinter og jul, men når man går på universitet er julen og vinteren generelt ikke det sjoveste tidspunkt, hvis man skal til diverse eksaminer. Og det er jeg så heldig at skulle i januar. Så min december kommer nok hovedsagligt til at bestå af at læse jura og gå på arbejde. Jubii.
Men nu handler det om novembers favoritter. Min makeup i denne måned har faktisk været utrolig kedelig – nogen gange har jeg slet ikke motivationen til at gøre noget ud af mig selv hver dag. Især ikke hvis jeg ikke skal se voldsomt mange mennesker. Men nogle favoritter er det alligevel blevet til!

november_beauty_makeup_favorit_dansk_danmark_blog_bloggerDisse to læbestifter kan jeg tage med i samtlige af mine favoritter! Det er MAC læbestifter i farverne Kinda Sexy og Jubilee. Kinda Sexy er lidt mere pigmenteret, men Jubilee er skøn at bruge, hvis man ikke ønsker læbestift looket, men blot lidt farve på læberne. Desuden er de jo begge så naturlige som det næsten er muligt.

Min yndlings bronzer i tiden er MAC Mineralize Skinfinish i Give Me Sun! Den har den her skønne finish, som mineralize skinfinish er kendt som. De er ikke helt matte, men de indeholder heller ikke glimmer, så de er bare super gode til at give en naturlig glød, som jeg elsker. Man skal dog bruge en let hånd, da den er meget pigmenteret og svagt orange.

november_beauty_makeup_favorit_dansk_danmark_blog_blogger
november_beauty_makeup_favorit_dansk_danmark_blog_bloggernovember_beauty_makeup_favorit_dansk_danmark_blog_bloggerEn gammel favorit, jeg har genfundet, er MAC Paint Pot i Painterly (sikke mange MAC produkter i denne måned!). Den er genial at ligge under øjenskygger – den fungerer som en primer, men virker samtidig dækkende, så man kan få den der concealer effekt. Og jeg er klart tilhænger af denne og ikke i farven Soft Ochre, som jeg synes har en alt for gul undertone. Forstår ikke den er så populær?

En parfume, jeg er blevet utrolig vild med er Ellie Saab Le Parfum L’eau Couture, som er en lidt tungere duft end jeg er vant til. Jeg er selv helt vild med lette, blomster dufte som f.eks. Miss Dior Cherie. Denne er også stadig forholdsvis sød og blomster-agtig, men den er alligevel lidt tungere. Og det synes jeg egentlig er ret lækkert om vinteren, så har sørget for at ønske mig flere parfumer i samme stil i julegave. Det er altid godt at have lidt at vælge i mellem!

november_beauty_makeup_favorit_dansk_danmark_blog_blogger
november_beauty_makeup_favorit_dansk_danmark_blog_blogger november_beauty_makeup_favorit_dansk_danmark_blog_bloggerDer er en enkelt highlighter, jeg har genfundet kærligheden til. Den er fra Bobbi Brown og er en Shimmer Brick i Beige. Den er lidt mere varm og gylden end mange af mine andre highlightere, men hvis jeg bruger den med en let hånd og fokusere på de øverste farver, kan jeg sagtens bruge den som highlighter på min vinterlyse hud. Fantastisk farve og jeg elsker konsistensen på disse highlightere!

Til sidst er der en god gammel klassiker, nemlig NARS blush i Orgasm. Det er nok NARS’ mest kendte produkt og det er der en god grund til. Det er en perfekt pink/peach farve med en smule shimmer i. Når jeg har denne på, springer jeg oftest over highlighteren – så jeg ikke kommer til at ligne en diskokugle for meget. Men shimmeret i denne er smukt og forholdsvis naturligt. Og så holder NARS blushes bare så godt på huden – det er virkelig en ting, jeg ville ønske jeg havde nogle flere af.

november_beauty_makeup_favorit_dansk_danmark_blog_blogger
Det var november måneds favoritter. Skriv endelig en kommentar nedenunder, hvis I har noget I bare ikke kunne leve uden i sidste måned.

Følg med på
logo_b

3. december 2015
/

MÅNEDENS FAVORITTER x OKTOBER

Posted in Anmeldelser

oktober_favorit_makeup_blog_dansk_danmark

FØLG BLOGGEN PÅ BLOGLOVIN’

Så nåede vi til slutningen af oktober – endnu en måned er fløjet afsted. Og nu er vi jo rigtig trådt ind i efteråret, som faktisk er en årstid jeg elsker (hvis det ikke var fordi jeg var nød til at cykle hver dag) fordi den nærmest bare skriger hygge i sofaen med en varm kop te. Beauty-relateret er jeg også bedre til at eksperimentere om efteråret og vinteren med vildere og dybere farver. Så det er altid spændende.

oktober_favorit_dansk_blog_danmark_loreal_urban_decay_chanel_foundation_concealer

Her er først et kig på de tre foundations og den ene concealer, jeg har været besat af.
Først er det;

Chanel Vitalumiere Aqua, som er den mindst dækkende af disse tre foundations. Jeg bruger altid min BeautyBlender til foundations og den fjerner altså noget af dækkeevnen, så det skal man altid lige være opmærksom på – det hele bliver bare lagt lidt lettere. Men denne er fantastisk på dage, hvor jeg bare ikke rigtig gider det store og gerne vil se naturlig ud. Den dækker det værste – men giver en naturlig glød.

L’oreal Infallible Matte er en af mine absolut yndlingsfoundations og jeg kan slet ikke få nok af den. Med den førnævnte BeautyBlender giver den super god dækningen og er samtidig matte, så den sidder af sig selv uden pudder ovenpå. Den er dog nok bedst til personer, som ikke har problemer med tør hud, da den er utrolig mat og har en tendens til at sætte sig i de små tørre områder i ansigtet. Det gør nok, at jeg ikke får den brugt vanvittigt meget til vinter.

L’oreal True Match har fået en ny formel siden jeg købte den for første gang. Den virker lidt anderledes og måske en mere dewy end før. Den dækker stadig fint og holder godt. Tror dog måske bare at jeg bedre kunne lide den gamle version bedre. Men sådan er det.

Urban Decay Naked Skin Concealer er en absolut favorit. Den dækker godt under øjnene og sætter man den med pudder holder den som regel længere end mine foundations. Dog ville jeg ønske, at jeg ikke lå mellem to forskellige farver, så jeg bliver nødt til at have to af gangen.

oktober_favoritter_mac_highlighter_mineralize_skin_finish_gimme_me_sun_soft_gentle
oktober_favoritter_mac_highlighter_mineralize_skin_finish_gimme_me_sun_soft_gentle

To MAC produkter jeg slet ikke kan få nok af, er disse to.

MAC Give Me Sun Bronzer fra deres Mineralize Skinfinish kollektion er den perfekte bronzer. Den er varm, giver en flot glød og er ikke for pigmenteret, så den er umulig at arbejde med. Jeg elsker konsistensen på deres mineralpudder og har en del af dem efterhånden.

MAC Soft and Gentle Highlighter er nok en af mine ældste highlightere og nogen gange glemmer jeg den, fordi der er kommet så mange andre til siden hen. Men den her er utrolig smuk. Den er ikke for mørk på min lyse hud, men den giver stadigvæk en gylden glød. En af mine yndlings!

MAC_læbestifter_swatch_velvet_teddy_kinda_sexy_jubilee

Tre læbestifter (også fra MAC, hvor typisk!) som jeg har elsket i denne måned er disse. Her har tanken været, at det oftest bare har været noget jeg skulle kunne smide på læberne hurtigt og nemt.

MAC Velvet Teddy er jo blevet lidt af en kending efter Kylie Jenner og hendes læber. Den er virkelig også flot – mat og godt pigmenteret. Den har en lidt dybere farve, som klæder efteråret rigtig godt.

MAC Kinda Sexy er en nyere en i min samling – den er ligesom Velvet Teddy mat, den er dog bare en smule lysere. Det kan jeg godt lide, da mine læber tit gør læbestifterne en smule mørkere og Velvet Teddy nogen gange kan se helt mørk ud på mine læber.

MAC Jubilee har en lustre finish, hvilket betyder at den er mere shiny, men mindre pigmenteret end de tidligere nævnte. Dette har jeg nogen gange lidt svært ved, da mine læber selv har meget farve. Denne her fungerer dog super, fordi den kan bygges op – og fordi den matcher mine egne læber utroligt godt. Så den kan jeg smide på læberne på få sekunder og pludselig er mit look mere sammensat.

naturigin_shampoo_conditioner_favorit_oktober_dansk_blog_beauty_danmark

Til sidst vil jeg nævne denne shampoo og conditioner, jeg har været så heldig at prøve fra Naturigin. Det er et dansk mærke, som går op i at lave gode produkter med de mest naturlige ingredienser. De har vist mest fokus på deres hårfarver, som skulle være super gode, men da jeg ikke farver mit hår længere, prøvede jeg blot shampoo og condition. De virkede super – og kunne forestille mig det er endnu bedre, hvis du har farvet hår. Og ellers er det jo altid godt med nogle naturlige produkter til håret – så bliver det i hvert fald ikke skadet af det.

3. november 2015
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.