fbpx
Browsing Tag:

Double Wear Foundation

Estée Lauder Double Wear Nude | den perfekte foundation til tør hud

Posted in Anmeldelser

Estée Lauder Double Wear Nude Water Fresh Makeup

Reklame

Det er efterhånden blevet ret koldt udenfor og os piger, der døjer med tør hud i forvejen har måske virkelig oplevet hvordan sæsonernes skift kan påvirke os. Det har jeg i hvert fald! Og når min hud bliver tør, bliver alle mine favorit foundations næsten umulige at arbejde med på min hud. Men så var det jo heldigt, at der ind af min dør kom tre farver af den helt nye Estée Lauder Double Wear Nude. Estée Lauder Double Wear Nude er den lette version af den (min) højt elskede Double Wear Foundation. Den her er dog en del anderledes – læs hvorfor her!

Psst., der går lige et par dage før jeg finder vinderen af min CND konkurrence – jeg er nemlig på ferie!

Estée Lauder Double Wear Nude Water Fresh Makeup

Estée Lauder Double Wear Nude Water Fresh Makeup

Mange af jer derude kender nok allerede Estée Lauder Double Wear Foundation. Den er en klassiker hos mange – inklusiv mig selv. Den har en tykkere konsistens sammen med en helt fantastisk dækkeevne. Det ser jo smukt ud med helt mat, ensartet hud. Men hvis man har tør hud og i særdeleshed tørre plamager, er det rigtig svært at få til at se ordentligt ud.

Og her bliver Estée Lauder Double Wear Nude din redning! Det er nemlig den “lette” lillesøster, som ikke giver helt så fuld dækning, men i stedet ligger let på huden og har en mere glødende finish. Og jeg er altså vild med den!

LÆS OGSÅ: ESTÉE LAUDER DOUBLE WEAR HIGHLIGHTER & BRONZER CUSHION STICK

Jeg bruger den sammen med en Beautyblender og som I kan se nedenunder kan jeg let bygge den op. Den starter med en meget let finish, men den bygges nemt op med et lag mere og giver på den måde en medium dækkeevne. Til hverdag er den helt perfekt, da den virkelig ensarter hudens udseende uden at se unaturlig ud.

Nedenunder kan I se mig først påføre et lag og så et andet. Foundationen giver lidt flashback, men der er også 30SPF i – så det må man forvente. Jeg har brugt farven 1N2 Ecru. Jeg er vild med hvordan den ser ud på huden – og vel at mærke hud, som er ufattelig tør i øjeblikket!

Estée Lauder Double Wear Nude Wear

LÆS OGSÅ: ESTÉE LAUDER Double Wear Nude Cushion Stick

Selvom den ser ret dewy ud på billederne, sætter den sig på huden og tørrer ind. Så den behøves faktisk ikke sættes med en pudder. Jeg har ingen problemer haft med holdbarheden – men hvis du har en smule olieret hud, skal den nok helt sikkert sættes. Den påstår at have samme holdbarhed som den originale Double Wear Foundation og den holder fantastisk!

Nedenunder her kan I se de tre farver, jeg har modtaget. Det virker til de læner en smule lysere i farven end den originale Double Wear. Jeg kan i hvert fald sagtens bruge 1N2, selvom jeg normalt er 1N1. Den findes i 18 farver og koster 370 kr. stykket. I kan finde dem hos matas.dk lige her!

Estée Lauder Double Wear Nude Swatches Estée Lauder Double Wear Nude Water Fresh Makeup

Som I nok kan fornemme er jeg ret vild med den her foundation – jeg synes den er helt fantastisk på tør hud og virkelig det jeg har trængt til, nu hvor det er blevet så koldt udenfor.
Så leder du efter en foundation, der kan give dig den perfekte hud uden at være tung på huden, så tjek den her ud!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

11. oktober 2017
/

ESTÉE LAUDER Double Wear Nude Cushion Stick

Posted in Anmeldelser

Estée Lauder Double Wear Cushion Stick Foundation Anmeldelse DanmarkI sidste uge var jeg med til et event med skønne Estée Lauder og lanceringen på denne Double Wear Nude Cushion Stick Foundation. Det er den nyeste foundation fra Estée Lauder – og selvom den hedder lidt i samme stil som deres klassiker, Double Wear Foundation, er denne meget anderledes. Læs med nedenunder og få min anmeldelse.

Estée Lauder Double Wear Nude Cushion Stick Foundation

Jeg elsker hvordan foundations altid er døbt med utroligt lange navne – men når det kommer til stykket, bliver de altid kendt under noget andet. Den her vil jeg nok kalde Double Wear Nude, da det er en meget god beskrivelse.

Hvor den originale Estée Lauder Double Wear Foundation er tyk og ekstremt dækkende, er den her lidt det modsatte. Konsistensen er meget tyndere og derfor også nemmere at arbejde med. Den giver dog heller ikke samme dækning – hvilket man nok også kan se i navnet. Det er den mere simple “lillesøster” til den originale Double Wear. Jeg tænker, at denne her er perfekt til alle jer derude, som godt vil have en naturlig foundation, som hverken bliver for kaget eller for tung på huden.

Det smarte ved denne foundation er, at den er lavet med en påføringstip. Det vil sige, at man kan bruge toppen af sin foundation til at tilføre den på huden med. Og det lyder måske uhygiejnisk, men så er det smart at man nemt kan dreje toppen af og vaske den ren. Toppen af foundationen kan også bruges til at påføre produktet med, hvor man ligesom buffer det ind i huden. Det er en god idé, hvis man er på farten eller bare godt kan lide simpelheden i det hele er samlet i et produkt.

LÆS OGSÅ: MIN FOUNDATION SAMLING lige nu

Estée Lauder Double Wear Cushion Stick Foundation Anmeldelse Danmark

Min anmeldelse af Estée Lauder Double Wear Nude

Jeg er jo selv stor fan af foundations, som virkelig dækker. Jeg har egentlig ikke nogen særlig god grund – for halvdelen af tiden går jeg ikke engang med makeup. Derfor var det lidt spændende at prøve den her.
Jeg er vild med hvor let den er på huden – den føles virkelig som ingenting. Desuden satte den sig virkelig pænt – ikke for mat, men heller ikke hvor den gled rundt på huden. Fantastisk til jer derude, som vil have et let og simpelt produkt til at dække lidt rødmen eller andre urenheder med.

Dækkeevnen var i princippet også fin for mig – jeg byggede den lidt op på kinderne, hvor jeg er lidt ekstra rød. Men det dækkede den også fint. Og efter jeg var inde med min concealer, så alt perfekt ud.
Den holdte desuden godt på mig – det hjælper så nok også, at den værste sommervarme er ovre. Men selv lidt regn, stod den imod. Det er altid et godt tegn – ingen har lyst til makeup, som glider af ansigtet i en regnbyge.

LÆS OGSÅ: URBAN DECAY ALL NIGHTER FOUNDATION

Hvis I er interesseret i denne skønne foundations, bliver den solgt i Magasin eller matas.dk til 330 kr.
En skøn foundation til jer, som leder efter noget, der holder godt – men ikke er for tungt.

 

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

11. oktober 2016
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.