fbpx
Browsing Tag:

Falske Øjenvipper

DUFF LASHES | One Year Celebration …

Posted in Anmeldelser

Duff Lashes One Year Celebration

Reklame

Kender I Duff Lashes? Ellers kommer I til det efter i dag. Duff Lashes er nemlig et dansk mærke, som laver de mest fantastiske øjenvipper. Jeg har skrevet lidt om dem herinde før og nu er de parate til at fejre deres 1 års fødselsdag med to nye vipper, som I virkelig ikke må gå glip af! Samtidig lancerer de også singlelashes, så man kan bygge sine egne eller deres vipper ekstra op. Lad os kigge nærmere på det hele her!

Og vil I læse mit tidligere indlæg om Duff Lashes, hvor mine favoritter er, så klik her!

Duff Lashes One Year Celebration

Duff Lashes One Year Celebration – Trophy Wife & Goal Digger

For det første, er det virkelig sejt af Duff Lashes er kommet så langt på blot et år! De har virkelig formået at give noget til den danske skønhedsverden, som vi har savnet. Nemlig super kvalitetsvipper, som både er bløde, fluffy og holder godt. Og alt det lever Duff Lashes op til.

De to modeller der er kommet i deres One Year Celebration hedder henholdvis Trophy Wife og Goal Digger. Begge er deres Premium 3D Faux Mink Lashes, som er syntetiske vipper – men som giver effekten af mink øjenvipper. De er ekstremt fluffy og fyldige og for mig gør det hele forskellen! Samtidig kan de genbruges op til 20-25 gange, hvis man passer på dem. De koster 200 kr. pr. par og kan findes lige her!

Duff Lashes Trophy Wife

LÆS OGSÅ: GUIDE | Skab dine egne perfekte falske øjenvipper

Trophy Wife er en medium-glam lash, som minder om en længere og mere glamorøs version af min favorit Au Natural (se dem her!). Jeg brugte dem desuden i går for første gang – I kan se billedet på min Instagram her! De er sååå smukke. Og fordi de er så fluffy, så ser de egentlig ret naturlige ud selvom de er meget lange. Det er noget, jeg elsker Duff Lashes for.

Goal Digger er en kortere udgave af deres mest populære øjenvippe, So Kylie. So Kylie er vanvittig smuk, men på mine øjne bliver de altså for lange og voldsomme. Og så er Goal Digger jo som sent fra himlen, fordi de er super fluffy og så glamourøse. Det er en super smuk øjenvippe med rigtig meget fylde.

I kan måske fornemme på det her billede, når jeg snakker om fluffyhed. Hårene krydser hinanden og giver et meget mere naturlig look end man finder hos andre vipper.

Duff Lashes Goal DiggerDuff Lashes Goal Digger

Jeg bliver også nødt til at nævne deres nye Synthetic Singlelashes, som er øjenvippebuketter. Jeg elsker at bruge små buketter enten alene eller ovenpå andre vipper. Man kan nemt tilpasse dem sine egne ønsker – og især at bruge dem alene kan være nemmere til nybegyndere, da man kun arbejder med en buket af gangen. Den her pakke koster 130 kr. og kan findes her.

LÆS OGSÅ: Huda Beauty hos Sephora

Og så bliver jeg lige nødt til at nævne deres vippelim. Jeg har fået tilsendt både en clear og sort. Jeg har brugt den clear to gange nu – og hold nu op en vippelim. Den tørrer på sekunder og man kan derfor super hurtigt få vipperne sat på. Andre vippelim kan jo tage flere minutter om at tørre. Den holdt desuden hele dagen – også efter en cykeltur i lidt regn og blæst. Det er vel Danmark. Deres vippelim koster 90 kr. stykket, findes i clear og sort og kan købes lige her!

Duff Lashes Syntetiske Singlelashes i buketter

LÆS OGSÅ: NYE ØJENVIPPER | House of Lashes

Kan I mærke jeg er en smule forelsket i Duff Lashes? Jeg synes det er et fantastisk mærke og jeg elsker at støtte en dansk virksomhed, som I mine øjne nemt kan konkurrere mod Lily Lashes, Velour Lashes og hvad der ellers er af store mærker derude.

Øjenvipperne er måske dyrere end I er vant til at købe, men tro mig. Man får aldrig lyst til at gå tilbage igen! Mine Au Natural vipper vil jeg blive ved med at købe til evig tid – jeg får altid SÅ mange komplimenter, når jeg har dem på. Og vil I se vipperne i virkeligheden, kan I finde dem i Stylebox.

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

3. november 2017
/

DUFF LASHES | de smukkeste (danske) falske øjenvipper

Posted in Anmeldelser

Duff LashesJeg har glædet mig til at dele det her indlæg med jer – for jeg er nemlig blevet vildt forelsket! Og det er i Duff Lashes, et dansk mærke, som laver de smukkeste øjenvipper. Ovenover ser I tre par, som I kommer til at se meget mere til i det her indlæg. Så hvis du elsker lange, fyldige og smukke vipper – så må du ikke gå glip af det her indlæg!

REKLAME // modtaget som gave

Duff Lashes

Duff Lashes – falske øjenvipper du ikke kan leve uden

Jeg stiftede selv kendskab til Duff Lashes sidste år – jeg fik nemlig lov til at prøve et par vipper. Jeg var så imponeret over kvaliteten og hvor “naturlige” de var. Naturlige er nok så meget sagt – men de var bløde og nemme at sætte på og føltes behagelige. Samtidig kan man få rigtig mange gange brug ud af dem -jeg har faktisk mine endnu. De ser lidt slidte ud, men de kan godt bruges i en snæver vending.

Der er to slags øjenvippekollektioner at vælge imellem på deres webshop – deres Faux Mink og Premium 3D Faux Mink Collection. Den første er den “billigere” version til 180 kr. pr. par og den anden koster 200 kr. pr. par. Altså ikke den store prisforskel og jeg tror også deres Premium 3D kollektion er det største hit. Det virker nemlig til at de vipper er lavet med endnu større fokus på krydsende hår, som giver ekstra volume og, i mine øjne, ser mere naturlige ud.

Duff LashesDuff Lashes Au Natural

Duff Lashes i Au Natural (Premium 3D)

Dette er mit absolut(!) yndlingspar. Det var det første par, jeg prøvede – og som jeg stadig har liggende inde i skuffen. De her vipper er lange, fluffy og flirtende – men uden at være for voldsomme. Det er det perfekte par til alle os, som måske ikke har de største øjenlåg, men stadig ønsker en masse volume. Parret I ser ovenover har jeg faktisk selv lige købt på webshoppen, fordi jeg måtte have et nyt par. Vil I se dem på, kan I tjekke det her indlæg ud!

Duff Lashes i Sasha Fierce (Premium 3D)

Jeg elsker vipper, som er længere yderst på øjet – de giver en så fin effekt til mine øjne og den her cat-eye effekt. Og derfor vidste jeg også, at jeg måtte teste det her par. Som I kan se på billederne er de her en del mere fyldige end Au Natural – men de har stadig en ret wispy effekt. Jeg elsker hvordan hårene krydser hinanden og rent faktisk ligner øjenvipper… Selvom det nok er de færreste, der render rundt med den slags øjenvipper naturligt.

Duff Lashes Sasha FierceDuff Lashes Monroe

Monroe (Faux Mink)

Ja, jeg har tydeligvis en type, når det kommer til falske vipper. De her er dog alligevel lidt anderledes, da de er mere “spikey” og fyldige end jeg er vant til. Men de vil være ret seje til et mere dramatisk look, hvor man nogen gange har brug for lidt ekstra fylde på øjenvipperne. En masse fylde og dramatik – det skal man jo have i sin samling!

I kan som sagt købe dem på dufflashes.dk og lige nu er der gratis fragt. Jeg bestilte selv mine Au Natural vipper fredag eftermiddag og jeg havde dem med posten mandag morgen. Så der er jo bare noget fantastisk ved at handle på danske webshops! Og så er det jo bare lidt fedt at støtte et mærke, som faktisk følger med tidens trends (se So Kylie vipperne lige her!) og samtidig er dansk. I kan nok fornemme, at jeg er FAN!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

22. juni 2017
/

GUIDE | Skab dine egne perfekte falske øjenvipper

Posted in Guide

Guide Lav Dine Perfekte Øjenvipper EylureJeg har kastet mig over noget lidt anderledes i dag – og deler det selvfølgelig med jer. Jeg elsker falske øjenvipper, men nogen gange ønsker man sig bare mere af vipperne. Enten må de gerne være længere, mere “fluffy” eller bare generelt anderledes. Derfor kommer jeg med en GUIDE til jer i dag, hvor jeg viser, hvordan jeg skaber mine helt egen falske øjenvipper – fuldstændig efter mit eget hoved.

Jeg fik især inspiration til dette efter jeg så Desi Perkins video om det – hun er jo så dygtig og kreativ. I kan finde hendes video lige her – og se på video, hvor nemt det er! Og lad os så kigge nærmere på min guide – jeg håber I er klar på nogle billeder…

Guide Lav Dine Perfekte Øjenvipper Eylure
GUIDE – skab selv dine perfekte falske øjenvipper

For at komme i gang med den her guide, skal man kun bruge meget få ting; et par øjenvipper som base, en god vippelim og nogle individuelle vipper, man kan bygge op med. Desuden er det nok en god idé med en pincet, så man kan styre påsætningen lidt nemmere.

Jeg starter med basen. Her bruger jeg Eylure Naturals i nr. 033. De er meget naturlige, nok lidt for naturlige for mig. Men de har et tyndt påsætningsbånd og er derfor den perfekte base for de øjenvipper, jeg gerne vil opbygge. De har desuden den form, jeg elsker øjenvipper har. Af individuelle vipper bruger jeg også nogle fra Eylure, hvor der er tre længder i. Det er smart, da jeg så har endnu mere kontrol. Hvis man ikke har inviduelle vipper, kan man også klippe et par gamle vipper op i små stykker og bruge dem i stedet. Det er en billig måde at klare det på.

Desuden bruger jeg den vippelim, jeg selv elsker. Det er DUO Brush-On Adhesive. Den tørrer super hurtigt og er generelt den bedste vippelim, jeg har prøvet. Men man kan også sagtens bruge den lim, som følger med til vipperne.

Og så er det bare med at komme i gang… Jeg tager en lille klat lim ud på indpakningen og dypper mine små individuelle vipper heri og påfører dem vipperne med en pincet. Det handler lidt om øvelse for at ramme præcis. Heldigvis er øjenvippelim ret tilgivende og man kan nemt flytte dem rundt, selvom man rammer forkert.

Guide Lav Dine Perfekte Øjenvipper EylureGuide Lav Dine Perfekte Øjenvipper EylureGuide Lav Dine Perfekte Øjenvipper EylureGuide Lav Dine Perfekte Øjenvipper EylureGuide Lav Dine Perfekte Øjenvipper Eylure

Det færdige resultat…

Det tager lidt tid at bygge sine vipper op på den måde – men man har fuldstændig kontrollen. Jeg elsker vipper, som ikke er alt for “kontrollerede” og egentlig gerne må have et lidt rodet udtryk. Det ser mest naturligt ud i mine øjne. Ovenover kan I se det færdige resultat og nedenunder kan I se en sammenligning med de originale vipper. Der er sket en hel del!

Jeg brugte dog næsten en hel pakke med inviduelle vipper for at skabe dem her. Jeg har dog også bygget virkelig meget længde og fylde på. Det ville nok ikke være helt nødvendigt, hvis man startede med mere fyldige vipper fra start af.

Se hvor stor en forskel der er på før og efter her – og hvordan jeg har fået dem brugt allerede. Jeg er blevet yderst tilfreds med resultatet – og jeg elsker, hvor store og “fluffy” de er blevet men stadig er tynde og lette at sætte på. I kan se billeder lige her, hvor jeg har taget dem på.

Guide Lav Dine Perfekte Øjenvipper EylureGuide Lav Dine Perfekte Øjenvipper EylureGuide Lav Dine Perfekte Øjenvipper Eylure

Jeg er så tilfreds med mit lille projekt – selvom det tog lidt ekstra tid, fik jeg mine helt egne drømmevipper. Endda med produkter, jeg allerede havde derhjemme.

Jeg håber I kunne bruge min guide til noget. Eller er det måske noget, I allerede har prøvet? Jeg vil sige, at det er så nemt, de fleste kan være med. Og nogen gange er det de mindste ting der skal til, før man får de perfekte falske øjenvipper.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

17. marts 2017
/

NYE ØJENVIPPER | House of Lashes

Posted in Anmeldelser

House of Lashes DanmarkFor noget tid siden fik jeg disse tre skønne par øjenvipper ind af døren fra House of Lashes. House of Lashes er uden tvivl et af mine yndlings øjenvippemærker – de er bare så irriterende svære at få fat på. Men heldigvis kan der være gode ting ved at være tilmeldt et nyhedsbrev og da de havde gratis levering i hele verden en weekend, skyndte jeg mig naturligvis at slå til.

House of Lashes Danmark

House of Lashes til Danmark

Vi er jo så heldige at bo i et land, hvor vi ikke kan shoppe for mere end 80 kr. udenfor EU’s grænser før der skal betales moms af varerne. Det kan være lidt frustrerende og det er derfor blevet min fineste mission at finde ud af, hvordan jeg kan få mest muligt ud af min shopping fra USA.
Disse premium luxe collection lashes koster alle 12 $ stykket – hvilket i dagens kurs svarer til 79,50 kr. Så det er liiiiiiige akkurat under toldgrænsen. Men være opmærksom på dette, da dollaren jo kan svinge en del i forhold til vores krone og det er virkelig ærgerligt at blive taget i tolden med en pakke til 82 kr. Oveni kommer fragten naturligvis – men den tæller ikke med i den moms-berettigede værdi, så den betyder ikke så meget. Fragten er 9 $, hvilket giver en samlet pris på et par øjenvipper på 139 kr. Så begynder et par øjenvipper måske at være i den dyre ende, selvom jeg er fan.

Men jeg er jo heldigvis tilmeldt deres nyhedsbrev, hvor de tit sender rabatkoder ud og pludselig kom der en på gratis fragt uanset hvad man købte for. Det udnyttede jeg til det maksimale og lavede tre ordre (ikke særlig pænt, det ved jeg godt), som alle jo kun kostede 79,50 kr. stykket. Men jeg har nu fået nye falske øjenvipper til min samling og jeg er vild med dem.

House of Lashes Danmark House of Lashes DanmarkHouse of Lashes – Starlet, Iconic og Featherette

Jeg havde allerede Iconics i min samling, som jeg havde købt tidligere. De er super flotte og er behagelige, selvom de har et meget tykt bånd. Jeg ledte dog efter noget, som var knap så voldomt og derfor bestilte jeg Starlet og Featherette hjem. Deres øjenvipper i premium luxe collection er generelt til den lidt vildere side og er ikke som sådan hverdagsøjenvipper. Men flotte er de altså.

I kan finde dem lige her og som sagt til 12 $ stykket.

House of Lashes DanmarkJeg er ret forelsket i de nye par, jeg har fået anskaffet mig og jeg kunne sagtens finde på at købe flere, hvis der kommer en lignende rabatkode igen. De er helt sikkert pengene værd til 79,50 kr., da de nemt kan genbruges mange gange. Det er altid et stort plus hos mig.

 

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

26. maj 2016
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.