fbpx
Browsing Tag:

Liquid Lipstick

NYX Professionel Makeup LOVE YOU SO MOCHI + POWDER PUFF LIPPIES

Posted in New in (shopping)

NYX Professionel Makeup Love You So Mochi Danmark Powder Puff Lippies

REKLAME – produkterne er modtaget i gave

Hvis I følger med på min Instagram, så I måske at jeg var til det fineste event i onsdags med NYX Professionel Makeup. De lancerede nemlig deres Love You So Mochi kollektion, som skulle være super hypet. Og læser I med i dag, finder I måske ud af hvorfor den netop er så hypet.

Der er også lidt andre gode nyheder som deres Powder Puff Lippies og den hypede Worth The Hype Mascara. Læs med i dag og hør om alle de gode ting, som I allerede kan finde i butikkerne nu. Og så håber jeg I er parate til endnu et billedtungt indlæg (hvad kan jeg sige – jeg elsker billeder?).

LÆS OGSÅ: NYX In Your Element FIRE & EARTH | anmeldelse

NYX Professionel Makeup Love You So Mochi Danmark Powder Puff LippiesNYX Professionel Makeup Powder Puff LippiesNYX Professionel Makeup Powder Puff Lippies

NYX Professionel Makeup Powder Puff Lippie

Powder Puff Lippie er en flydende læbestift, som kommer ud som en pigmenteret gloss, men tørrer ned til en pudder/velour-agtig finish. De er super flotte og meget lette på læberne. Det kan I måske også fornemme i mine swatches? Der kommer i alt otte forskellige farver og jeg har seks af dem her. Jeg er især vild med Best Buds, Moody og Puppy Love. I kan finde dem i (reklamelink) Matas til 105 kr.

NYX Professionel Makeup Worth The Hype Mascara

En helt ny mascara fra NYX Professionel Makeup, som lover både længde og volume. Jeg har ikke fået den prøvet endnu, men nu har jeg taget hul på den og så skal den altså bruges! Børsten ser stor og fyldig ud og jeg glæder mig til at se hvad den kan gøre for mig. Og så har jeg hørt flere af de store Youtubere snakke om den. Den koster 90 kr. og kan findes i (reklamelink) Matas.

NYX Professionel Makeup Worth The Hype MascaraNYX Professionel Makeup Love You So Mochi Danmark Powder Puff LippiesNYX Professionel Makeup Love You So Mochi

NYX Professionel Makeup Holo Graphic Halo Finishing Powder

Et produkt, der både kan bruges som highlighter og som en all-over setting powder med glød. Jeg ved ikke, om jeg synes den er for glowy til at sætte hele ansigtet med. Jeg har den i farven Magical, som er en varmere ferskenfarve. De har også en helt lys en, som jeg faktisk er enormt fristet af. Jeg elsker den er i løs pudderform og konsistensen er top-lækker. I kan finde den hos (reklamelink) Matas til 115 kr.

NYX Professionel Makeup Love You So Mochi Highlighter Palette

Endelig kom vi til de famøse Love You So Mochi produkter, inspireret af en japansk dessert. Desserten har lidt en blød og svampeagtig konsistens – så det har de her produkter naturligvis også. Det er lidt en slags creme/pudder produkt. Det minder egentlig lidt om ColourPop’s produkter. Highlighter paletten kommer i to forskellige farver – det her er den varmtonede (og jeg drømmer om den med kolde toner!). Det er helt fantastisk smukke highlightere, der glider let over huden og giver masser af glød. I kan finde den her hos (reklamelink) Matas til 175 kr.

NYX Professionel Makeup Love You So Mochi Eyeshadow Palette

Til sidst har jeg (måske) gemt det bedste. Den her øjenskyggepalette er vanvittig smuk og selvom farverne måske ikke ser specielt imponerende ud i selve indpakningen, så swatcher de vildt flot! Bare se nedenunder! De har igen den her lidt bouncy-effekt og så er de fyldt med de smukkeste shimmer-farver. Jeg er så vild med flere af dem og kan slet ikke vente med at få den taget i brug. Fra de naturlige til de mere farverige farver er der knald på pigmenteringen og en masse shimmer. Denne kommer også i to forskellige farver, hvor den her er mest naturlig. I kan selvfølgelig også finde dem i (reklamelink) Matas og de koster 195 kr. stykket.

NYX Professionel Makeup Love You So Mochi Eyeshadow PaletteNYX Professionel Makeup Love You So Mochi Eyeshadow Palette

LÆS OGSÅ: NYX SOFT MATTE METALLIC LIP CREAM | din favorit liquid lipstick nu med metalliske farver!

Der kommer mere og mere NYX Professionel Makeup på bloggen – som I nok kan fornemme. Men for at være ærlig, er det jo et af de bedste “drugstore” mærker, der findes. Deres produkter er ofte i virkelig høj kvalitet og så er de gode til at følge med på de nyeste trends. Er I vilde med NYX Professionel Makeup? I kan finde det i ret mange Matas’er efterhånden og det er et mærke, der fortjener at blive kigget nærmere på!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

16. marts 2018
/

NYX SOFT MATTE METALLIC LIP CREAM | din favorit liquid lipstick nu med metalliske farver!

Posted in New in (shopping)

NYX Soft Matte Metallic Lip Cream Anmeldelse Danmark

Reklame – modtaget i gave fra NYX Professional Makeup

NYX Soft Matte Lip Cream er en kultklassiker, som mange af jer sikkert kender og har prøvet. Det er nemlig noget af det første vi så til liquid lipsticks på markedet. De var faktisk så tidligt ude, at de vel egentlig ikke engang går under betegnelsen liquid lipstick. Men det vil jeg nu mene de er.

Nu er der så kommet en ny finish blandt de populære Soft Matte Lip Creams, nemlig NYX Soft Matte Metallic Lip Cream. Og jeg kunne ikke være gladere – for jeg elsker faktisk metalliske flydende læbestifter. Især nogen, der er holdt i neutrale toner, som man faktisk får brugt. Og der er de her Soft Matte Metallic Lip Creams helt fantatiske.

NYX Soft Matte Metallic Lip Cream Anmeldelse Danmark

NYX Professional Makeup Soft Matte Metallic Lip Cream

NYX Soft Matte Metallic Lip Creams kommer (så vidt jeg kan se) i 12 forskellige nuancer. Jeg har de 11 her – så det må siges, at jeg har et ret godt udvalg at vise jer i dag. De er ikke kommet online endnu hos matas.dk (reklamelink), men mon ikke de kommer til at koste 60 kr., som de andre Soft Matte Lip Creams.

NYX Soft Matte Metallic Lip Creams mener ufattelig meget om konsistensen på de almindelige Soft Matte Lip Creams – de har den her lidt “skum” agtige konsistens, som er meget let på læberne og tørrer hurtigt. Fordi de ikke er så tykke i konsistensen, er de heller ikke helt så pigmenterede som andre liquid lipsticks. Jeg har dog aldrig haft problemer med at bygge dem op. De holder desuden super godt på læberne!

Alle 12 farver er forholdsvis naturlige fra de helt lyse farver til de mere mørkerøde og lilla. Det er en ret sej blanding af farver og da jeg swatchede dem (som I også kan se nedenunder her), var de egentlig alle ret naturlige og klædelige. Farverne fra venstre er; Rome, Manila, Paris, Havana, Dubai, Madrid, Copenhagen, Cannes, Milan, Monte Carlo og Seoul. 

NYX Soft Matte Metallic Lip Cream Anmeldelse DanmarkNYX Soft Matte Metallic Lip Cream Anmeldelse Danmark

Synes I de er ligeså fede som mig? Jeg er især vild med Monte Carlo, Madrid og Paris. Jeg glæder mig til at bruge disse alene eller ovenpå en anden liquid lipstick for at give farven lidt mere liv. Og det bedste ved NYX Soft Matte Metallic Lip Cream her er jo, at de sælges til en helt fantastisk pris – så man kan godt eksperimentere lidt med farverne.

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

4. marts 2018
/

NARS Spring 2018 | øjenskygger, liquid lips og andre gode sager!

Posted in New in (shopping)

NARS Spring 2018 Danmark Wanted Eyeshadow Palette

Reklame

Jeg elsker NARS – det kan jeg lige så godt sige allerede nu! Jeg venter i spænding på deres nye kollektioner, nye foundations og nye øjenskyggepaletter. Jeg har næsten lige snakket lidt om deres nye NARS Natural Radiant Longwear Foundation, som jeg godt kan afsløre allerede er et hit. Og i dag kigger vi så nærmere på lidt af de andre nyheder, som jeg har et ret fint udvalg af. Blandt andet den ultra smukke Narsissist Wanted Eyeshadow Palette.

NARS Spring 2018 skulle meget gerne ramme Sephora lige om lidt – eller måske er de der allerede? Det hele er limited edition, så drømmer man om nogle af produkterne, skal man ikke vente for længe. Og så kan I faktisk allerede finde produkterne hos narscosmetics.eu, hvis det skulle friste.

LÆS OGSÅ: NARS SOFT MATTE COMPLETE CONCEALER

NARS Spring 2018 Danmark Wanted Eyeshadow Palette NARS Spring 2018 Danmark Wanted Eyeshadow Palette

NARS Spring 2018

Lad os starte med at kigge på de andre ting, som også bliver lanceret ud over paletten. De er nemlig også ret lækre og er produkter, jeg meget hurtigt har forelsket mig i. Der kommer i forårskollektionen to Velvet Shadow Sticks, Lip Covers, en Liquid Blush og en Highlighter Blush. Så I kan nok fornemme på billederne, at jeg faktisk har et rigtig fint udvalg med til jer i dag.

Til læberne kommer der fire Lip Coversalle i meget naturlige og forårsvenlige farver. Jeg har de to farver Embrasse Moi og Summer Fire. Det er en blanding mellem en lip gloss og en flydende læbestift. De er ret pigmenterede uden at være helt pigmenterede og så tørrer de ned til en slags velour-agtig finish. Men meget smukke er de!

Der er to Velvet Shadow Sticks, hvor jeg har den ene af farverne, Frioul. Det er faktisk mit første forsøg med denne slags cremeøjenskygge fra NARS. Jeg blev meget overrasket over farven og konsistensen. Hvor man er vant til at en cremeøjenskygge ofte er super pigementeret, men måske lidt “flad” i farven, har den her enormt meget liv. Måske også derfor de hedder noget med velvet? Smuk er den i hvert fald!

LÆS OGSÅ: NARS NATURAL RADIANT LONGWEAR FOUNDATION | verdens bedste foundation?

Til kinderne kommer der to produkter. Først er der en Liquid Blush, som jeg synes er vanvittig fascinerende i farven Hot Tin Roof. Den er meget pigmenteret og tørrer ned til en mat finish. Men wow, den blender smukt over huden. Man skal nok bruge en del mindre end jeg har gjort i mit swatch nedenunder – men farven er så smuk! I den anden ende af skalaen er der en Highlighting Blush i farven Free Soul, som er en helt lys pink med en masse shimmer. Den er halvt highlighter/halvt blush og farven er selvfølgelig vildt smuk, cremet og lækker. Det er jo NARS Spring 2018!

NARS Spring 2018 Danmark NARS Spring 2018 Danmark Wanted Eyeshadow PaletteNars Narsissit Wanted Palette Danmark

NARSissist Wanted Eyeshadow Palette

Og nu til det, mange af jer nok har ventet på. Den vanvittigt smukke NARSissist Wanted Palette! Jeg er vild med alt i den her fra de varme farver til ultra-pigmenterede high-shimmer øjenskygger. Den er meget anderledes end tidligere NARS paletter jeg har prøvet, som I kan læse om her. Og det er især de meget pigmenterede shimmer-farvers skyld og jeg er VILD med det!

Paletten er formuleret med nye øjenskygger, som skulle være endnu bedre pigmenteret end tidligere. Jeg kan især mærke at shimmer-farverne er anderledes end tidligere. De er blevet mere cremede. Hvilket også vil sige, at de har en tendens til mere fall-out, når man bruger dem. Men hold nu op, de er pigmenterede!

LÆS OGSÅ: NARS Unfiltered I Cheek Palette

Paletten har også et smukt farveudvalg med gode matte farver, som er den perfekte base. Fra helt lyse til de brune til den helt mørkebrune farve kan man næsten skabe alle looks. Og så med en shimmerfarve over hele øjenlåget, har man hurtigt et virkelig smukt look. I kan se swatches nedenunder – så kan I jo selv bedømme, hvad I synes…

Nars Narsissit Wanted Palette Danmark Nars Narsissit Wanted Palette Danmark

LÆS OGSÅ: NARS Loaded Eyeshadow Palette

Hvad tænker I? Er det ikke nogle helt igennem smukke produkter fra denne NARS Spring 2018 kollektion? Jeg er meget forelsket i det hele, og jeg håber snart det rammer Sephora, så I også kan få lov til at se produkterne i virkeligheden. Jeg har ikke skrevet priser på, fordi de ikke var med i pressematerialet. Men I kan få en idé om priserne ved at kigge forbi narscosmetics.euHvilket produkt synes I er smukkest? For mig er det uden tvivl øjenskyggepaletten, som skal følge mig i tykt og tyndt!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

27. februar 2018
/

NYHEDER FRA MAYBELLINE | concealer, mascara og liquid lips!

Posted in Anmeldelser

Nyheder Maybelline Eraser Eye Super Stay Matte Ink Mascara

Reklame

Jeg har de bedste nyheder at dele med jer i dag – nemlig en bunke nye lækkerier fra Maybelline. Blandt andet nye læbeprodukter, mascaraer og, hvad vi alle nok er mest oppe at køre over, nye farver af de famøse The Eraser Eye Concealere! Så I kan godt glæde jer… De her rammer butikkerne lige om lidt – og nogle kan I måske allerede finde.

Jeg har også fundet vinderen af min konkurrence i samarbejde med Clinique – se om du har vundet i bunden af indlægget!

Nyheder Maybelline Eraser Eye Super Stay Matte Ink Mascara Maybelline Total Temptation Colossal Big Shot

Nyheder fra Maybelline

Som sagt har jeg tre slags nyheder til jer her. Lidt til huden, øjnene og læberne. I kan finde Maybelline hos Matas og matas.dk (reklamelink), hvor produkterne højst sandsynligt dukker op indenfor de næste par uger.

Jeg er selv svært glad for Maybelline, som laver rigtig gode produkter til en rigtig god pris. Blandt andet laver de min all-time favorit mascara, som I kan læse om her! De laver også helt vildt gode læbestifter, som er pigmenterede og cremede – I kan blandt andet læse om nogle af dem i det her indlæg!

Maybelline The Colossal Big Shot Base Tinted Fiber Primer og Volum’ Express Mascara

Den ene er en farvet primer med fibrer og den anden en almindelig mascara. Jeg er vild med idéen om en primer under vipperne – især når den hjælper med fylde og længde, som den her. The Colossal Big Shot er en volumegivende mascara og minder meget min favorit Lash Sensational. Begge produkter kan I finde til 109,95 kr.

Maybelline Total Temptation

Det nyeste skud på stammen er denne Total Temptation mascara, som indeholder kokosolie for at gøre øjenvipperne bløde og fleksible samtidig med den giver en masse fylde og længde. En skøn mascara til jer, som godt kan lide vipper som beholder deres bløde og naturlige udtryk med mascara på. Også denne kan I finde til 109,95 kr.

Maybelline The Eraser Eye AnmeldelseMaybelline The Eraser Eye Swatches

Maybelline The Eraser Eye Concealer

Alle der har prøvet den her concealer elsker den! Jeg har kun hørt gode historier om denne – men jeg ved, at mange af os har været lidt triste over farveudvalget. Før var der nemlig kun to farver, Light og Nude. Nu kommer den endelig i både Brightener, Ivory, Light, Nude og Honey. På den måde er der nu mulighed for at finde sin farve selvom man er meget lys eller lidt mørkere (for så mørk er den mørke farve desværre ikke). Jeg fik desværre ikke tilsendt Ivory, men jeg bliver nødt til at få fat i den, når den dukker op i butikkerne! Disse koster også 109,95 kr. stykket.

Maybelline Super Stay Matte Ink Liquid Lipstick

Jeg er tosset med de her liquid lipsticks – og jeg har naturligvis allerede fundet min favorit, Lover, som er den smukkeste mauve-tonede farve. De føles lette og luftige på læberne og jeg har ikke oplevet særligt slemme problemer med, at de udtørrer mine læber. Og så er de vanvittigt pigmenterede – selv den lyseste farve, Loyalist. Jeg er faktisk lidt i tvivl om prisen på dem, men tænker det bliver omkring 80-90 kr.

Maybelline Super Stay Matte Ink AnmeldelseMaybelline Super Stay Matte Ink Swatches

Hvad tænker I om de nye produkter? Og er I ligeså forelsket i Maybelline, som jeg er? Det er virkelig et mærke, som formår at være med på moden, lave gode kvalitetsprodukter og gøre det til en overskuelig pris. Selv kan jeg ikke få hænderne ned over de nye farver af The Eraser Eye Concealer.

Og til vinderen af min Clinique konkurrence – tusind tak til alle jer der deltog! I er en fornøjelse at holde konkurrence for. Vinderen er:

Stort tillykke! Jeg har sendt dig en mail, så du kan få de lækre produkter din vej.

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

4. februar 2018
/

SEPHORA COLLECTION Cream Lip Stain

Posted in Anmeldelser

Sephora Collection Cream Lip Stain

Reklame

Jeg håber I er klar på et langt indlæg i dag! I dag har jeg nemlig HELE Sephora Collection Cream Lip Stain kollektionen, som består af 44 forskellige læbestifter. Det vil sige 44 swatches, hvor jeg viser alle farverne frem.

Sephora Collection Cream Lip Stain er i mine øjne en af de bedste liquid lipsticks, der er på markedet. Og så sælges de samtidig til en rigtig god pris. Så jeg kan næsten ikke få mine hænder ned over de har udvidet deres kollektion fra 22 liquid lipsticks til 44(!). Jeg er helt sikker på, at der er farver imellem I ikke kan undvære!

Sephora Collection Cream Lip Stain

Sephora Collection Cream Lip Stain

Lad os først lige snakke lidt om de her flydende læbestifter! For som nævnt lige før er det nogle af mine favoritter. De har nemlig en behagelig cremet, pigmenteret konsistens – som tørrer helt mat, men ikke så mat det bliver ubehageligt. Jeg har faktisk snakket om dem før i det her indlæg. Men det her bliver meget sjovere, for nu har jeg alle 44 farver.

Jeg er vild med hvor pigmenterede de er – og som I også kan se i mine swatches nedenunder gælder det også de mere vilde farver. Samtidig med at de indeholder avocadoolie, som gør de ikke udtørrer læberne. Den blanding er jeg vild med! De koster 100 kr. pr. styk og findes selvfølgelig eksklusivt hos Sephora eller sephora.dk.

Lad os kigge nærmere på de mange swatches. Jeg har prøvet at inddele dem lidt efter farver – men som I nok kan fornemme har det ikke været helt let. Forhåbentlig er det ikke for uoverskueligt. Der er trods alt mange farver!

Sephora Collection Cream Lip Stain reds Sephora Collection Cream Lip Stain Red swatches

Først er der de røde farver, som selvfølgelig altid vil være populære. Her er der fra den lyseste koral til en mørkerød. Pigmenteringen er i top og der er et godt udvalg af klassiske farver. Mine favoritter herfra er 10, 18 og 01.

 

Sephora Collection Cream Lip Stain mauves swatchesSephora Collection Cream Lip Stain mauves swatches

Der er også et virkelig godt udvalg, hvis man er til de mere mauve-agtige farver. Nr. 13 er jo allerede en favorit hos mange – men der er også dybere farver at komme efter. De her ser lidt mere ujævne ud i pigmenteringen, men det er min skyld. De har ligget ned for længe og jeg opdagede først senere, at de skulle være rystet lidt bedre. Her er mine favoritter 13, 06 og 24.

 

Sephora Collection Cream Lip Stain pink Sephora Collection Cream Lip Stain pink swatches

Til de mere pink-farvede læbestifter. Her er alt fra lys til mørk og med en neon-pink i mellem, som altid er virkelig lækker. Her er mine favoritter 38 og 08.

 

Sephora Collection Cream Lip Stain Nudes Sephora Collection Cream Lip Stain nude swatches

De nude-farvede vil altid være mine absolut favoritter. De her er dem med lidt varmere undertoner og selvom de er ret ens, er de alligevel så forskellige. Bemærk også hvordan 05 er metallisk. Mine favoritter er 32, 41 og 05.

 

Sephora Collection Cream Lip Stain grey Sephora Collection Cream Lip Stain grey swatches

Og til de nude-farver, som er mere koldtonet og læner mod grå. Dem skal man måske være lidt mere modig for at bære, men jeg har set rigtig mange de klæder rigtig godt! Mine favoritter er 37 og 23.

 

Sephora Collection Cream Lip Stain ColorfulSephora Collection Cream Lip Stain Colorful

Og til sidst er der de vilde farver, som er virkelig fascinerende. Se lige hvor pigmenteret de lilla, grønne og blå er. Det er for vildt! Og husk, man kan samtidig også bruge dem som eyeliner, hvis man ikke helt tør eksperimentere med dem som læbestift. Seje er de i hvert fald! Mine favoritter er her 34, 30 og 29.

Så kom vi faktisk igennem alle 44 farver fra Sephora Collection Cream Lip Stain kollektionen – de er ret lækre, synes I ikke? Jeg vil i hvert fald klart anbefale at tjekke dem ud. For til 100 kr. får man et fantastisk produkt og med 44 forskellige farver at vælge i mellem, må der være noget for enhver smag. Det eneste jeg måske mangler er nogle flere nudes med lyserød undertone, som jeg synes klæder mig bedst. Men ellers må jeg jo i gang med at blande dem lidt for at finde den perfekte farve!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

18. oktober 2017
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.