fbpx
Browsing Tag:

Mascara

NYHEDER FRA MAYBELLINE | concealer, mascara og liquid lips!

Posted in Anmeldelser

Nyheder Maybelline Eraser Eye Super Stay Matte Ink Mascara

Reklame

Jeg har de bedste nyheder at dele med jer i dag – nemlig en bunke nye lækkerier fra Maybelline. Blandt andet nye læbeprodukter, mascaraer og, hvad vi alle nok er mest oppe at køre over, nye farver af de famøse The Eraser Eye Concealere! Så I kan godt glæde jer… De her rammer butikkerne lige om lidt – og nogle kan I måske allerede finde.

Jeg har også fundet vinderen af min konkurrence i samarbejde med Clinique – se om du har vundet i bunden af indlægget!

Nyheder Maybelline Eraser Eye Super Stay Matte Ink Mascara Maybelline Total Temptation Colossal Big Shot

Nyheder fra Maybelline

Som sagt har jeg tre slags nyheder til jer her. Lidt til huden, øjnene og læberne. I kan finde Maybelline hos Matas og matas.dk (reklamelink), hvor produkterne højst sandsynligt dukker op indenfor de næste par uger.

Jeg er selv svært glad for Maybelline, som laver rigtig gode produkter til en rigtig god pris. Blandt andet laver de min all-time favorit mascara, som I kan læse om her! De laver også helt vildt gode læbestifter, som er pigmenterede og cremede – I kan blandt andet læse om nogle af dem i det her indlæg!

Maybelline The Colossal Big Shot Base Tinted Fiber Primer og Volum’ Express Mascara

Den ene er en farvet primer med fibrer og den anden en almindelig mascara. Jeg er vild med idéen om en primer under vipperne – især når den hjælper med fylde og længde, som den her. The Colossal Big Shot er en volumegivende mascara og minder meget min favorit Lash Sensational. Begge produkter kan I finde til 109,95 kr.

Maybelline Total Temptation

Det nyeste skud på stammen er denne Total Temptation mascara, som indeholder kokosolie for at gøre øjenvipperne bløde og fleksible samtidig med den giver en masse fylde og længde. En skøn mascara til jer, som godt kan lide vipper som beholder deres bløde og naturlige udtryk med mascara på. Også denne kan I finde til 109,95 kr.

Maybelline The Eraser Eye AnmeldelseMaybelline The Eraser Eye Swatches

Maybelline The Eraser Eye Concealer

Alle der har prøvet den her concealer elsker den! Jeg har kun hørt gode historier om denne – men jeg ved, at mange af os har været lidt triste over farveudvalget. Før var der nemlig kun to farver, Light og Nude. Nu kommer den endelig i både Brightener, Ivory, Light, Nude og Honey. På den måde er der nu mulighed for at finde sin farve selvom man er meget lys eller lidt mørkere (for så mørk er den mørke farve desværre ikke). Jeg fik desværre ikke tilsendt Ivory, men jeg bliver nødt til at få fat i den, når den dukker op i butikkerne! Disse koster også 109,95 kr. stykket.

Maybelline Super Stay Matte Ink Liquid Lipstick

Jeg er tosset med de her liquid lipsticks – og jeg har naturligvis allerede fundet min favorit, Lover, som er den smukkeste mauve-tonede farve. De føles lette og luftige på læberne og jeg har ikke oplevet særligt slemme problemer med, at de udtørrer mine læber. Og så er de vanvittigt pigmenterede – selv den lyseste farve, Loyalist. Jeg er faktisk lidt i tvivl om prisen på dem, men tænker det bliver omkring 80-90 kr.

Maybelline Super Stay Matte Ink AnmeldelseMaybelline Super Stay Matte Ink Swatches

Hvad tænker I om de nye produkter? Og er I ligeså forelsket i Maybelline, som jeg er? Det er virkelig et mærke, som formår at være med på moden, lave gode kvalitetsprodukter og gøre det til en overskuelig pris. Selv kan jeg ikke få hænderne ned over de nye farver af The Eraser Eye Concealer.

Og til vinderen af min Clinique konkurrence – tusind tak til alle jer der deltog! I er en fornøjelse at holde konkurrence for. Vinderen er:

Stort tillykke! Jeg har sendt dig en mail, så du kan få de lækre produkter din vej.

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

4. februar 2018
/

GIGI HADID x MAYBELLINE | lever kollektionen op til hypen?

Posted in Anmeldelser

Gigi Hadid x Maybelline Danmark

Reklame

Jeg tror ikke det er gået manges næse forbi, at den ultrasmukke supermodel, Gigi Hadid har teamet op med Maybelline og leveret måske årets smukkeste kollektion. Gigi Hadid x Maybelline består af både en West Coast Glow og en East Coast Glam samt den famøse Jetsetter Palette, som jeg også kommer med min anmeldelse af. Så lever den her kollektion så op til hypen? Læs med og find ud af det!

Gigi Hadid x Maybelline DanmarkGigi Hadid x Maybelline Danmark

Gigi Hadid x Maybelline

Kollektionen består som sagt af to forskellige “kollektioner” – en East Coast Glam, hvor skriften på produkterne er en holografisk sølv og West Coast Glow, hvor skriften er en varm guld. En fin måde at adskille produkterne på og giver altså lidt ekstra til den i forvejen smukke, nude indpakning. I kollektionerne finder man så lidt forskelligt som læbestifter, lip liners, flydende highlightere, mascara og tinted primers. Selvfølgelig ud over Jetsetter Palette, som rigtig mange har en holdning til!

Mange har beklaget sig over kollektionens pris. Men så vidt jeg kan se, bliver det meste altså solgt til almindelige Maybelline priser, hvor en læbestift koster 109,95 kr. og en mascara til 169,95 kr. Jetsetter Palette er det dyreste produkt og den koster da også 449,95 kr., hvilket måske er liiiiige lovligt meget for en  palette af den kaliber. Jeg forstår ikke helt hvorfor den er blevet så dyr – for det er lidt en skam. Det holder sikkert rigtig mange tilbage for at købe den, og det forstår jeg godt!

Det her er en limited edition kollektion – så når den er udsolgt, er den udsolgt! Så er der noget du gerne vil prøve, så skal du ikke vente for længe. I kan finde det hele hos matas.dk (reklamelink)

Gigi Hadid x Maybelline Danmark LipsticksGigi Hadid x Maybelline Danmark Lipliners

Gigi Hadid x Maybelline Lipsticks + Liplinere

Lad os dog starte med læbeprodukterne, som næsten var en vinder i mine øjne inden jeg så dem. For hvis der er noget Maybelline kan, så er det altså at lave læbestifter. Og jeg blev ikke skuffet! Super cremede, pigmenterede læbestifter. Jeg har fire af dem – og der kommer i alt seks farver. Jeg har to fra East Coast Glam – Taura og Erin. Og to fra West Coast Glow – Khair og Lani. Der følger matchende lipliners med og I kan se mine swatches nedenunder her.

Gigi Hadid x Maybelline SwatchesGigi Hadid x Maybelline DanmarkGigi Hadid x Maybelline Liquid Strobe Rose Gold

Gigi Hadid x Maybelline – produkter til ansigtet

Udover de smukke læbestifter finder man blandt andet to Tinted Primer. De kommer i to farver – en lys og en medium-deep, som findes i hver deres kollektion. Det samme gælder Strobing Liquid, som jeg har i farven Rose Gold – men som også kommer i en holografisk farve, som jeg faktisk enormt gerne vil se i virkeligheden. Det er nogle super lette flydende highlightere, som blender ud til den perfekte glow.

Desuden kommer der også to eyelinere, Gel Eyeliner – en i nude og en i sort. Jeg har dog desværre ingen af dem. Jeg har dog den ene af de specielle mascaraer, nemlig Fiber Mascara, som er en mascara med to ender. En med fibre til at gøre vipperne længere og en til at gøre dem helt sorte. Den anden mascara i kollektionen er Wing Mascara. Jeg elsker Maybelline og deres mascaraer og de laver faktisk min absolut favorit mascara (læs hvilken en her!). Desuden kommer der også en lille øjenskyggepalette, Eye Contour Palette med fem kold-tonede øjenskygger.

Gigi Hadid x Maybelline Jetsetter Palette Danmark

Gigi Hadid x Maybelline Jetsetter Palette

Det nok mest omtalte produkt i kollektionen – hvad enten det er for noget godt eller skidt. Jetsetter Palette er en alt-i-en palette med både concealer, øjenskygger, læbefarver og highlighter – og alt derimellem. Der er to concealer farver, to læbefarver, fire øjenskygger og en blush, bronzer og highlighter. Samtidig får man to børster – en til øjnene og en til ansigtet og så er der en mini Colossal Volum’ Express Mascara. Den her palette har som sagt en pris på 449,95 kr. – altså mere end de fleste high-end paletter fra f.eks. Urban Decay.

Efter at have læst folks anmeldelser var mine forventninger meget små – og det er nogen gange en god måde at gå ind i tingene på. Jeg synes nemlig slet ikke den her palette var så slem, som jeg var kommet til at forvente. Øjenskyggerne var for eksempel alle godt pigmenterede og bløde. Det er nogen gange mere end hvad man får i meget dyrere paletter. Desuden er der en VANVITTIGT smuk highlighter!
Concealer og læbeprodukter er måske ikke noget der får mig op at køre, men de virker på ingen måde dårlige. Læbefarverne har faktisk nogle ret fine farver, synes jeg.

I kan se mine swatches nedenunder og bedømme selv. Jeg synes i hvert fald den har fået lidt hård medfart – men det skyldes nok den lidt for høje pris desværre.

Gigi Hadid x Maybelline Swatches Gigi Hadid x Maybelline Swatches

LÆS OGSÅ: Hvad er der i min rejsemakeuptaske!? BEAUTY ESSENTIALS

Jeg kan helt blankt indrømme – jeg er lidt forelsket i den her kollektion. Indpakningen er super smuk og der er nogle rigtig skønne produkter, jeg sagtens kan forestille mig at få brugt en del. Og så elsker jeg at et mærke som Maybelline tør springe ud i noget lidt andet og kaste sig ud i det her med samarbejder.

Hvad tænker I om den her kollektion? Og skal I have nogle af produkterne?

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

17. november 2017
/

NUDESTIX | det perfekte “less is more” makeup

Posted in Anmeldelser

Nudestix Sephora Danmark

Reklame

Nudestix har ramt Danmark og Sephora – og det er noget, vi alle sammen skal være glade for! Nudestix er nemlig det perfekte hverdags-makeup-brand, hvor fokus er på simple farver, der let kan lægges og som gør at du kan fremhæve dine smukkeste sider. Så læs med, hvis du ikke kan få nok af simple produkter, som rent faktisk er nemme at bruge!

Og glem ikke at deltag i min lækre konkurrence i samarbejde med CND lige her!

Nudestix Intense Matte Lip PurityNudestix Lash Lengthening Mascara

Nudestix hos Sephora

Nudestix er noget andet. Det er både noget andet end det jeg normalt skriver om på bloggen og noget andet end det vi ser i butikkerne lige nu. Hos Nudestix er der nemlig fokus på det simple, lette makeuplook. Det makeuplook man kan påfører på farten med få, enkle produkter. Et produkt kan bruges til flere ting og med få trin har man det perfekte hverdagslook.

Kollektionen, der har ramt Danmark, består af en række produkter fra læbestifter til mascara. Alle produkterne koster 210 kr. og de kan allerede nu findes hos Sephora eller sephora.dk. Hvert produkt kommer i hver sin lille metalæske med en spidser og et spejl i låget. Idéen er, at man i det lille metaletui kan tage de produkter, man har lyst til, med på farten.

LÆS OGSÅ: L’OREAL PARADISE EXTATIC | lever den op til hypen?

For det første er der Lash Lengthening Mascara, som lover at give både vipperne fylde og længde. Samtidig er der også peptides i, som jo er med til at booste vippernes egen vækst. Man skulle kunne se en forskel, hvis man bruger den 30 dage i træk! Deres Eyebrow Stylus Pencil & Gel er det perfekte kombi-brynprodukt. Der er en trekantet blyant i den ene ende og en brynmascara i den anden ende. Den kommer i fire farver og jeg er allerede HELT vild med brynmascaraen, som virker fantastisk.

Nudestix er vilde med det naturlige look og derfor finder man ingen foundations i deres kollektion. Til gengæld er der Concealer Pencil, som måske ser lidt skræmmende ud – men blender helt fantastisk. Jeg har allerede brugt den et par gange til at forme mine bryn med og det gør den til perfektion!

Nudestix Concealer Pencil

Nudestix SephoraNudestix Magnetix Eye Color

Og til de produkter, jeg synes er rigtig sjove. Nemlig deres Magnetic Eye Color. De kommer i 9 metalliske farver og 7 matte. De er super cremede og pigmenterede. Men man skal være lidt hurtig til at arbejde med dem – for de sætter sig hurtigt og er på den måde super holdbare. Selv på olierede øjenlåg.

Til sidst er deres læbeprodukter, som kommer i to slags. Lip + Cheek Pencil som er den fugtgivende hverdagslæbestift i  8 naturlige farver og deres Intense Matte Lip + Cheek Pencil, som navnet nok fortæller, er den matte version i 8 farver. Begge kan også med fordel bruges på kinderne til blush.

Nedenunder her kan I se swatches af en række af farverne. Mine personlige favoritter er nok Concealer Pencil og Magnetic Luminous Eye Color i Angel.

LÆS OGSÅ: 5 bærfarvede læbestifter til vinteren

Nudestix Swatches

Jeg tror virkelig på, at den her kollektion har noget til enhver smag. Og hvis vi alle skal være helt ærlige, er der mange dage, hvor det hele bare gerne må gå lidt let. Det er Nudestix altså perfekt til!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

8. oktober 2017
/

L’OREAL PARADISE EXTATIC | lever den op til hypen?

Posted in Anmeldelser

L'oreal Paradise Extatic Lash ParadiseDet her er nok den mest hypede mascara i 2017 – og i dag har jeg en lille anmeldelse til jer. Er I spændte? Den startede først med at blive omtalt på de amerikanske sociale medier for et par måneder siden og da jeg havde set de første tre store Youtube’er være besatte, kunne jeg slet ikke vente med at få fingrene i den her. Så nu hvor den endelig er kommet til Danmark, skal I bestemt ikke snydes for en anmeldelse. Så lad os se, om L’oreal Paradise Extatic lever op til hypen!

LÆS OGSÅ: REVITALASH | anmeldelse + før/efter billeder

REKLAME

L'oreal Paradise Extatic Lash ParadiseL'oreal Paradise Extatic Lash Paradise

L’oreal Paradise Extatic – årets mest omtalte mascara

Den her mascara startede i USA som Lash Paradise, men på vejen til Europa har den dog ændret navn til L’oreal Paradise Extatic – men det skulle være den helt samme mascara. Og den er nu på vej ud i de danske butikker. Den lanceres officielt først i slutningen af september i butikkerne, men den kan vist allerede findes i nogle nu. Ellers kan I allerede finde den på matas.dk til 99,95 kr.

Der har været rigtig meget snak om den her mascara – og den måske er en dupe for Too Faced Better Than Sex mascara. Jeg har ikke prøvet Better Than Sex, men der er helt sikkert en lighed mellem de to børster. Og så er den her fra L’oreal jo meeeget billigere.

LÆS OGSÅ: MAYBELLINE LASH SENSATIONAL WATERPROOF

Men hvad synes jeg så om den? Jeg er rigtig godt imponeret! Jeg sværger jo til vandfast mascara (og i mit stille sind håber jeg også den vandfaste version kommer til Danmark), fordi jeg har verdens mest lige og ubøjelige vipper. Men jeg kan sagtens få den her til at virke. Og når den først er tør, holder den bukket hele dagen. Den har en forholdsvis tør konsistens, som gør den let at arbejde med – og den tørrer derfor også hurtigere på vipperne, så de holder formen bedre. For en mascara til 100 kr. er jeg imponeret!

Herunder kan I se mit før og efter billede. Selvom mine vipper har drillet de sidste par måneder, får L’oreal Paradise Extatic smidt både en del fylde og længde på. Det er lige som jeg kan lide det! Den holdt hele dagen – og var samtidig nem at få af.

L'oreal Paradise Extatic Lash Paradise Before AfterL'oreal Paradise Extatic Lash Paradise

LÆS OGSÅ: HAUL #3 | Physician’s Formula, NYX, MAC og L’oreal

I kan som sagt finde den i butikkerne fra uge 39 (nogle har dem måske allerede nu!) – eller nu på matas.dk. Og jeg vil helt klart sige den er pengene værd! De billige mascara er tit ret fantastiske og kan i mine øjne (og vipper) sagtens leve op til de mere dyre. Det eneste jeg ønskede for den her mascara var, at den beholdt den søde indpakning den har i USA. Den kunne jeg på en eller anden måde lide bedre. Men hvis det er det eneste negative, går det nok!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

3. september 2017
/

NYHEDER FRA LANCÔME GRANDIÔSE

Posted in New in (shopping)

Lancôme Grandiose Nyheder DanmarkDa jeg forleden modtog en pakke med nyheder fra Lancôme Grandiôse, kunne jeg næsten ikke få hænderne ned. Prøv lige at se designet på de her produkter – hvor er de altså smukke. Desuden har de skabt en helt ny slags flydende eyeliner, som ser ret så interessant ud. Og så var der også et brynprodukt med, som jo er mit favorit-makeup-essential-produkt. Jeg har ikke fået testet produkterne ordentligt endnu, da jeg har brugt den sidste uge hos min mor uden makeup, men derfor skal I da ikke snydes for at høre lidt mere om alle disse smukke produkter.

Lancôme Grandiose Nyheder DanmarkLancôme Grandiôse Liner – øjne set fra en ny vinkel

Lad os starte med produktet i fokus, som er denne her nye eyeliner. Det er en flydende eyeliner, som er både fugt- og fedtafvisende, så den bliver på sin plads hele dagen. Det specielle er så, at den kan tippes – både til den ene og anden side. Det skal så hjælpe til, at man kan nå den yderste øjenkrog bedre og lave den eftertragtede skarpe vinge. Lisa Eldridge, som jo er kreativ direktør for Lancôme, men også youtuber og kendt makeupartist, har skabt denne eyeliner og derfor er den nok i højere grad skabt til hvad vi forventer af en eyeliner i disse tider. I kan forresten se en video, hvor hun bruger Grandiôse Liner lige her. Den koster 265 kr. og kan blandt andet købes i Matas

Lancôme Grandiose Nyheder DanmarkLancôme Extrême Mascara

Jeg er jo en mascarajunkie og jeg bliver altid glad for at modtage en ny – også selvom jeg har 10 åbne mascaraer i forvejen. Den her mascara er så æstetisk smuk og selvom det selvfølgelig ikke er alt, kan jeg godt lide at have pæne ting i min samling. Lancôme Extrême skal give maksimal volume, men samtidig adskiller og forlænger den vipperne. Det lyder jo ret lovende og børsten ser super interessant ud. Jagten på den perfekte mascara stopper nok aldrig, så jeg kan lige så godt prøve alle langs min vej. Denne koster  255 kr. og kan blandt andet købes i Matas

Lancôme Sourcils Styler

Øjenbryn kommer man nok ikke udenom i makeupverdenen i dag, så her kommer et bud fra Lancôme, som er en mascara til brynene. Den kommer i tre farver og en transparent. Den former brynene, men gør det hele meget naturligt. Jeg er jo nok på det niveau, hvor jeg godt kan lide meget velformede bryn – og dem sætter jeg altid med et produkt som dette, så jeg sørger for hårene sidder som de skal og det hele ser mere fyldigt ud. De koster 230 kr. stykket og kan også findes i Matas.

Lancôme Grandiose Nyheder DanmarkLancôme Hypnôse Palette Matte

Til sidst er der denne lille fine øjenskyggepalette, som man tit ser hos de her store brands i Matas. Den består af 5 øjenskygger, som alle er matte og i jordfarver. Det er jo en rigtig god hverdagspalette og jeg glæder mig til at få den prøvet af. For hvis øjenskyggerne er gode, er det jo den perfekte palette at have med sig omkring, fordi den kan skabe både hverdags og aftenlooks. Den koster 399 kr. og kan også findes hos Matas.

Lancôme er jo et mærke, som lægger i den dyre ende af skalaen, men som stadig er let tilgængelig for de fleste, da det kan købes i Matas. Derfor glæder jeg mig til at få prøvet alle disse produkter af, så jeg kan få et endnu større kendskab til Lancôme. Indpakningen slår i hvert fald alt og er helt sikkert en del af den eksklusive oplevelse. Nu vil jeg prøve produkterne af – måske endda lave et makeuplook, hvor jeg bruger alle disse produkter og så dele det med jer på bloggen.

God tirsdag!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram


Produkterne er modtaget gratis, men holdningerne er mine egne

21. juni 2016
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.