fbpx
Browsing Tag:

Milani

Læbestifter, der sjældent forlader min taske …

Posted in Guide

Læbestifter, der sjældent forlader min taske

Reklame (nogle af produkter er modtaget i gave)

Kender I det med at styrte rundt og lede i tasker og jakkelommer efter den ene læbestift, du selvfølgelig mangler nu? Den situation kender jeg alt for godt! Faktisk må jeg ofte igennem en del tasker for at samle diverse læbestifter og lipliners ind, som jeg sporadisk har fordelt ud i alle tasker i gennem den sidste måned.

Og derfor tænkte jeg, at det var oplagt at dele de fem læbestifter med jer, som ALTID er med i tasken! Jeg vil næsten sværge på, at mødte du mig tilfældigt på gaden og spurgte mig, ville mindst én af de her læbeprodukter være i min taske. Så læs med i dag, hvis du gerne vil lære mere om de læbestifter, der sjældent forlader min taske…

Læbestifter, der sjældent forlader min taske

5 læbestifter, der sjældent forlader min taske

Som I nok kan fornemme på de her læbestifter, har jeg en farve som jeg næsten kun tiltrækkes af… Og jeg øver mig virkelig på at få brugt andre farver. Men det er faktisk svært, når man har fundet sit perfekte match! Den her tone læbestift er nemlig mine lips but better – og de har alle sammen det tilfælles, at de ser helt naturlige ud på læberne, men alligevel giver lidt ekstra til mit look. Derfor er de også perfekte at have med på farten, så jeg kan touche op.

NARS Velvet Lip Glide i Playpen (reklamelink)

Jeg elsker den her lille sag! Det er ikke en flydende læbestift, men det er heller ikke en lipgloss. Og jeg synes ikke det her produkt får nok kærlighed! Jeg elsker pigmentereringen og måden den tørrer ned til en velour-agtig finish. Og så er farven helt perfekt my lips but better.

Milani Nude Créme Lipstick 

Jeg så første gang denne læbestift i en Jaclyn Hill video – og jeg vidste bare, at jeg måtte eje den. Og jeg har ikke fortrudt et øjeblik siden. Den er billig og god! Til gengæld tror jeg måske den er udgået af Milanis sortiment, for jeg kan næsten ikke finde den online længere. Farven er bare spot on – en varm, naturlig nude med masser af pigmentering.

NARS Audacious Lipstick i Brigitte (reklamelink)

Fra den billigste læbestift blandt de fem til den dyreste – NARS Audacious Lipsticks er helt fantastiske… Og dyre! Men fantastiske! Det her var den allerførste jeg købte fra den linje og den vedholder at være min favorit. Farven er virkelig perfekt til mig, hvor den ser naturlig ud, men stadig giver den der effekt af læbestift på læberne.

Sephora Cream Lip Stain i 05 Infinite Rose

Et lidt nyere produkt i min taskesamling – for det her er jo egentlig en flydende læbestift. Men en af de bedste flydende læbestifter, der er derude. Den her har den sarteste, fine lyserøde farve med en smule shimmer. Jeg elsker den ovenpå en lidt mørkere lipliner, hvor den virkelig kommer til sin ret.

Urban Decay Vice Naked Heat i Fuel (reklamelink)

I kan stadig nå at få fat i den her læbestift få steder, så skynd jer! Jeg elsker den her varme, nude farve – den er lidt orange i det, men er helt perfekt sammen med en lipliner eller en mere rosa læbestift. Jeg bruger mest den her som topper – og derfor er den selvfølgelig ofte med i tasken.

Nedenunder kan I se swatches af de fem farver – og ja, når jeg kigger på dem, bliver jeg også lidt skræmt over hvor ens de faktisk er… Men hvad kan jeg sige? Det er min yndlingsfarve! I hvert fald på læberne, hvor jeg elsker det helt naturlige look.

Læbestifter, der sjældent forlader min taskeLæbestifter, der sjældent forlader min taske

Kunne I lide at få lov til at smugkigge lidt i min taske? Jeg elsker i hvert fald selv at læse den her slags indlæg – for der ved man bare, at man bliver præsenteret for de helt rigtige favoritter. Dem man ikke kan gå en dag uden at bruge. Og det er jo de produkter vi vender tilbage til igen og igen – og som ikke bare er nye og spændende, som fortjener en masse kærlighed og omtale. Hvilken læbestift kan I ikke leve uden?

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

23. februar 2018
/

BEDSTE I 2017 | Alle de bedste beauty produkter!

Posted in Guide

Bedste i 2017 skønhedsfavoritter

Reklame

Vi er trådt godt ind i 2018 og jeg håber, I alle havde et fantastisk nytår og er kommet godt ind i året. Jeg havde selv en skøn nytårsaften, men herefter har den mest stået på eksamenslæsning og eksamen. Jeg håber, at der er andre derude end mig, som bliver helt lagt ned af eksamen i januar måned. Og derfor er jeg nok heller ikke super aktiv herinde på bloggen – men jeg lover at vende stærkt tilbage!

Men lad os nu få kigget på de produkter, der har været de bedste i 2017. Det har faktisk været utroligt nemt at vælge dem – for i virkeligheden er jeg et kæmpe vane mennesker. Jeg øver mig stadig i at blive bedre til at prøve nye ting, men skal jeg noget vigtigt og specielt, så holder jeg mig altid til mine klassikere! Og det er dem, jeg kommer til at snakke om i dag…

Bedste i 2017 Huda Beauty Clinique Nars

Morphe x Jaclyn Hill Palette

Et af årets mest omtalte paletter, som jeg brugte alt for mange penge på at købe hjem fra USA og nu kan findes rigtig mange steder. Men pyt! For den her palette er fantastisk, især til prisen! Den har en masse matte farver og jeg finder den altid frem, hvis jeg mangler en god brun til at blende andre farver ud med.  I kan læse min anmeldelse af den lige her! I kan finde paletten hos f.eks. Beauty Bay (reklamelink), når den altså ikke lige er udsolgt…

Clinique High Impact Lash Elevating Mascara

Når jeg finder en mascara, jeg elsker – så ved jeg det som regel allerede den første gang, jeg bruger den. Jeg har verdens mest besværlige øjenvipper (læs mere om hvad jeg gør med dem her!), så når jeg finder en mascara, der får dem til at være bukket hele dagen og generelt se flotte og fyldige ud, så ved jeg at jeg har fundet en favorit.  I kan læse mere om mascaraen her i et tidligere indlæg og I kan købe den hos Feel Unique (reklamelink) eller Matas (reklamelink).

NARS Soft Matte Concealer

En concealer, som virkelig har slået benene væk under mig er denne. Så lækker, cremet og nem at bruge. Den ser vildt naturlig ud og du kan både blende den ud med din finger, beauty blender eller børste. Jeg vil anbefale den her til alle – også jer, som er bange for concealere i små krukker (som jeg også var før!). I kan læse min oprindelige anmeldelse af den her! Og I kan købe dem hos blandt andet Feel Unique (reklamelink).

Huda Beauty Lip Strobe

Den her lip gloss fik mig overtalt til, at lip gloss faktisk ikke er helt forfærdeligt. Jeg har ellers haft en frygt for dem i mange år. Men den her er så smuk på læberne og giver virkelig effekten af større læber. Og så har den glitter i sig. I kan læs mere om Huda Beauty lige her! Og I kan finde hendes smukke lip strobes lige her hos Cult Beauty (reklamelink)

Bedste i 2017 - Huda Beauty Duff LashesBedste i 2017 Estee Lauder Urban Decay

Duff Lashes Au Natural

Mine absolut favorit øjenvipper, som redder mig hver gang. De sidder perfekt på øjet, ser “naturlige” ud og passer bare perfekt til min øjenform. Jeg får altid komplimenter med dem på og hold da op, de kan genbruges mange gange. Jeg er stadig på kun på andet par af denne vippe og de holder så fint. I kan læse mere om dem her og købe dem her! (Og støt dem, det er seje danske piger, der står bag!)

Estée Lauder Double Wear Foundation

Jeg er ikke sikker på, at den her nogensinde rykker sig væk fra at være min favorit… Jeg elsker dækkeevnen, måden den lægger sig på huden på og holdbarheden. Jeg bruger den ALTID, når min makeup skal holde længe og jeg havde den naturligvis også på nytårsaften. I kan læse lidt mere om den her! Og så kan I blandt andet købe den hos Feel Unique (reklamelink). Psst, bemærk hvor meget der er at spare ved at købe den online…

Urban Decay Self-Adjusting Complexion Primer

Den her primer er helt fantastisk og jeg har været forelsket i den siden jeg købte den tilbage i juli måned. Den giver den vildeste effekt på huden og fungerer næsten som en slags blurring-filter. I kan læse mere om den her  og finde den hos blandt andet Magasin (når den altså ikke er udsolgt!)

Milani Cosmetics Baked Blush i Luminoso

Der har kun været en blush for mig, som virkelig stikker ud. Og det er selvfølgelig denne smukke sag fra Milani. Den har været meget omtalt i det udenlandske skønhedssamfund, men nu har vi pludselig også lettere kunne få fingre i den. Og tro mig, I vil elske den! En helt sart ferskenfarvet blush med en smule shine, som ser helt naturlig ud. I kan læse mere om den her og købe den hos Beauty Bay (reklamelink) her til kun 88 kr.!

Bedste i 2017 Milani Cosmetics Morphe Jaclyn Hill Bedste i 2017 - Benefit Hoola Lite

Jouer Cosmetics Powder Highlighter i Citrine

Jeg tør nu godt kåre det her til årets køb hos mig. Verdens smukkeste highlighter, som jeg stadig ikke kan få nok af. Den er super shiny, men uden at indeholde glitter og så ser den bare helt fantastisk ud på min hudtone. Ingen highlighter kommer altså i nærheden af denne i mine øjne – og I kan også læse min anmeldelse her, hvis I ikke tror på mig! Og så kan I selv finde den hos blandt andet Beauty Bay (reklamelink)

Benefit Hoola Lite

Så kom der endelig en bronzer til os lyse piger, som har brug for virkelig lidt farve før det ser helt mudret og orange ud på huden. Den her bronzer er min bedste ven og jeg har desværre snart ramt bunden af den. Farven passer mig perfekt og den kan SÅ nemt bygges op. Hvis du er lys som mig, så prøv den her. Du fortryder det ikke! Læs mere om den her og find den hos Sephora.

Så kom vi igennem alle produkterne – var nogle af jeres favoritter også i blandt? Jeg kan mærke, at jeg har et meget kærligt forhold til alle de her produkter og nogen er endda på vej til at blive brugt op. Hvilke produkter kunne I ikke leve uden i 2017?

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

7. januar 2018
/

PRODUKTER, JEG DRØMMER OM LIGE NU!

Posted in Guide

produkter, jeg drømmer om lige nuDet er ved at være sidst på måneden og alt jeg har lyst til er at købe nyt makeup. Der bliver nemlig lanceret så mange gode ting i tiden – og så er der jo også alle de produkter, som jeg ikke har fået købt endnu! Det er utroligt, at der kan være så mange ting, jeg stadig kan drømme om. Men det kender I kære læsere jo nok også – nok er aldrig helt nok, vel? Så her er produkter, jeg drømmer om lige nu!

8 produkter, jeg drømmer om lige nu!

Som I nok kan se af min lille collage er jeg ufattelig besat af øjenskygge paletter lige nu. Der er simpelthen så mange gode derude lige nu! Anastasia Beverly Hills Prism og Subculture er to paletter, jeg føler hører til i min samling. Prism fordi den er ufattelig smuk og meget glitrende. Subculture fordi jeg bliver nødt til at se om kritikken er virkelig. Kan den overhovedet bruges? Er der nogen af jer derude, der har købt Subculture og har en mening om den? I kan finde begge paletter hos beautybay.com (reklamelink) til 364 kr. stykket.

Jouer Cosmetics Long Wear Lip Topper ser simpelthen fantastisk ud – den her er fra Rose Gold Collection. Efter at have prøvet Huda Beauty Lip Topper er det som om en ny verden er åbnet for mig og jeg kan ikke få nok af de her glitrende top coats til læberne! I kan finde den hos cultbeauty.com (reklamelink) til (kun) 112 kr.!

Tilbage til øjenskyggerne for der er kommet verdens smukkeste palette, Huda Beauty Desert Dusk Palette – der er noget ved den her palette, der gør den uimodståelig for mig. Måske er det de varme farver blandet med lilla? Den er anderledes, men stadig enormt brugbar. Og de glimmerøjenskygger altså! I kan finde den hos cultbeauty.com (reklamelink) til ca. 468 kr.

LÆS OGSÅ: Mangler du idéer til gaveønsker? Så se her! | 100-400 kr.

Milani Concealer and Perfect 2 in 1 Foundation and Concealer er kommet i en farve lysere end tidligere. Det giver mig håb for, at den måske kan matche mig – og så skulle deres foundation have en ret god neutral / varm undertone. Måske er det noget, nogen af jer derude leder efter? I kan finde den hos beautybay.com (reklamelink) til 100 kr.

Til sidst har jeg tre paletter, som ikke engang er særligt nye. Men som stadig er vanvittigt fede på hver deres måde. Viseart 01 Neutral Mattes Eyeshadow Palette er den dyreste, men med sine 12 øjenskygger i høj kvalitet, kan man skabe alle de looks, man drømmer om. Jeg hører så mange gode ting om det her mærke og en dag får jeg købt en palette! Den koster 550 kr. hos beautybay.com (reklamelink).
Juvia’s Place The Saharan Palette er den smukkeste varm-tonet palette til en rigtig god pris. Siden jeg købte deres The Magic Palette har jeg været forelsket i deres øjenskygger. Kvaliteten er fantastisk og deres shimmer øjenskygger er FANTASTISKE! I kan finde den hos beautybay.com (reklamelink) til 258 kr.
Til sidst er der kæmpepaletten, Violet Voss Ride Or Sie Palette – og som navnet indikerer er det her ride or die paletten. Her er der de lyseste farver til de mørke og en god blanding af shimmer og matte. Jeg har selv været vildt glad for min Holy Grail palette – så den her får mit hjerte til at banke! I kan finde den hos beautybay.com (reklamelink) til 576 kr.

LÆS OGSÅ: Mangler du idéer til gaveønsker? Så se her! | 0-100 kr.

Jeg er virkelig imponeret over mange af de ting, der bliver lanceret nu. Og rigtig meget af der her kommer på min ønskeseddel til jul. For jeg kan da på ingen måde leve uden alle de her paletter, vel? Hvad drømmer I om at købe lige nu?

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

27. oktober 2017
/

Efterårsønsker fra Beautybay

Posted in Guide

Beauty Bay Beautybay Danmark

Det er blevet d. 1. oktober og det betyder jo, at det har været lønningsdag og en god undskyldning for at købe noget nyt lækkert makeup til efteråret. Så kan man nemlig bruge efteråret som undskyldning…
Og der er vel ingen, som læser med her, som er i tvivl om min kærlighed til www.beautybay.com – jeg tror altid, at der er noget, jeg ønsker mig derinde fra. Så her får I lige 8 ting, som jeg drømmer om lige nu – og måske kan det også inspirere jer lidt til noget nyt makeup.

Violet Voss Drenched Metal Eyeshadow Palette (304 kr.) er søsterpaletten til Holy Grail paletten (som du kan læse meget mere om her!) og den ser virkelig ud til at have de smukkeste glitterfarver. Jeg har bare svært ved at blive ved med at forsvare mine køb af øjenskyggepaletter… Men på et tidspunkt klikker jeg den højst sandsynligt hjem alligevel.

Milani Conceal And Perfect 2 In 1 Foundation And Concealer (89 kr.) har jeg hørt så meget godt om, da det skulle være en virkelig full-coverage foundation, som jeg jo er kæmpe fans af. Den er samtidig billig, hvilket er et kæmpe plus.

Anastasia Beverly Hills Brow Wiz (135 kr.) er verdens bedste øjenbrynspen og jeg er lige løbet tør for min. Så den her bliver jeg nok nødt til at klikke hjem – for selvom jeg har en ret stor makeupsamling til øjenbrynene, er den her bare min all-time favorit.

Jeffree Star Cosmetics Velour Liquid Lipstick (145 kr.) er et nyt mærke hos BeautyBay, som folk måske kan have delte meninger om. For Jeffree Star er en person, folk virkelig har holdninger til. Men i mine øjne laver han nogle virkelig interessante produkter, som jeg har lyst til at prøve. Der kan jeg ikke altid være politisk korrekt.

LÆS MERE: Fredagsshopping hos Feel Unique

Lit Cosmetics Glitter (130 kr.) skulle være noget af det bedste løse glitter på markedet – og jeg kan aldrig få for meget glitter i min makeupsamling. Det er stadig noget, jeg skal vænne mig til at bruge, men hold nu op – hvor er det bare flot. Jeg elsker glitter.

Dose of Colors Matte Lipstick (125 kr.) har lavet en af mine favorit liquid lipsticks (læs mere lige her!) og jeg drømmer om nogle af de andre farver. Jeg ville bare ønske, der var lidt flere neutrale farver, da det altid vil være mine favoritter.

Laura Geller Baked Gelato Illuminators (200 kr.) skulle være nogle af de bedste highlighters på markedet og efter at have prøvet andre ting fra Laura Geller (læs mere her!), så er jeg frisk på at prøve noget mere fra mærket. Pssst., kan se de er blevet udsolgt på beautybay.com siden jeg skrev indlægget – men de kommer helt sikkert igen.

Natasha Denona Purple Blue 28 Eyeshadow Palette (1766 kr.) er nok den dyreste øjenskyggepalette, jeg nogensinde er blevet forelsket i. Og jeg har sagt til mig selv siden jeg så den første gang, at jeg på ingen måde skal bruge den slags penge på en øjenskyggepalette. Men den er jo stadig i mine tanker og den ser så smuk ud! Kan være jeg skal ønske mig den i julegave.. Eller købe den selv.

LÆS MERE: MAKEUPGEEK ØJENSKYGGER | anmeldelse

Sikke mange penge, jeg hurtigt kan få brugt hos beautybay.com – og dette er ikke engang alt. Der er også smukke nye børster fra Morphesmukke øjenvipper fra Velour Lashes og smukke øjenskygger fra Makeup Geek.

Har I nogle produkter, I skal have klikket hjem i oktober måned? Og god lørdag!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

1. oktober 2016
/

Produkter, du skal have i din samling | BUDGET

Posted in Guide

Makeup Starter Kit BudgetJeg har kigget lidt i min makeupsamling og er kommet frem til de makeup produkter, jeg synes I skal eje. I denne omgang kigger vi på de budget-venlige produkter, så alle kan være med. Disse budget-venlige produkter kan langt hen af vejen følges med de dyrere mærker og er altså gode bud, hvis du er ny i makeupverdenen og ikke har flere tusind kroner til makeup. Forhåbentlig kan den også hjælpe dig, som måske bare leder efter nogle nye produkter i din makeupsamling.

Makeup Starter Kit Budget

Budget-venlige makeup produkter til ansigtet

Jeg synes at der findes en masse fantastiske foundations på budget – blandt andet Rimmel Lasting Finish Foundation, L’oreal Infallible 24-H Matte Foundation og Maybelline Fit Me! Jeg kan godt lide foundations, som dækker godt og er matte. Disse fire lever virkelig op til mine forventninger og jeg bruger dem akkurat ligeså meget som mine dyrere foundations.

Når det gælder concealers, kan jeg bedst lide nogle der blender nemt ud, men stadig dækker godt. NYX HD Concealer og Maybelline Eraser Eye Concealer er to virkelig (virkelig) gode concealers. Især Maybelline er ret fantatisk, da den er super cremet og holder hele dagen. Maybelline Fit Me! er også en skøn concealer til en god pris.

Når man har lagt basen, er det godt at sætte den med en pudder. Her kan man jo vælge både faste og løse puddere og her er der også gode produkter, at gå efter. Jeg er selv kæmpe fan af gennemsigtig pudder, som kun matterer og her kan man finde flere gode. Blandt andet E.L.F. HD Powder. Hvis man mere er til en fast pudder, vil jeg anbefale Rimmel Stay Matte Powder, som fungerer fantastisk til at gøre huden mat.

En bronzer er altid god at have, så man kan få et solkysset look. Jeg elsker den her Sephora Sun Disk Bronzer som er kæmpe stor, men stadig billig. Jeg har også hørt rigtig godt om contourkittet fra Wet’n’Wild.

En blush, jeg er alt for vild med er Milani Luminoso Blush, som er den smukkeste koral-farvede blush. Den passer perfekt til rigtig mange hudtoner. Desuden har Milani en lang række andre smukke farver, man også kan prøve af.

Til sidst er der highlighteren, som alle er vilde med i øjeblikket. Jeg har denne Sleek Makeup Solstice Highlighting Palette, som består af de smukkeste gyldne farver.

Makeup Starter Kit Budget

Budget-venlige produkter til øjnene

Nu er det blevet tid til lidt produkter til øjnene. Nogle øjenskygger, jeg er meget forelskede i (som åbenbart ikke sælges i Danmark længere), er L’oreal Infallible Eyeshadow. De findes i de smukkeste farver og man kan heldigvis stadig finde dem på internettet.

Til brynene mangler jeg stadig de perfekte budget-venlige produkter. Men der findes rigtig mange gode øjenbrynsmascaraer – blandt andet Make Me Brow fra Essence og Brow Plumper fra L’oreal. Det er nogle produkter, jeg bruger i min daglige makeuprutine.

Min favorit mascara har jeg delt mange gange herinde på bloggen. Det er nemlig Maybelline Lash Sensational Waterproof Mascara. Det er den eneste, som holder mine vipper bukket. Men generelt vil jeg anbefale mascaraer fra Maybelline, der er mange skønne i mellem.

Budget-venlige produkter til læberne

Der er kommet en masse lækre læbestifter på markedet. Hvad enten man er til en almindelig læbestift, som både Maybelline og Rimmel laver rigtig godt. Men også flydende læbestifter, som NYX har deres spidskompetencer i. Hvis man gerne vil eksperimentere eller have mange farver i sin samling, er disse mærker gode at gå efter.

Og lad os til sidst ikke glemme de fantastiske børster fra Morphe som er forholdsvis billige, men i fantastisk kvalitet. Jeg har en del af dem efterhånden og de lever op til hypen.

Makeup Starter Kit BudgetPuha, det blev da til et længere indlæg. Men jeg håber, at jeg er kommet med nogle produkter, som kan inspirere lidt. Det er altid godt at få andres meninger om produkter, da det ellers kan være en jungle at finde frem til de rigtige. Skriv endelig en kommentar, hvis du har et budget-venligt produkt, jeg må prøve!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

27. september 2016
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.