fbpx
Browsing Tag:

NARS

NARS NATURAL RADIANT LONGWEAR FOUNDATION | verdens bedste foundation?

Posted in Anmeldelser

NARS Natural Radiant Longwear Foundation Anmeldelse

Reklame (produktet er modtaget i gave)

Jeg har glædet mig enormt meget til at dele denne foundation med jer i dag – men jeg har faktisk holdt lidt igen, da jeg først troede den kom til Danmark i marts. Men i weekenden så jeg den tilfældigt i Illum og nu kan jeg se den også er online på sephora.dk. Derfor skal I ikke snydes for min anmeldelse, for jeg har nemlig allerede haft den her foundation i et par uger og den fortjener altså at blive talt om!

Så hvis du kender til problemer med foundations, som aldrig rigtig sidder godt og hænger fast i tørre flager, så læs med i dag. Det vil du ikke fortryde!

LÆS OGSÅ: GUIDE | de bedst dækkende foundations (i min samling)

NARS Natural Radiant Longwear Foundation Anmeldelse

NARS Natural Radiant Longwear Foundation

NARS Natural Radiant Longwear Foundation er den nyeste foundation hos NARS – og den første, jeg får et rigtig forhold til. NARS er jo generelt et mærke, som forstår at performere hver gang og jeg har aldrig siddet med et produkt i hånden og været skuffet bagefter. Så selvom NARS er et dyrt mærke, er man næsten garanteret perfektion hver gang.

Denne foundation koster 370 kr. og kommer i hele 33 farver. Jeg vil dog sige, at det store problem ved NARS og deres foundation (og derfor jeg aldrig har ejet en før) er deres meget lyserøde toner i deres lyseste foundation, hvilket jeg finder en smule frusterende. Den lyseste farve, Oslo, har jeg at vise jer her og det er den eneste foundation til helt lys hud og den er MEGET lyserød. I kan finde farveudvalget hos sephora.dk eller feelunique.com (reklamelink). Mindre lyserøde undertoner til os, tak. Selvom vi er blege, er det stadig rart med en foundation med neutrale undertoner.

NARS Natural Radiant Longwear Foundation Anmeldelse

LÆS OGSÅ: 4 foundations, der er gode til (rigtig) lys hud

Men lad os dog snakke om selve NARS Natural Radiant Longwear Foundation! Den er nemlig helt, helt fantastisk! Den lover mellem til fuld dækning, hvilket jeg synes passer ret godt og så er den super pigmenteret, men utrolig let på huden. Den er desuden lavet til at se glødende ud hele dagen og kan holde op til 16 timer. Og lad os slå fast, det er en foundation med en glødende finish og derfor er den klart bedst til folk med normal til tør hud, da jer med fedtet hud nok vil få problemer med den i løbet af dagen.

Da jeg prøvede den første gang, fik jeg næsten et chok. Den gled så let over huden, blendede perfekt ind og tog ingen tid at arbejde med. Og den efterlod mig med den smukkeste finish, jeg har set længe (hvis nogensinde). Jeg har før hyldet Clinique Even Better Glow, som også er helt fantastisk – men meget mere dewy end den her. Den her ser bare naturlig ud… Med fuld dækning. Det er den smukkeste kombination, jeg nogensinde har set. Desuden føles den så let på huden, at man ikke føler man har en maske på, som man måske gør med tungere foundations. Den holder også hele dagen på mig – uden problemer.

LÆS OGSÅ: WET’N’WILD PHOTOFOCUS FOUNDATION | hvor god kan en foundation til 55 kr. overhovedet være?

Nedenunder kan I se swatches af de fire farver, jeg har. Et godt udvalg fra den lyseste Oslo til lidt mørkere (og meget mørkere på mig…) Lige nu kan jeg slippe afsted med en blanding af Oslo og Salzburg – men jeg er lidt på en selvbrunerbølge lige nu, så det er lækkert at kunne gå endnu mørkere med farven. Lige gyldig hvad sidder den flot på huden!

NARS Natural Radiant Longwear Foundation SwatchesNARS Natural Radiant Longwear Foundation Anmeldelse

LÆS OGSÅ: CLINIQUE EVEN BETTER GLOW FOUNDATION | anmeldelse + try-on!

Jeg prøver virkelig ihærdigt at sælge NARS Natural Radiant Longwear Foundation til jer i dette indlæg – for tro mig, når jeg siger jeg blev helt overrasket, da jeg prøvede den første gang. Jeg sad næsten med åben mund og kiggede på hvor nemt den fordelte sig over huden og samtidig så helt naturlig ud. Jeg bliver altid glad, når jeg har den her på og min hud ser ud som om den er photoshoppet. Så jer med tør hud – I bliver nødt til i det mindste at prøve den her! Jeg tror simpelthen ikke I vil fortryde. Slut med foundations som hænger i de tørre flager og sidder halv dårligt på kinderne og i panden.

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

14. februar 2018
/

BEDSTE I 2017 | Alle de bedste beauty produkter!

Posted in Guide

Bedste i 2017 skønhedsfavoritter

Reklame

Vi er trådt godt ind i 2018 og jeg håber, I alle havde et fantastisk nytår og er kommet godt ind i året. Jeg havde selv en skøn nytårsaften, men herefter har den mest stået på eksamenslæsning og eksamen. Jeg håber, at der er andre derude end mig, som bliver helt lagt ned af eksamen i januar måned. Og derfor er jeg nok heller ikke super aktiv herinde på bloggen – men jeg lover at vende stærkt tilbage!

Men lad os nu få kigget på de produkter, der har været de bedste i 2017. Det har faktisk været utroligt nemt at vælge dem – for i virkeligheden er jeg et kæmpe vane mennesker. Jeg øver mig stadig i at blive bedre til at prøve nye ting, men skal jeg noget vigtigt og specielt, så holder jeg mig altid til mine klassikere! Og det er dem, jeg kommer til at snakke om i dag…

Bedste i 2017 Huda Beauty Clinique Nars

Morphe x Jaclyn Hill Palette

Et af årets mest omtalte paletter, som jeg brugte alt for mange penge på at købe hjem fra USA og nu kan findes rigtig mange steder. Men pyt! For den her palette er fantastisk, især til prisen! Den har en masse matte farver og jeg finder den altid frem, hvis jeg mangler en god brun til at blende andre farver ud med.  I kan læse min anmeldelse af den lige her! I kan finde paletten hos f.eks. Beauty Bay (reklamelink), når den altså ikke lige er udsolgt…

Clinique High Impact Lash Elevating Mascara

Når jeg finder en mascara, jeg elsker – så ved jeg det som regel allerede den første gang, jeg bruger den. Jeg har verdens mest besværlige øjenvipper (læs mere om hvad jeg gør med dem her!), så når jeg finder en mascara, der får dem til at være bukket hele dagen og generelt se flotte og fyldige ud, så ved jeg at jeg har fundet en favorit.  I kan læse mere om mascaraen her i et tidligere indlæg og I kan købe den hos Feel Unique (reklamelink) eller Matas (reklamelink).

NARS Soft Matte Concealer

En concealer, som virkelig har slået benene væk under mig er denne. Så lækker, cremet og nem at bruge. Den ser vildt naturlig ud og du kan både blende den ud med din finger, beauty blender eller børste. Jeg vil anbefale den her til alle – også jer, som er bange for concealere i små krukker (som jeg også var før!). I kan læse min oprindelige anmeldelse af den her! Og I kan købe dem hos blandt andet Feel Unique (reklamelink).

Huda Beauty Lip Strobe

Den her lip gloss fik mig overtalt til, at lip gloss faktisk ikke er helt forfærdeligt. Jeg har ellers haft en frygt for dem i mange år. Men den her er så smuk på læberne og giver virkelig effekten af større læber. Og så har den glitter i sig. I kan læs mere om Huda Beauty lige her! Og I kan finde hendes smukke lip strobes lige her hos Cult Beauty (reklamelink)

Bedste i 2017 - Huda Beauty Duff LashesBedste i 2017 Estee Lauder Urban Decay

Duff Lashes Au Natural

Mine absolut favorit øjenvipper, som redder mig hver gang. De sidder perfekt på øjet, ser “naturlige” ud og passer bare perfekt til min øjenform. Jeg får altid komplimenter med dem på og hold da op, de kan genbruges mange gange. Jeg er stadig på kun på andet par af denne vippe og de holder så fint. I kan læse mere om dem her og købe dem her! (Og støt dem, det er seje danske piger, der står bag!)

Estée Lauder Double Wear Foundation

Jeg er ikke sikker på, at den her nogensinde rykker sig væk fra at være min favorit… Jeg elsker dækkeevnen, måden den lægger sig på huden på og holdbarheden. Jeg bruger den ALTID, når min makeup skal holde længe og jeg havde den naturligvis også på nytårsaften. I kan læse lidt mere om den her! Og så kan I blandt andet købe den hos Feel Unique (reklamelink). Psst, bemærk hvor meget der er at spare ved at købe den online…

Urban Decay Self-Adjusting Complexion Primer

Den her primer er helt fantastisk og jeg har været forelsket i den siden jeg købte den tilbage i juli måned. Den giver den vildeste effekt på huden og fungerer næsten som en slags blurring-filter. I kan læse mere om den her  og finde den hos blandt andet Magasin (når den altså ikke er udsolgt!)

Milani Cosmetics Baked Blush i Luminoso

Der har kun været en blush for mig, som virkelig stikker ud. Og det er selvfølgelig denne smukke sag fra Milani. Den har været meget omtalt i det udenlandske skønhedssamfund, men nu har vi pludselig også lettere kunne få fingre i den. Og tro mig, I vil elske den! En helt sart ferskenfarvet blush med en smule shine, som ser helt naturlig ud. I kan læse mere om den her og købe den hos Beauty Bay (reklamelink) her til kun 88 kr.!

Bedste i 2017 Milani Cosmetics Morphe Jaclyn Hill Bedste i 2017 - Benefit Hoola Lite

Jouer Cosmetics Powder Highlighter i Citrine

Jeg tør nu godt kåre det her til årets køb hos mig. Verdens smukkeste highlighter, som jeg stadig ikke kan få nok af. Den er super shiny, men uden at indeholde glitter og så ser den bare helt fantastisk ud på min hudtone. Ingen highlighter kommer altså i nærheden af denne i mine øjne – og I kan også læse min anmeldelse her, hvis I ikke tror på mig! Og så kan I selv finde den hos blandt andet Beauty Bay (reklamelink)

Benefit Hoola Lite

Så kom der endelig en bronzer til os lyse piger, som har brug for virkelig lidt farve før det ser helt mudret og orange ud på huden. Den her bronzer er min bedste ven og jeg har desværre snart ramt bunden af den. Farven passer mig perfekt og den kan SÅ nemt bygges op. Hvis du er lys som mig, så prøv den her. Du fortryder det ikke! Læs mere om den her og find den hos Sephora.

Så kom vi igennem alle produkterne – var nogle af jeres favoritter også i blandt? Jeg kan mærke, at jeg har et meget kærligt forhold til alle de her produkter og nogen er endda på vej til at blive brugt op. Hvilke produkter kunne I ikke leve uden i 2017?

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

7. januar 2018
/

De 5 bedste highlightere i 2017

Posted in Guide

De 5 bedste highlightere i 2017 fra NARS, MAC, Hourglass, Benefit, Jouer Cosmetics

Reklame

2017 er ved at være slut og jeg har ingen idé om hvor tiden er blevet af. Men om et par uger træder vi ind i et nyt år og der er vist intet bedre tidspunkt end nu at begynde på lidt opsamlingsindlæg. Og hvor er bedre at starte end de 5 bedste highlightere i 2017?

2017 har ikke været et lige så stort “highlighter-år” som de forgående, men i min samling har der stadig været et par nye favoritter sammen med en ægte klassiker, jeg aldrig får nok af. Så læs med, hvis du ligesom mig heller ikke kan få nok af smukke highlighters!

De 5 bedste highlightere i 2017 fra NARS, MAC, Hourglass, Benefit, Jouer Cosmetics

De 5 bedste highlightere i 2017

Jeg elsker highlightere! Og selvom jeg har en ret massiv samling, må jeg stadig have flere. Lige det er det her et indlæg et godt tegn på. For af årets 5 bedste highlightere er fire af dem nye og kun én har jeg haft længere end i år. Den er til gengæld også virkelig god! Lad os se nærmere på de skønne highlightere.

Hourglass Ambient Lighting Powder i Luminous Light

Den her highlighter er det tætteste jeg kommer på min optimale highlighter. Den giver den helt perfekte, naturlige glød – uden at være glitrende og voldsom. Netop på grund af det er den fantastisk til ældre hud eller hvis man har problemer med tekstur omkring kinderne. Og så er den bare så smuk! Jeg vil aldrig stoppe med at bruge den her lille sag!

NARS Highlighting Blush i Hot Sand (reklamelink)

Den her er faktisk ret ny i min samling – men jeg vidste, at jeg ville elske den! Jeg så først KathleenLights bruge den – og siden har jeg utålmodigt ventet på at prøve den. Den er super smuk og meget naturlig. Den minder rigtig meget om den ovenover fra Hourglass. Til min hverdagsmakeup elsker jeg en highlighter, der giver den her naturlige glød. Også helt perfekt til meget lys hud!

De 5 bedste highlightere i 2017 fra NARS, MAC, Hourglass, Benefit, Jouer CosmeticsDe 5 bedste highlightere i 2017 fra NARS, MAC, Hourglass, Benefit, Jouer Cosmetics

MAC Extra Dimension Skinfinish i Oh, Darling (reklamelink)

MAC og deres Extra Dimension Skinfinishes har fået rigtig meget kærlighed på bloggen i år (læs om dem her og her!). Den her er min favorit af dem alle. Den er gylden uden at være for gylden – jeg kan bruge den selv når jeg er rigtig lys, og så er det ellers den slags highlighter, der kan ses fra det ydre rum. Fantastisk smuk og perfekt til julens fester.

Jouer Cosmetics Powder Highlighter I Citrine (reklamelink)

Den her tager prisen som mit bedste køb i 2017! Jeg eeeeelsker den her highlighter – på den der måde hvor den giver sådan en glød, der virkelig kan SES, men som hverken er tyk eller fyldt med glitter. Den er i mine øjne den perfekte aften/fest highlighter – hvor Hourglass Ambient Lighting er den perfekte dags-highlighter. Læs min anmeldelse af den her!

Benefit Dandelion Twinkle Highlighter

Ja, jeg kommer aldrig videre end de naturlige, glødende highlightere. Og det her er en af dem igen! Jeg troede faktisk ikke jeg ville blive så vild med den her, som jeg er. Farven ser lidt skræmmende ud – men på huden giver den en fin, fin finish. Den er en smule mere glitrende end både den fra Hourglass og NARS, men det er ikke noget jeg har lagt mærke til på huden som sådan.

Nedeunder kan I se swatches! Fra venstre er det NARS Hot Sands, Benefit Dandelion Twinkle, Jouer Cosmetics Citrine, MAC Oh, Darling og Hourglass Luminous Light.

De 5 bedste highlightere i 2017 fra NARS, MAC, Hourglass, Benefit, Jouer Cosmetics

LÆS OGSÅ: MIN HIGHLIGHTER SAMLING

Hvor bliver jeg altså i godt humør af at kigge (og skrive) om highlightere. Jeg tror stadig, det er et af mine absolut yndlingsmakeupprodukter. Og som I nok kan fornemme på mine billeder ovenover, så gør highlightere sig altså bare meget bedre i virkeligheden! Så tro mig, det her er nogle af de absolut bedste ude på markedet – hvis du altså spørg mig! Hvilken highlighter er din favorit?

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ Facebook | Instagram

18. december 2017
/

Produkter jeg ikke kan leve uden lige nu!

Posted in Anmeldelser

Produkter jeg ikke kan leve uden lige nu Becca Hourglass MAC NARS

Reklame

Jeg er ikke så god til at få lavet månedlige favoritter mere – til gengæld vil jeg prøve at lave et par opsamlingsindlæg engang i mellem, så I kan få et lille indblik i de produkter jeg ikke kan leve uden lige nu! Så lad os få kigget nærmere på de syv produkter, jeg slet ikke kan få nok af i øjeblikket.

Nederst i indlægget finder I endelig også vinderen af min CND Vinylux Glacial Illusion konkurrence!

ColourPop Super Shock Shadow i Bae

Produkter jeg ikke kan leve uden lige nu med ColourPop, Sephora og NARS

Jeg har virkelig nydt de sidste par måneder, hvor jeg har fået lov til at deltage i en masse spændende events, møde en masse af mine kollegabloggere og virkelig få lov til at give den gas med makeuppen. For når man er sammen med ligesindede, får man lyst til at gøre lidt mere ud af makeuppen. Og det kan jeg virkelig mærke, når jeg genopdager en masse gode ting i min makeupsamling! Så lad os da få kigget nærmere på de produkter jeg ikke kan leve uden.

Physician’s Formula Butter Bronzer

Den her bronzer har fået så meget kærlighed på de sociale medier – og jeg er helt med på den vogn! Den dufter fantastisk, har en god varm farve (uden at være for varm) og så blender den nemt ud. Den er lidt svær at få fat i for os danskere, men har linket til Iherb, hvor man kan købe den for under 80 kr., hvis man kan google sig frem til en coupon code.

ColourPop Super Shock Shadow i Bae

Den her øjenskygge er så smuk og jeg elsker at bruge den over øjenlåget. Man skal have en mørk base under for virkelig at få den til at stå ud. I kan faktisk se et makeuplook med den lige her! Den giver en effekt på øjenene, som virkelig imponerer – især når man bare har duppet den på med fingeren.

NARS Audacious Lipstick I Brigitte (reklamelink)

Det her er muligvis den læbestift i min samling, jeg har mest kærlighed for. Det er den første Audacious Lipstick, jeg købte – og det er min favorit farve af dem alle. Det er en varm-rødtonet nude, som passer til ALT. Og så er det jo bare en af de bedste læbestiftsfinishes, der er.

MAC Strobe Cream GoldliteHourglass Ambient Lighting Powder Luminous LightSephora Collection Pro Angled Brush 49

Urban Decay Vice Lipstick i Fuel (reklamelink)

Det er nok ikke en hemmelighed, at jeg elsker en god nudelæbestift og det er bare tit det, der bliver smidt på læberne, når jeg skal ud af døren. Den her fra Urban Decay i Vice passer perfekt sammen med den ovenstående fra NARS. Den er nemlig med til at gøre den lidt mere lys og gylden. Jeg elsker de to sammen!

MAC Strobe Cream i Goldlite (reklamelink)

Jeg kom til at købe den her sag som et lille impulskøb. Jeg har før været glad for Strobe Cream, men har ikke brugt det længe. Den her har den vildeste gyldne effekt, når man blender den ud. Den er FANTASTISK under en foundation, hvor man ønsker en masse glød og varme.

Hourglass Ambient Lighting Powder i Luminous Light

Jeg har talt om den her et par gange før på bloggen. Det er en af mine dyreste investeringer, men som virkelig har været alle pengene værd! Det er den smukkeste, mest naturlige highlighter i min samling. Den skal ses i virkeligheden! Den giver huden en smuk glød uden at være glitrende overhovedet.

Sephora Collection Pro Angled Brush 49

Hvis I ikke har prøvet børsterne fra Sephoras PRO linje, skal I altså gøre det. De er lidt dyre, men hold nu op en kvalitet! Det er uden tvivl nogle af de bedste børster i min samling og den her lille sag har givet mig lyst til at konturere igen.

Nedeunder kan I se swatches af alle de smukke produkter, jeg har omtalt i dagens indlæg. Nogle fotografere bedre end andre. Men tro mig, de er alle heeeeelt fantastiske, når man tager dem på huden på den ene eller anden måde.

Produkter jeg ikke kan leve uden lige nu Becca Hourglass MAC NARS

Jeg elsker at finde gamle favoritter i min samling, som jeg ikke har givet nok kærlighed til i et stykke tid. Og kombineret med nogle nye, gode produkter så har man de produkter jeg ikke kan leve uden lige nu. Jeg kan i hvert fald slet ikke vente med at bruge de her produkter igen snart.

Hvad er dit favoritprodukt LIGE nu? 

Og vinderen af min CND Vinylux Glacial Illusion kollektion er Trine – jeg sender en mail til dig straks, så du kan få din præmie! Og tusind tak til jer alle der deltog.

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

8. december 2017
/

Hvad er der i min rejsemakeuptaske!? BEAUTY ESSENTIALS

Posted in Guide

Hvad er der i min rejsemakeuptaske?Jeg har virkelig været meget hjemmefra de sidste par ugers tid (det kan I måske også mærke på mængden af blogindlæg?) – og hver gang jeg skal væk et par dage, står jeg i samme situation igen og igen. Jeg skal finde præcis det makeup, som jeg ikke kan rejse uden. Og hvad er bedre end at dele det med jer i et blogindlæg? Så læs med i dag hvis du vil have svar på spørgsmålet; hvad er der i min rejsemakeuptaske!

REKLAME

Hvad er der i min rejsemakeuptaske?Hvad er der i min rejsemakeuptaske?

Hvad er der i min rejsemakeuptaske?

Til basen er det rigtig meget de samme produkter der går igen. En god primer, hvor min favorit lige nu er Urban Decay Self-Adjusting Complexion Primer (pssst., der er 15% rabat hos feelunique.com, hvis man køber over 500 kr. med koden SEPTDK), som giver en god udvisket base. En foudation med god dækkeevne, hvor valget næsten altid står mellem Estée Lauder Double Wear Foundation eller L’oreal True Match Foundation. Det er nemlig begge produkter, som jeg stoler fuldt ud på! De holder længe på huden, blender nemt og så matcher de min hudfarve næsten perfekt. Min concealer bliver skiftet ud en gang i mellem – men NARS Soft Matte Concealer er fast, det er nemlig en af mine absolut favoritter! Også Bourjois Healthy Mix Concealer er med denne gang. Det er en dejlig pigmenteret concealer, som både blender og holder godt.

LÆS OGSÅ: GUIDE | Sådan får du en holdbar og flot festivalmakeup

Af pudderprodukter starter jeg med en god matterende pudder til at sætte min foundation. Der er min favorit Nude by Nature Flawless Pressed Powder Foundation, som jeg faktisk snart har brugt op – og det fortæller meget om et produkt, når man tænker på min makeupsamling. Den har været en god ven til min tørre hud. Så har jeg selvfølgelig min elskede Benefit Hoola Lite Bronzer med, fordi den bare er fantastisk på min lyse hud. Den har den perfekte farve og den kan nemt bygges op i intensitet. Et andet skønt produkt er Benefit Dandelion Twinkle Highlighter, som giver en god glød uden at være for intens. Jeg elsker den til hverdagsbrug, hvor jeg ikke ønsker en alt for stærk highlighter. Til sidst har jeg min mest elskede blush med, nemlig NARS Blush i Gina – den har den skønneste orange-fersken farve og som passer til alt.

Til øjnene har jeg mine faste brynprodukter med, som er Anastasia Beverly Hills Brow Wiz, der giver den perfekte mængde farve og Givenchy Mister Brow Fix Mascara, som jeg synes alle må eje. I hvert fald jer derude som har øjenbrynshår, der har deres eget liv. Jeg købte den desuden i februar og jeg har stadig over halvdelen tilbage. Det er vel ret pænt? Denne gang har jeg også pakket Benefit Gimme Brow, som får ens bryn til at virke meget mere fyldige (og vilde?) – og jeg kan faktisk godt lide samarbejdet mellem Gimme Brow og Mister Brow Fix. Til sidst er der mascaraen, som normalt plejede at være Maybelline Lash Sensational Waterproof – men nu giver jeg L’oreal Paradise Extatic et forsøg og indtil videre er jeg tilfreds!

LÆS OGSÅ: GUIDE | Sådan skjuler man mørke rander (med før/efter billeder)

Hvad er der i min rejsemakeuptaske?

Jeg er faktisk godt tilfreds med hvor meget jeg kan begrænse mit udvalg af produkter. For jeg har lidt for mange gange pakket alt for mange produkter, som jeg slet ikke har fået brugt. Det vigtigste er en god base – så skal man nok klare resten! Men det kender I sikkert alle til i forvejen. Hvilke produkter kunne I ikke forestille jer at rejse uden?

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

7. september 2017
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.