fbpx
Browsing Tag:

Nivea

PRODUKTER JEG HAR BRUGT OP #5

Posted in Anmeldelser

Produkter jeg har brugt op #5

Reklame (nogle af produkterne er modtaget i gave)

Jeg er blevet virkelig god til at få brugt produkter op! Det er kun en måned siden jeg delte mit sidste indlæg og der er allerede kommet 8 produkter til, som jeg har formået at få brugt op. Og en god blanding af lidt til krop, hår, makeup og (selvfølgelig) mest til ansigtet.

Måske virker det ikke så imponerende for jer derude, at jeg rent faktisk får brugt produkter op. Men jeg bliver jo hele tiden fristet af nye produkter, som jeg enten køber eller får tilsendt. Og pludselig kan man have rigtig mange produkter åbne og det går jo heller ikke. Så jeg øver mig virkelig I at få brugt produkter op!

Vil du gerne læse om mine tidligere produkter jeg har brugt på indlæg, så klik her!

Produkter jeg har brugt op #5

Produkter jeg har brugt op #5

Lad os få kigget nærmere på de otte produkter i dag – hvilke har jeg elsket, hvilket har været okay og hvilke har jeg allerede en back-up af?

Nivea Rich Body Lotion Nourishing Milk

Jeg er ikke en bodylotion type.. Eller, lad mig rette mig selv, var en bodylotion type. Den her har ændret alt for mig! Den er tilpas fed til at bekæmpe min tørre hud, men den tørrer også super hurtigt og efterlader huden på sådan en lækker, gennemfugtet hud. Jeg er KÆMPE fan!
Vil jeg genkøbe det? Ja! Jeg har lige nogle andre, jeg skal have brugt op. Men jeg kigger altid efter dem her i butikkerne – hvis jeg nu skulle finde den til en god pris.

Dove Nourishing Oil Care Conditioner

Jeg løber af en eller anden grund altid tør for balsam og derfor står jeg tit og akut må købe en ny. Den her lød lækker og jeg synes bestemt også den har hjulpet med til med at gøre mit hår blødere og lettere at redde ud. Det er jo nok det vigtigste krav i min balsam.
Vil jeg genkøbe det? Måske. Den var rigtig fin til prisen, men der er jo masser af forskellige conditionere, jeg skal have prøvet derude!

Origins Drink Up Intensive Overnight Mask

Yes! En klassiker hos mig og min hudplejerutine og jeg har endelig fået den brugt op. Man får VIRKELIG meget produkt for pengene – og selvom jeg har brugt den rigtig meget (som i mange gange om ugen), har den holdt ufattelig længe. Det er en helt fantastisk overnight maske til jer derude, der døjer med tør og dehydreret hud!
Vil jeg genkøbe det? Jeg har skam allerede en back-up liggende parat til brug!

Clinique Pep-Start Double Bubble Purifying Mask

Jeg har faktisk været virkelig glad for den her maske, som har været perfekt at bruge før badet eller efter en lang dag med makeup, hvor man virkelig har brug for huden bliver renset i dybden. Jeg ved dog ikke, om jeg synes der har været nok produkt i forhold til prisen, da den forholdsvis hurtigt var brugt op.
Vil jeg genkøbe det? Jeg har stadig mange andre purifying masker, som virker hurtigt, jeg gerne vil teste før jeg vurdere om denne er pengene værd. Så lige nu bliver det et nej, selvom jeg har været virkelig glad for den!

Produkter jeg har brugt op #5

Laura Mercier Translucent Loose Setting Powder

Åh, jeg er ked af den her er brugt op! Det er min absolut favoritpudder og den holder faktisk virkelig længe. Jeg købte den her i New York for 2 år siden og jeg er først løbet tør for den nu. En helt fantastisk pudder til tør og sart hud som min.
Vil jeg genkøbe det? Ja! Altid! (men skal vist have brugt lidt op af alt det andet jeg har først…)

The Ordinary Azelaic Acid Suspension 10%

Jeg er virkelig vild med konceptet bag The Ordinary. Men det er altså nogle gange lidt overvældende – og jeg kan ikke helt finde ud af hvad der virker for min hud og hvad der ikke gør. Jeg synes egentlig dette produkt var ret lækkert og havde en god konsistens lignende en almindelig fugtighedscreme. Men gjorde den en forskel? Det er jeg ikke så sikker på.
Vil jeg genkøbe det? Nej, det tror jeg ikke. Der er mange andre produkter fra The Ordinary, jeg elsker højere.

Cellex-C Enhancer Hydra 5 B-Complex

Hvorfor har jeg så avancerede produkter i min rutine? Den her skal virke ved at trænge ind i huden og give fugt på den måde. Det er altså ikke noget man kan se på overfladen med det samme, men mere noget der hjælper over tid. Over den sidste måned har jeg brugt den ret trofast og jeg tror faktisk, at den virker! Men den er så virkelig også dyr…
Vil jeg genkøbe det? Nej, jeg holder mig nok bare til mine olier og gode serums til at give huden et boost fugt.

Estée Lauder Advanced Night Repair Intensive Recovery Ampoules

Og lad os da lige slutte absolut dyrest med det her vidunderlige produkt fra Estée Lauder. Jeg føler mig så privilegeret over at få disse ting ind af døren fra Estée Lauder selv og det er helt sikkert grunden til min hud har det bedre end længe. Jeg elskede de her små ampuller, som jeg brugte sammen med det almindelige Advanced Night Repair serum og det var SKØNT for huden!
Vil jeg genkøbe det? Så længe jeg er på SU, bliver det nok et nej. Men hold da op jeg glæder mig til at kunne forkæle min hud med den her slags produkter, når jeg engang er på en fuldtidsløn.

Produkter jeg har brugt op #5

Så kom vi igennem otte skønne produkter, som jeg er ret taknemmelig for at have brugt op. De har hjulpet mig til lige at have lidt lækrere makeup, hår og hud. Det er det skønneste ved at være blogger – så får jeg lov til at prøve så meget mere af det, jeg elsker, end jeg ellers ville. Og jeg får lov til at glæde mig over at bruge produkter op, fordi der er så meget andet godt at tage af.

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

2. marts 2018
/

NIVEA 1 Minute Urban Detox Mask | hudpleje på bare ét minut!

Posted in Anmeldelser

Nivea 1 Minute Urban Detox Mask

Reklame (produkterne er modtaget i gave)

Jeg elsker en god ansigtsmaske – og som jeg fortalte i det her indlæg, er det mit mål for 2018 at være bedre til at bruge dem. Og så er det jo fantastisk, når der kommer masker som dem her, Nivea 1 Minute Urban Detox Mask, som er ansigtsmasker, der virker på bare ét minut. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men nu har jeg fået testet dem alle tre et par gange (og lidt til!) og jer tør godt komme med min førstehåndsindtryk – jeg er vilde med dem!

Nivea 1 Minute Urban Detox Mask kommer i tre varianter, + Purify, Pore Refine og Moisturise. De kan allerede findes i butikkerne og på matas.dk (reklamelink) til 89,95 kr. stykket.

Nivea 1 Minute Urban Detox Mask

Nivea 1 Minute Urban Detox Mask

Maskerne har specielt fokus på bylivet og de problemer, det kan give til huden ved uren luft og et hektisk liv. Derfor virker de også på kun et minut og kan lige give det ekstra løft en travl morgen eller aften, hvor man har brug for give sin hud lidt ekstra kærlighed. Men altså, jeg vil bestemt ikke sige de kun kan bruges af bymennesker… Mennesker på landet fortjener ligeså meget at give deres hud lidt ekstra omsorg.

Jeg bruger disse inden jeg går i bad og skyller dem så af i badet. Men jeg elsker også at bruge dem om morgenen for lige at vække huden (og mig selv!) op.

Nivea 1 Minute Urban Detox Mask +Purify

Den her maske er min favorit! Den indeholder hvidt ler og små skrubbekorn, som giver en blid eksfoliering uden at være for voldsom til min sarte hud. Den er fugtgivende og efterlader huden dejlig frisk. Jeg elsker at bruge den om morgenen for at friske huden op.

Nivea 1 Minute Urban Detox Mask Moisturise

Giver et intensivt fugtboost på bare ét minut. Jeg kan virkelig godt lide den her om aftenen for at give min hud lidt ekstra fugt efter en lang dag. Desuden indeholder den hyaluronsyre, som er et af mine favorit-fugtigheds-ingredienser.

Nivea 1 Minute Urban Detox Mask Pore Refine

En gennemsigtig gel, som virker varmende på huden – men uden på nogen måde, at være ubehagelig. Da den er selvopvarmende virker den til at åbne porerne, så de aktive ingredienser bedre trænger ind. Jeg er virkelig vild med den her, da den igen på ingen måde er for voldsom til min sarte hud.

Nivea 1 Minute Urban Detox Mask

Jeg er virkelig vild med idéen om masker, der bare virker på ét minut (eller et par minutter, hvis man nu lige er i gang med noget…) De er rare på huden, irriterer ikke og er de hele taget bare nemme at bruge. Nu må vi se hvad de kan gøre for min hud i længden – men lige nu er jeg super tilfreds!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

16. februar 2018
/

HVAD JEG HAR TÆNKT MIG AT GØRE FOR MIN HUD I 2018 …

Posted in Guide

Hvad jeg har tænkt mig at gøre for min hud i 2018

Reklame (indlægget indeholder produkter modtaget i gave)

Jeg ELSKER at være en del af den her skønhedsverden. Og jeg elsker at dele det med jer. For jeg har nok lært mere om hudplejeprodukter over de sidste to år end i hele mit liv. Og det har virkelig åbnet mine øjne for hvad der passer til mig og hvad der ikke gør. Og jeg lærer stadig… Og tilpasser mig… Så læs med i dag, hvis du gerne vil høre mere om hvad jeg har tænkt mig at gøre for min hud i 2018 – og hvilke produkter, jeg vil bruge!

LÆS OGSÅ: Det mest hypede hudpleje brand lige nu… THE ORDINARY

Hvad jeg har tænkt mig at gøre for min hud i 2018

Hvad jeg har tænkt mig at gøre for min hud i 2018

Først og fremmest, lad os starte med det helt grundlæggende. Jeg skal være bedre til at rense min hud!  Jeg skal være bedre til enten at vaske af med Philosophy Purity One Step Cleanser eller i det mindste renser af med en god micellar water, som en fra La Mer The Cleansing Micellar Water eller BIODERMA Sensibio H2O Make-up Removing Micellar Water (reklamelink).

Desuden skal jeg have endnu mere fokus på kemisk peeling – og almindelig peeling! Af kemisk peeling bruger jeg lige nu Pixi Glow Tonic (reklamelink). Men jeg glæder mig også til at prøve Dr. Jart + Dermaclear Micro Milk Peel. Af almindelig skrubbeprodukter til ansigtet mangler jeg stadig det helt rigtige match, men jeg vil glæde mig til at prøve L’oreal Sugar Scrub Cacao Butter (reklamelink).

LÆS OGSÅ: Mine bedste tips til festklar hud | HUDPLEJE

Desuden har jeg også tænkt mig at blive bedre til at bruge ansigtsmasker! Det er noget jeg allerede er blevet langt bedre til, men stadig skal huske mig selv på. Jeg elsker en god sheetmaske som Sephora Rose Face Mask til at fugte og Dr. Jart Dermask Micro Jet Clearing Solution Maske til uren hud.  Når jeg bruger en sheet maske, er jeg blevet kæmpe fan af at rulle med en jaderuller over masken, for at få produktet til at absorbere endnu bedre. Af almindelige masker elsker jeg Origins Clear Improvement Active Charcoal Mask to Clear Pores (reklamelink) og The Body Shop Tea Tree Skin Clearing Clay Mask (reklame), som begge er gode til at dybderense min sarte hud.

Og så bliver jeg nødt til at slå et slag for de nye ansigtsmasker, som virker super hurtigt. Clinique Pep-Start Double Bubble Purifying Mask (reklamelink) virker på 3 minutter og gennemrenser huden med små bobler, der popper op. Også Nivea Essentials 3in1 Detox Mask Pore Refine (reklamelink) lover at have en aktiv maske på kun ét minut. Perfekt morgen eller aften før man afslutter sin hudplejerutine.

Jeg er desuden blevet langt mere opmærksom på anti-age produkter. Jeg er overbevist om, at det er bedre at være forebyggende – og jeg er trods alt 26 år, så det begynder at snige sig frem. Derfor bruger jeg den helt fantastiske Estée Lauder Advanced Night Repair (reklamelink), som er dyr – men virkelig er pengene værd til dehydreret hud som min. Jeg glæder mig også til at få prøvet Clinique Smart produkterne! Alt for at undgå at de begyndende rynker får fodfæste!

LÆS OGSÅ: HUDPLEJE PRODUKTER I ROTATION

Til sidst er det vigtigt, at jeg husker at gennemfugte min hud godt! Det er heldigvis noget jeg har fået langt bedre styr på og de sidste to vintre er jeg gået igennem uden en eneste tør plet. Jeg elsker en god natmaske, som booster min hud med fugt. Lige nu bruger jeg flittigt Origins Drink Up Intensive Overnight Mask (reklamelink) og Skinfood Freshmade Coconut Mask. Men jeg kan ikke vente med at få prøvet Clinique Moisture Surge Overnight Mask (reklamelink).

Hvad jeg har tænkt mig at gøre for min hud i 2018Hvad jeg har tænkt mig at gøre for min hud i 2018

LÆS OGSÅ: Koreansk hudpleje hos Sephora | K-POP

Jeg er virkelig blevet fan af hudpleje! Det kan I nok også mærke i det her indlæg? Jeg synes virkelig det skaber basen for en smuk makeup – og jeg er så glad for, at jeg endelig har bekæmpet min tørre hud. Nu mangler jeg så bare lige at komme af med alle de andre småskavanker… Så det her er hvad jeg har tænkt mig at gøre for min hud i 2018!
Hvilket hudplejeprodukt kan I ikke få nok?

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

11. februar 2018
/

5 FAVORITTER TIL UNDER 100 KR

Posted in Guide

5 Favoritter til under 100 kr Loreal Nivea After Shave Balm Rimmel NYX

Efter mit indlæg i søndags, hvor det gik op for mig, at alt mit makeup er uhyrligt dyrt, besluttede jeg mig for at det næsten ikke kunne være mere passende end at vise 5 favoritter til under 100 kr. For alt behøves naturligvis ikke være i 300-400 kroners prisklassen, for der findes faktisk en masse rigtig gode produkter i den langt billigere ende. Så her kommer min guide til de fem bedste, jeg har prøvet!

L’oreal Brow Artist Plumper, 89,95 kr.

Dette er et af de faste produkter i min øjenbrynsrutine. Det er en brow gel med en smule farve – du kan vælge mellem to i Matas, som sætter brynene rigtig fint efter man har fyldt dem ud. Børsten er dejligt lille, så du kan komme ordentligt til og få alle hårene med. Jeg bruger den også nogle gange alene, hvis jeg ikke har ret meget makeup på, men gerne lige vil have lidt styr på mine øjenbryn.

Nivea Men After Shave Balm Sensitive, 79,95 kr.

Et ret hypet produkt i skønhedsverdenen er lige nu denne “primer”, som egentlig er en after shave til mænd. Men Nikkietutorials fandt ud af, at anden mest brugte ingrediens i denne er glycerin og hun fandt derfor ud af, at makeuppen nærmest klistrede sig fast til huden og ellers bare blev siddende hele dagen. Jeg synes det er genialt, da du får 100 ml for 80 kr., hvilket de færreste primere kan hamle op med. Den virker meget godt til at holde på makeuppen – men hvis du har brug for mere hjælp til forskellige hudproblemer, skal du nok kombinere den med en anden primer også.

LÆS MERE: DRUGSTORE HAUL | NYX, IsaDora og Maybelline

L’oreal Infallible Eyeshadow, 45 kr.

Disse øjenskygger fra L’oreal er nogle af de smukkeste overhovedet – men det gør mig bekymret, at jeg ikke kan finde dem på Matas’ hjemmeside. Jeg håber ikke de er ved at udgå. Linket er til en ebay side, hvor man stadig kan få fat i en del farver. Og disse farver er så skønne at arbejde med – det er nærmest et slags pressed pigment, hvor man får så meget farve ud af dem hvis man for eksempel arbejder med sin fingre. De er så smukke og jeg håber altså stadig de er til at få fat i herhjemme.

Rimmel Lasting 25 Finish Nude Foundation, 99 kr.

Denne foundation er FANTASTISK! Jeg har i så mange år ikke brugt Rimmel produkter, da jeg kun havde svage erindringer om deres produkter som teenager og det var intet specielt. Men de har virkelig nogle kvalitetsprodukter nu og denne foundation er noget af det bedste. Det er en medium dækkeevne, som glider så nemt på huden. For mig er der ingen forskel fra denne til mange af mine andre (dyrere) foundations. De har også en med rødt låg til dem som elsker full coverage. Og husk – de er enormt tit på tilbud i Matas til 75 kr. eller lignende.

NYX Soft Matte Lip Cream, 65 kr.

NYX er endelig landet fysisk i Danmark i flere Matas butikker og det er skønt. NYX er nemlig et virkelig godt mærke og især deres læbeprodukter er fantastiske. Og billige! Disse Soft Matte Lip Creams kommer i rigtig mange farver og er en slags flydende læbestift, som dog ikke tørrer så knastørt som mange af de andre ude på markedet. Det elsker jeg jo. Og så er prisen jo bare god. Jeg er også stor fan af deres Liquid Suede Lipsticks og Full Throttle Lipsticks.

LÆS MERE: Rimmel Apocalips Lip Laquer

5 Favoritter til under 100 kr Loreal Nivea After Shave Balm Rimmel NYX

Jeg håber, at I kan lide denne slags indlæg – især i modsætning til min ellers lidt dyre makeupvaner. Men i en makeupsamling skal der jo være plads til lidt af hvert og jeg er altid på jagt efter billigere makeup, som præstere lige så godt som det dyreste. Hvad er jeres favorit produkter i den billigere ende af skalaen?

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

19. april 2016
/

DRUGSTORE HAUL | NYX, IsaDora og Maybelline

Posted in New in (shopping)

Drugstore Haul Nyx Isadora Maybelline Rimmel Nivea Anmeldelse Dansk Danmark BlogEfter jeg begyndte at gå op i makeup for et par år siden, er min fokus blevet drejet mere og mere mod high-end mærker og jeg har fået et lidt unaturligt forhold til hvad makeup må koste. Det værste er næsten også, at jeg har glemt hvor mange gode ting, der findes blandt de lidt billigere makeup mærker. Så nu har jeg igennem de sidste to uger samlet en god bunke “drugstore” produkter sammen, som jeg vil dele med jer i dag.
Drugstore produkter er en ret misvisende titel i Danmark, da en drugstore jo er en slags forretning i USA. Men drugstore, for mig i hvert fald, betyder de billigere makeupmærker som f.eks. Rimmel, L’oreal og Maybelline. Og i dette tilfælde kan disse mærker findes i Matas eller Magasin. Så her kommer en kort gennemgang af disse produkter og så kommer der nok nogle indlæg senere på måneden, hvor jeg går lidt mere i dybden med de forskellige ting.
Drugstore Haul Nyx Isadora Maybelline Rimmel Nivea Anmeldelse Dansk Danmark Blog Drugstore Haul Nyx Isadora Maybelline Rimmel Nivea Anmeldelse Dansk Danmark Blog

NYX Liquid Suede og NYX Soft Matte Lip Cream

Det jeg næsten er allermest spændt over, er disse NYX læbeprodukter. De er endelig kommet til salg hos Matas – og kan findes lige her. De sælges desuden også i butikkerne i Bruuns Galleri i Århus og Fields i København. Priserne er rigtig fornuftige og jeg elsker altid, når jeg kan købe mine produkter fysisk i butikken. Liquid Suede koster 80 kr. og Soft Matte Lip Cream koster 65 kr. Farverne jeg har købt er fra Liquid SuedeSway og Pink Lust og i Soft Matte Lip Cream: Antwerp, Ibiza og Milan. 

Drugstore Haul Nyx Isadora Maybelline Rimmel Nivea Anmeldelse Dansk Danmark Blog Drugstore Haul Nyx Isadora Maybelline Rimmel Nivea Anmeldelse Dansk Danmark Blog

Maybelline Lash Sensational Mascara og IsaDora Grand Volume Mascara

Der er også kommet to nye mascaraer til samlingen. Maybelline Lash Sensational Mascara i den vandfaste version er min absolut yndlingsmascara og jeg er nu i gang med tredje tube. Den er fantastisk!
En helt ny til samlingen er IsaDora Grand Volume Mascara, som IsaDora har været så søde at sende til mig sammen med en masse andre lækre produkter. Det sælges i Magasin og er ikke et mærke jeg har så meget kendskab til… Endnu. Jeg glæder mig til at se nærmere på denne mascara – navnet lyder i hvert fald lovende!

Nivea After Shave Balm i Sensitive

Dette er et ret sjovt produkt… Det er en after shave til mænd, men på YouTube er dette produkt blevet hypet voldsomt som den perfekte primer – I kan blandt andet se denne video med KathleenLights, hvor hun gennemgår det hele rigtig fint. Jeg er super spændt på at prøve den her, for hvis den virker, er det godt nok en billig ansigtsprimer!

Drugstore Haul Nyx Isadora Maybelline Rimmel Nivea Anmeldelse Dansk Danmark Blog

Maybelline Fit Me Concealer

Et nyt produkt i Matas, som jeg ved mange har ventet på, er Fit Me kollektionen. Endelig er den landet i Danmark og til rigtig gode intropriser. Jeg mener, at jeg gav 60 kr. for denne concealer. Så en rigtig god pris, for en virkelig kendt concealer. Farve udvalget er til gengæld rigtig skidt – kun tre forskellige farver i concealeren, hvilket er virkelig ærgerligt, da der i udlandet er et kæmpe udvalg af farver.

Rimmel Lasting Finish Nude Foundation

Denne foundation har jeg læst enormt mange gode ting om og jeg er altid på jagt efter gode drugstore foundations, da der helt klart er kommet flere på det danske marked. Jeg håber, at denne lever op til mine forventninger med en medium dækkeevne, som holder længe på huden. Den er lige nu på tilbud i Matas til 75 kr., som er virkelig billigt, hvis det er en god foundation.

Drugstore Haul Nyx Isadora Maybelline Rimmel Nivea Anmeldelse Dansk Danmark Blog

IsaDora Color Correcting Concealer og IsaDora Face Sculptur

De sidste to produkter er endnu engang fra IsaDora, som jeg har fået tilsendt. Det første er en concealer palette, hvor der er fire forskellige farver til color correcting. Det ser spændende ud og er glad for, at den er til Anti Redness, da min hud godt kan blusse ret meget op. 
Face Sculptor
er en fin palette til highlight, bronzer og contour. Farverne ser lovende ud – måske lidt til den varme side for en lyshudet person som mig. Men jeg skal helt sikkert prøve mig frem med denne og bronzeren ser skøn ud.

Jeg glæder mig til at kaste mig ud i at bruge alle disse produkter og forhåbentlig finde nogle favoritter blandt de lidt billigere mærker. Jeg håber desuden, at I kunne lide denne slags “haul” indlæg.

 

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

8. marts 2016
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.