fbpx
Browsing Tag:

Nudestix

NUDESTIX | er du klar til at finde dit nye favoritprodukt?

Posted in Anmeldelser

Nudestix Sephora Anmeldelse Danmark

Produkterne er modtaget i gave

Hvis I ikke allerede kender Nudestix, så ændrer det sig i dag! Og det skal det ærlig talt også… For Nudestix er makeup gjort helt simpelt, så alle kan være med – fra de mest øvede til nybegyndere. Produkterne er hovedsagligt creme-baseret og lavet til alle os, der gerne vil kunne gøre os klar på 5 minutter. Selvfølgelig uden at gå på kompromis med noget!

Jeg skriver dagens indlæg fordi jeg synes Nudestix stadig fortjener en del mere kærlighed i Danmark. De har været i Danmark et godt stykke tid nu, men i et land hvor vi alle stadig er lidt for glade over mærker som Too Faced og NARS endelig er kommet hertil, glemmer vi nogle af de nye! Nudestix sælges i Sephora og på sephora.dk.

Nudestix Sephora Anmeldelse DanmarkNudestix Sephora Anmeldelse Danmark

Nudestix i Danmark hos Sephora

Nudestix kan som sagt findes i Sephora med et fint udvalg af produkter. Der er både lidt til huden, øjenene, øjenbrynene og læberne. Mærket er skabt af to søstre og deres mor og idéen bag makeupmærket er, at man altid skal se naturlig ud – bare bedre. Det skal fremhæve de bedste ting ved dit ansigt og skjule det værste. Jeg synes idéen er så fin og så kommer alle produkterne i små tinæsker, som man samtidig kan bruge som små makeuppunge til de vigtigste produkter. Lad os se nærmere på kollektionen!

Nudestix Magnetic Matte Eye Color og Magnetic Luminous Eye Color, 210 kr.

Først til deres øjenskygge produkter. Her findes der både matte og shimmer-farver. Jeg har tre farver; Fig, Immortal og Angel. Jeg elsker at bruge disse direkte på øjet og så blende ud med fingeren. Det er simpelthen så nemt – og hurtigt. Man får let det der udvaskede look, som bare giver lidt ekstra farve. Og ønsker man det, er det super nemt at bygge farven op. Og når produktet først er tørt, sidder det godt fast!

Nudestix Intense Matte Lip + Cheek Pencil, 210 kr. 

Jeg føler altså, at jeg har haft mere end en af disse farver. Måske er den forsvundet i en taske? Det er i hvert fald nogle vanvittigt lækre læbestifter, som også kan bruges som blush. Eller hvad man nu har lyst til. Alle produkterne er multifunktionelle og fordi de blender så smukt ud, er det nemt også at bruge den her farve på kinderne. Desuden er der stor fokus på, at alle læbestifterne er i farver, som er your lips but better.

Nudestix Sephora Anmeldelse Danmark Nudestix Sephora Anmeldelse Danmark

Nudestix Nudies All Over Face Color Bronze + Glow Stick, 240 kr.

Her er der tale om de fineste creme highlighter. Og de her highlightere er virkelig til jer, som elsker en naturlig glød fremfor den effekt, en almindelig glitrende-highlighter måske kan give. Det er super naturligt – og virkelig let at bygge op. Farverne er Illumi-naughty, Hey Honey og Brown Sugar, Baby. Jeg kan slippe afsted med at bruge Illumi-naughty og Hey Honey som highlighter – og Brown Sugar, Baby er fantastisk, hvis jeg ønsker at bronze op med glød. Fordi de er så naturlige, kan man bruge dem meget mere afslappet end en almindelig highlighter. De arbejder desuden godt sammen med din foundation under – jeg har i hvert fald aldrig oplevet, at den har løftet baseproduktet op.

Nudestix Nudies All Over Face Color Matte, 240 kr. 

Det her er den nyeste lancering fra Nudestix og de her gør mig rigtig (rigtig) glad. Det er matte sticks, som kan bruges som bronzer og blush. Og så kommer de nok i de smukkeste farver, jeg nogensinde har set. Jeg har bronzeren i Bondi Bae og blushen i Bare Back. Og jeg er helt tosset med dem! Især Bare Back er nok en af de smukkeste blush-farver, jeg nogensinde har set. Især til lidt vinterlys skandinavisk hud. Igen er der tale om produkter, som blender super let med fingeren eller den tilhørerende børste (som sidder i den anden ende af selve produktet!).

Nudestix Eyebrow Stylus Pencil & Gel, 210 kr. 

En rigtig fin øjenbrynsblyant med tilhørende eyebrow-gel. Produktet finder du i den ene ende, den anden ende består af en gel. Det er en øjenbrynsblyant i en aflang trekant, som vi blandt andet også har set hos Benefit og Anastasia Beverly Hills. Produktet er en smule for lyst til mig i deres Brown farve, men selve produktet er super fantastisk. Ikke for pigmenteret og ikke for blød. Og så er deres øjenbrynsgel en af mine personlige favoritter til mine ustyrlige øjenbrynshår!

Nudestix Rock’n’Roller Easy Eyeliner Ink

Jeg kan ikke finde den her på Sephoras webshop, men jeg må tjekke om de har den i butikken! Det er nemlig en ret fin metallisk eyeliner, som kommer i to farver Golden Rosé og den jeg har, Bronze Patina. Den kommer også i en helt almindelig sort farve. I kan se den sjove roller-ball lige her – og selvom jeg ikke helt forstår den idé, så er de to metalliske farver for smukke til ikke at nævne. Super pigmenterede og (forholdvis) nemme at bruge.

Nudestix Sephora Anmeldelse DanmarkNudestix Sephora Anmeldelse DanmarkNudestix Sephora Anmeldelse Danmark

Som I nok kan fornemme, er jeg ret betaget af det her mærke! Og det er jo på en eller anden måde svært at sælge noget, der er så simpelt og egentlig ikke særlig innovativt. Men jeg tror engang i mellem, at man bliver tabt blandt større og vildere lanceringer igen og igen. Men i virkeligheden leder vi vel alle efter nogle produkter, som vi kan bruge lynhurtigt hver dag og som gør det godt. Og her gør Nudestix det altså fantastisk! Så lov mig, at du kigger nærmere på mærket næste gang du er i Sephora!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

20. marts 2018
/

MIN CONCEALER SAMLING | de gode, de dårlige, de middelmådige …

Posted in Guide

Min Concealer Samling 2018

Reklame (nogle af produkter er modtaget som gave)

Jeg elsker concealere! Det kan jeg ligeså godt få sagt med det samme. Så dømmer I mig forhåbentlig mindre hårdt, når I ser hvor mange jeg har i min concealer samling… Jeg er altid på jagt efter den helt rigtige concealer og min idé om den perfekte concealer kan nå at skifte mange gange om året. Derfor er det jo nødvendigt at have en lidt stor samling, så jeg har til alle slags dage!

Læs med i dag og hør min dom over min concealer samling – hvilke elsker jeg? Hvilke synes jeg er okay? Og hvilke har skuffet mig?

Min Concealer Samling 2018

Min Concealer Samling 2018

Jeg har samlet alle mine “rigtige” concealers i det her indlæg om min concealer samling. Jeg har nemlig en hel bunke til, som mere har en farve korrigerende effekt (læs blandt andet om dem her, her og her!). Og disse concealers er også nogen jeg har, fordi de på et eller andet tidspunkt passer mig i farven – enten når jeg er helt lys eller jeg har selvbruner på. Jeg har derfor også kun én farve med af hver concealer, som er den jeg oftest bruger (for ja, jeg har overraskende mange ens concealere i forskellige farver…). Men lad os se nærmere på de forskellige produkter!

NARS Soft Matte Complete Concealer (reklamelink) er en af mine all-time favoritter. Jeg har et indlæg om dem her – og jeg giver dem simpelthen så meget kærlighed! Det er den første concealer på krukke, jeg sådan rigtigt er blevet forelsket i. Benefit Airbrush Concealer  (reklamelink) var en af de nye lanceringer fra Benefit, hvor de relancerede hele deres concealer kollektion. Den her er for mørk til mig de fleste dage, men jeg elsker den fersken undertone den har og høje dækkeevne, der kan dække ALT. L.A. Girl Pro.Conceal HD Concealer  (reklamelink) er en kultklassiker og skulle være en dupe for NARS Radiant Creamy Concealer. Så langt vil jeg ikke gå, da jeg synes den er meget tyk i konsistensen og svær at blende ud. Jeg har brugt den et par gange, men jeg kommer aldrig rigtig tilbage til den, fordi den ikke gør noget specielt for mig.

LÆS OGSÅ: GUIDE | Sådan skjuler man mørke rander (med før/efter billeder)

Maybelline Fit Me Concealer (reklamelink) er igen et hypet produkt, som du kan købe til en rigtig god pris. Jeg er ret vild med den her concealer (som I nok kan se på billedet…) og den er faktisk næsten brugt op. Farven passer mig perfekt, fordi jeg ikke er så vild med en alt for lys concealer. Men min farve er desværre den lyseste på hylderne i Danmark. NARS Radiant Creamy Concealer (reklamelink) er en af de mest trofaste concealere i min samling og jeg tror, at det her er min tredje tube. Den dækker godt, blender nemt og er tyk – men uden at være så tyk, at den sidder dårligt under øjnene. L’oreal Perfect Match Concealer (reklamelink) er lillesøsteren til en af mine favorit foundations, L’oreal True Match og jeg synes den fungerer rigtig godt. Den er meget tynd i konsistensen, men den har en pæn dækkeevne uden at være for voldsom. En god hverdagsconcealer.

Nudestix Concealer Pencil er lidt anderledes end mine andre foundations, da den er et blyantsprodukt. Men concealeren er faktisk super nem at blende ud med og fænomenal til at bruge under øjenbrynene for det perfekte øjenbryn. Sephora Bright Future Gel-Serum Concealer købte jeg med hjem fra USA, da hypen var allerstørst. Det er en skøn concealer som kommer i lyse farver – min er dog nok en smule for lys og pink, men jeg elsker den finish den giver huden. Urban Decay Naked Skin Concealer (reklamelink) er igen en klassiker, som jeg har genkøbt et par gange. Let på huden med utrolig god dækkeevne. Jeg ved mange enten er til denne eller NARS Radiant Creamy Concealer – men selvom de er så forskellige, får de altså begge kærlighed i min makeuprutine.

LÆS OGSÅ: Hvad er der i min rejsemakeuptaske!? BEAUTY ESSENTIALS

Min Concealer Samling 2018 Swatches

Benefit Boi-ing Concealer (reklamelink) er igen et af produkterne fra relanceringen hos Benefit. Den er oftest alt for mørk til mig, men dækkeevnen kan man virkelig ikke tage fra den. Den dækker virkelig alt og den gør det på en lækker, cremet måde. Maybelline The Eraser Eye Concealer (reklamelink) har taget os alle med storm – og det er faktisk hovedsagligt kun den concealer jeg har brugt de sidste par uger. Den er bare så lækker, let og cremet på huden. Den lægger sig så flot! Bourjois Healthy Mix Concealer  (reklamelink) er måske ikke så kendt i Danmark og det er en skam! En skøn (og virkelig billig) concealer, som dækker godt uden at være tung overhovedet. Perfekt til hverdage med hurtig makeup. Tarte Shape Tape Concealer kender vi derimod vel alle efterhånden. Jeg har min i en alt for lys farve, så jeg bruger faktisk mest min til spot-concealing. Desuden synes jeg den er meget tung og tyk – jeg er ikke sikker på jeg helt forstår hypen omkring den her?

LÆS OGSÅ: BEST OF CONCEALERS | til lys hud

Smashbox Studio Skin Concealer (reklamelink) har en skøn, fersken undertone og er let på huden. Den holder virkelig godt og passer mig helt perfekt, når jeg har brugt selvbruner. Kat Von D Lock-It Concealer er en af de tungere concealers og minder lidt om Tarte Shape Tape – og jeg synes nok de er en smule for tunge. De er på mig bedst at bruge som spot-concealer og da den her er mørkere end Shape Tape, passer den perfekt, når jeg har selvbruner på. It Cosmetics Bye-Bye Under Eye Concealer er også en klassiker på Youtube og et af de musthaves, jeg købte med hjem fra USA. Men altså, jeg får næsten aldrig den her brugt! Den super tykke konsistens er lidt voldsom, synes jeg. Og fordi min er så lys, synes jeg næsten kun den gøre mørke rander værre – men det er nok meget min egen fejl, fordi jeg har købt den så lys. Erborian Touch Pen Concealer (reklamelink) er den sidste i rækken, men faktisk en af mine favoritter! Det overraskede mig lidt, da jeg ikke har mange Erborian produkter i min samling. Men den her concealer har den helt rigtige farve, den er let på huden og så blender den super lækkert ind i huden. Faktisk minder den meget om Maybelline The Eraser Eye Concealer. 

Min Concealer Samling 2018 Swatches

LÆS OGSÅ: NYHEDER FRA MAYBELLINE | concealer, mascara og liquid lips!

Så kom vi igennem min concealer samling – så slemt var det da ikke, var det? Jeg har muligvis et par produkter for meget, men det er altså svært at skille sig af med produkter, hvis man nu kunne komme til at mangle dem igen. Så det er den undskyldning, jeg bruger overfor mig selv. Hvilke concealere kan I ikke leve uden? Og synes I der mangler nogle i min concealer samling, som jeg bare må eje?

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

20. februar 2018
/

NYHEDER I SEPHORA forår 2018 | Nudestix, Guerlain, Winky Lux …

Posted in New in (shopping)

Nyheder i Sephora Forår 2018

Reklame (produkter modtaget i gave)

Jeg har allerede delt lidt nyheder med jer herinde fra NARS og Too Faced – men i dag skal vi kigge nærmere på nogle af de andre spændende brands – hvor der både er nye produkter, men også nogen som er helt nye i Sephora. Blandt andet Winkylux. I bør allerede kunne finde de fleste af de her nyheder i jeres lokale Sephora eller på sephora.dk.

Jeg har bare et lille udvalg til jer af produkter i dag, men jeg synes helt sikkert de fortjener at blive vist frem til verdenen, så I kan se hvad der gemmer sig bag nogle af skønhederne. Så læs med og find ud af mere om nyheder i Sephora forår 2018.

Nyheder i Sephora Forår 2018Nyheder i Sephora Forår 2018

Erborian BB Drops Makeup Add-On “Baby Skin” Effect, 290 kr.

En slags primer, som både kan bruges alene eller under foundation. Den skal hjælpe med at udglatte huden og give en smuk finish. Jeg er lidt forvirret, for den kommer kun i én farve – og den er ret mørk. Jeg sætter mig for at teste den en af de nærmeste dage, for den ser som udgangspunkt alt for mørk ud til mig. Men jeg er vild med idéen!

Marc Jacobs Le Marc Liquid Lip Crayon, 210 kr.

En læbeblyant som på læberne føles som en cremet lipliner, men som lover samme holdbarhed som en flydende læbestift. Den kommer i 10 nuancer, hvor mange af farverne er forholdsvis dybe. Jeg kan godt lide konsistensen og farverne, men jeg er ikke helt sikker på hvor innovativt en læbeblyant er i mine øjne.

Guerlain La Petite Robe Norie Lip Colour Ink, 250 kr.

En flydende læbestift, som kun skal give et pift af farve i første lag. Man kan derefter bygge den op og give den intensitet, som man ønsker. Flasken er super smuk og Guerlain er jo bare virkelig et luksusmærke. Den kommer i 14 farver og kan holde op til 8 timer på læberne.

By Terry Lash-Expert Twist Brush, ca. 265 kr.

Så vidt jeg kan se er denne her ikke lanceret endnu – i hvert fald ikke online. Men en mascara, som man kan personliggøre alt efter ens ønsker. Ønsker man længde, kan man forlænge børsten og ønsker man volume, twister man mascaraen sammen og gør den mere intens. Det er noget jeg har prøvet før hos Too Cool For School.

Nyheder i Sephora Forår 2018Nyheder i Sephora Forår 2018

Fenty Mattemoiselle Plush Lipstick, 150 kr. 

Hey, det her er mit første Fenty produkt. Og at det er en smuk, mørk hot-pink farve gør mig kun endnu mere glad. En let læbestift i 14 farver, hvor farven er mat men uden at være tung på læberne. Jeg er vild med indpakningen, som er lille og elegant.

Lipstick Queen Dating Game, 180 kr.

Lipstick Queen har virkelig innovative læbestifter – og i år er de kommet med en valentines kollektion med fire farver. Alle i smukke lyserøde farver med fuld pigmenteringen, som glider over læberne. Jeg er tosset med farverne og pigmenteringen! Og den lyserøde indpakning!

Winky Lux Glimmer Balm & Flower Balm, 135 kr. 

Winky Lux er et nyt mærke hos Sephora – og deres læbestifter har taget mig med storm. Hovedsagligt fordi de er så uhyggeligt smukke på billeder (som I nok har bemærket på min Instagram…) Den ene er med glitter og den anden med en smuk blomst inde i selve læbestiften. Eller læbepomaden, som det nok mere er. Som I kan se bliver de begge en sart pink på min hud.

Nudestix Nudies All-ver Face Color MatteNudestix Rock'n Roller EyelinerNudestix Nudies All Over Face Color Swathes

Nudestix Nudies All-Over Face Color, 240 kr.

Nok det produkt, jeg er vildest med her! Smukke nye farver fra Nudestix, som laver helt fantastiske produkter til rigtig gode priser. De her kommer i fem farver og man kan bruge dem som man vil. Jeg er tosset Bare Back, som jo er den smukkeste creme-blush, jeg nogensinde har set. Og så var de helt fantastisk bløde og pigmenterede – perfekte som naturlig makeup eller hvis man elsker cremeprodukter i sin rutine.

Nudestix Rock’n Roller Eyeliner

Denne er heller ikke dukket op endnu (online i hvert fald), men det er et koncept jeg mener vi så sidste år fra MAC. En eyeliner, som har en lille rulle man påfører produktet med. Jeg synes den her rulle gør tingene mere komplicerede end en eyeliner i forvejen er, men farverne er så smukke. Den kommer i sort og så to metalliske farver. Den I ser her er Bronze Patina.
Hvad tænker I om nyhederne? Jeg synes altså der er rigtig mange gode ting i mellem! Jeg er så glad for, at vi har Sephora her i Danmark, som faktisk har virkelig mange lækre mærker, som gider komme med deres nyheder til Danmark. Der kommer nemlig også gode ting fra kendte mærker som Kat Von D, Huda Beauty, Becca og Benefit. Så skriv endelig en kommentar, hvis I har forespørgsler på noget – jeg sidder jo med pressematerialet på hånden.

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

18. februar 2018
/

NUDESTIX Nudies All Over Face Color Bronze + Glow | en helt unik highlighter!

Posted in Anmeldelser

Nudestix Nudies All Over Face Color Bronze + Glow Danmark

Reklame

Det er ikke længe siden, jeg har lavet et indlæg om Nudestix og deres indtog på det danske marked hos Sephora. Og nu er der allerede kommet en udvidelse til kollektionen. Nemlig disse Nudestix Nudies All Over Face Color Bronze + Glow. Og lad ikke det lange navn skræmme dig – det her er nogle af de mest innovative highlighters, jeg har set meeeeget længe.

Vil I læse om mit tidligere indlæg om Nudestix, hvor jeg fortæller mere om brandet og deres produkter, så klik her!

Nudestix Nudies All Over Face Color Bronze + Glow DanmarkNudestix Nudies All Over Face Color Bronze + Glow Danmark

Nudestix Nudies All Over Face Color Bronze + Glow

De her highlightere kommer i tre forskellige farver – fra den helt lyse Illumi-Naughty til den mørke Brown Sugar, Baby. På den måde rammer man en highlighter, der nok vil kunne passe til en hver hudfarve. Selve produktet er i den ene ende og så er der en blendingbørste i den anden. De koster 210 kr. stykket og kan snarest findes i Sephora og på sephora.dk

Hvad er så specielle ved de her highlighters? For cremede stick-highlighters har vi jo set før! Men de her er altså anderledes – de er nemlig i modsætning til mange andre highlighters overhovedet ikke glitrende, men efterlader den vildeste, dewy – ja, næsten våde effekt. Og det er meget anderledes og måske noget man skal vænne sig til.

LÆS OGSÅ: JOUER COSMETICS POWDER HIGHLIGHTER | verdens smukkeste highlighter?

Jeg har brugt dem et par gange nu. Og især effekten de giver på makeupfriedage er fantastisk. Man kører den lynhurtigt over kindbenene, næseryggen og måske øjenkrogen og straks ser man ud som om man har glødende hud. Jeg har også brugt den under foundation for at give lidt ekstra glow, hvilket også virkede godt. Ovenpå foundation skal man dog være en smule forsigtig og duppe produktet på – men det giver stadig en virkelig smuk effekt og fungerer fantastisk som base for en anden highlighter.

Nedenunder her kan I se swatches af de tre smukke farver, hvor Illumi-Naughty og Hey, Honey er mine åbenlyse favoritter. Men en farve som Brown Sugar, Baby vil også se smuk ud på øjenlågene, hvis man er for lys til den. De er dog rigtig svære at swatche, da de er meget lysreflekterende – og ikke glitrende.

Nudestix Nudies All Over Face Color Bronze + Glow SwatchesNudestix Nudies All Over Face Color Bronze + Glow Danmark

LÆS OGSÅ: BECCA HIGHLIGHTERS

Jeg er utroligt vild med de her Nudestix Nudies All Over Face Color Bronze + Glow, som I nok kan fornemme. Jeg elsker når mærker tør komme ud med noget, som rent faktisk er nyt og revolutionerende. Også selvom det kan være lidt et sats. Jeg havde også min tvivl om dem her i starten, men i ansigtet fungerer de altså fantastisk godt.

I kan som sagt finde dem i Sephora i løbet af november måned! Og glæd jer!

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

7. november 2017
/

5 produkter, du skal købe lige nu!

Posted in Guide

5 produkter du skal købe lige nu fra NYX, Urban Decay, MAC, Nudestix og Clinique

Reklame

Jeg tester simpelthen så mange produkter lige nu – og selvom det til tider kan føles overvældende, er det altså bare lækkert, når man finder det helt rigtige produkt. Så det dedikerer jeg dagens indlæg til, så I også ved hvilke produkter, jeg ikke synes I må gå glip af! Så her er 5 produkter, du skal købe lige nu fra blandt andet NYX, Urban Decay og Clinique.

Og I kan endelig(!) se vinderen af min CND Nightspell konkurrence nederst i indlægget!

NYX Total Cover Drop Foundation

NYX Professional Makeup Total Cover Drop Foundation

Lad os starte lige på og hårdt. Den her foundation fra NYX er fantastisk – intet mindre. Den kan bygges op fra en helt let finish med få dråber til fuld dækning. Jeg bruger den gerne i kombination med en anden foundation, som har en lettere dækkeevne (lige nu er min favoritkombi Estée Lauder Double Wear Nude og denne). Jeg synes, det er et enormt godt budgetkøb og så kommer den i et hav af farver! Man skal dog være obs på den er meget mat – netop derfor kan jeg godt lide at bruge den med en mere dewy foundation.
I kan finde den hos Matas (reklamelink) til 140 kr. eller hos lookfantastic.dk (reklamelink) til 124 kr.

Nudestix Eyebrow Stylus Pencil & Gel

Produkter til øjenbrynene har de fleste af os nok styr på. Men pludselig kan der altså komme noget virkelig godt ind fra højre og det må jeg tale om! Den her pen fra Nudestix har en trekantet spids blyant, som man f.eks. kender det fra Anastasia Beverly Hills Brow Definer. Det der skiller sig ud her, er den helt fantastiske brow gel, som man finder i den anden ende. Her er nemlig endelig en brow gel, som kan holde mine bryn på plads. Noget jeg ellers kun har oplevet med Givenchy Mister Brow. Den er helt fantastisk! Så hvis dine bryn er lidt uregerlige, så tjek den her ud (eller den fra Givenchy!) – du vil ikke fortryde.
Nudestix kan købes eksklusivt hos Sephora til 210 kr.

MAC Extra Dimension Skinfinish i Oh, Darling!

Jeg har snakket om den her på bloggen før, da jeg lige havde købt den. Og indrømmet, så kom jeg til at købe den lidt impulsivt. Den er nemlig meget varm og gylden – og det er ikke altid en god highlighter-farve til os meget lyse piger. Men jeg tog fejl og den er blevet en favorit i min samling. Den er gylden, lækker og vanvittig smuk på huden. Det er virkelig en highlighter, man ikke må gå glip af!
I kan finde den hos Matas (reklamelink) til 250 kr. (psst, lige nu kan I få den på tilbud til 187,50 kr.!)

MAC Extra Dimension Skinfinish i Oh, Darling! swatchUrban Decay Self Adjusting Complexion Primer

Urban Decay Self-Adjusting Complexion Primer

Jeg købte den her for noget tid siden – men som I nok kan se, har jeg været svært glad for den. Jeg så første Shannxo på Youtube bruge den og den tydelige forskel, man kunne se i hendes ansigt, var nok til at overtale mig! Den har en lidt sjov, grynet konsistens. Men hold nu op, hvor den udglatter og udvisker huden. Det er vildt så kæmpe en forskel det gør. Det ligner man har brugt photoshop til huden – og hvem vil ikke gerne opleve det?
I kan købe den hos Magasin (hvor den lige nu er udsolgt online) til 245 kr. eller hos feelunique.com (reklamelink) til ca. 228 kr.

Clinique High Impact Lash Elevating Mascara

Det er sjældent (rigtig sjældent!), at jeg finder en ny favorit mascara. Jeg er nemlig så heldig at være født med lige vipper, som helst vil forblive lige (og bestemt ikke bukkede). Så når jeg finder en mascara, som rent faktisk kan holde mine vipper bukkede, bliver jeg så glad! Og den her mascara fra Clinique kan netop det. Og udover at være fantastisk til os med lige vipper, giver den også en masse fylde og længde. Helt uden at klumpe. Jeg er så solgt i den her mascara og ved ikke hvordan jeg skal gå videre til andre produkter…
I kan købe den hos Matas (reklamelink) til 195 kr. eller hos lookfantastic.dk (reklamelink) til 159 kr.

Clinique High Impact Lash Elevating Mascara Clinique High Impact Lash Elevating Mascara

Og som lovet får I her til sidst vinderen af min CND Nightspell kollektion konkurrence – og tusind tak til alle jer der deltog! I gør det så skønt at afholde konkurrencer. Vinderen er:

 

Jeg har skrevet en mail til dig, Camilla. Og igen, tusind tusind tak fordi I har deltaget!

Jeg håber desuden I kunne lide dagens indlæg. Der er virkelig mange nye produkter hele tiden og jeg føler mig ret beæret over at få lov til at teste så meget af det. Så det mangler vel bare, at jeg giver lidt videre til jer. Hvilket produkt drømmer du allermest om lige nu?

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

20. oktober 2017
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.