fbpx
Browsing Tag:

Øjenbryn

KELLEY BAKER BROWS | how-to til de perfekte bryn! (med billedeguide)

Posted in Guide

Kelley Baker Brows Danmark

Reklame

For et par uger siden var jeg så heldig at være inviteret med til at møde Kelley Baker, som står bag Kelley Baker Brows. For mig (og måske jer?) er hun stadig et ret nyt bekendtskab. Men da hun startede med at fortælle, at hun lige havde været forbi Kris Jenner og lavet bryn på hende og Kim Kardashian hjemme i Los Angeles, kunne jeg godt regne ud vi havde at gøre med lidt af et talent. Og dygtig var hun!

Jeg har prøvet at samle de bedste tips, jeg fik med hjem til jer i det her indlæg. Og så er der ellers en billedeguide, hvor I kan se hvordan jeg bruger Kelley Baker Brows på mine (umulige) øjenbryn.

Kelley Baker Brows Danmark

Kelley Baker Brows i Danmark

Kelley Baker Brows er stadig ret nyt her i Danmark – og det er heller ikke til at finde så mange steder. I kan dog købe hendes produkter hos blinknordic.com og hos udvalgte saloner. Og tro mig, det er højkvalitetsprodukter som vi også kender det fra Anastasia Beverly Hills.

Ovenover ser I de produkter, jeg har brugt til at skabe mine bryn med i dag. Fra venstre er det Highlighter Smudge Brush, Clear Brow GelBrow Defining PencilBrow PowderSephora Brow Pencil og Camo Light Highlighter Pencil

Prisklassen er meget som vi kender den fra mærker som Anastasia Beverly Hills og Benefit. Brow Defining Pencil koster 219 kr. og Clear Brow Gel koster 239 kr. Altså produkter i den lidt dyrere ende, men som så forhåbentlig giver et bedre slutresultat.

Lad os se nærmere på min lille guide, hvor jeg ihærdigt prøver at få styr på mine øjenbryn!

Øjenbryn how-to med Kelley Baker BrowsGuide til øjenbryn med Kelley Baker Brows

1) Det første vi lærte var, at man skal bruge en mat highlighter, Camo Light Highlighter Pencil, under brynet til at ramme det ind – og det må man gerne gøre inden man begynder, så man har en skitse af sit “færdige” øjenbryn. Endnu vigtigere er, at man kun skal gøre det UNDER brynet. Hvis man også tager den lyse farve op over brynet, modvirker man den opløftende effekt med den lyse farve.

2) Så bruger jeg Brow Defining Pencil til at og prøve at skabe den form,  jeg ønsker. Jeg følger altid mit naturlige bryn og laver det blot mere fyldigt og skarpt i kanterne (for det har det virkelig brug for!). Jeg bruger den her til især at lave en lige streg under brynet og give volume i enden af brynet.

3) Sådan ser brynet ud, når jeg er færdig med Brow Defining Pencil. Denne blyant er faktisk en del lysere end jeg er vant til at bruge, men jeg har fundet ud af det fungerer fantastisk. Så pas på med at gå efter en for mørk farve.

Guide til øjenbryn med Kelley Baker Brows

4) Så bruger jeg Brow Powder i farven Brown til at skabe endnu mere dybde og farve i mit bryn. Her fokuserer jeg især på det yderste styk, som både mangler en del hår – men som jeg også godt kan lide er mørkere.

5) Jeg har ALTID brug for en bryngele 0g her har jeg brugt Clear Brow Gel. Mine øjenbrynshår har tit deres eget liv og de har brug for at blive lagt godt ned. Her blender jeg også den lyse highlighter ud og så kan man virkelig se, hvordan det hele samler sig.

6) Så er mit øjenbryn færdigt! Jeg er efterhånden ved at være ret tilfreds med både formen og fylde – for jeg er stadig ikke helt god til alt for store øjenbryn. Det vigtigste råd må være, at man følger sin naturlige form! Det bliver altid bedst.

Nedenunder kan I se det ene bryn færdigt og det andet uberørt. Det er noget af en forskel, hva? (Selvom det måske ikke er verdens bedste kvalitet – jeg beklager hvor dårlig jeg er til billedeguides…)

Guide til øjenbryn med Kelley Baker Brows

Jeg håber I kan bruge min lille øjenbrynsguide til noget og jeg måske har fået åbnet jeres øjne for Kelley Baker Brows. Det er et mærke, som helt sikkert fortjener lidt mere kærlighed her i lille Danmark… Og hvis alle Kardashian søstrene stoler på hendes bryn-ekspertise, kan vi vist også godt!

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

3. december 2017
/

NUDESTIX | det perfekte “less is more” makeup

Posted in Anmeldelser

Nudestix Sephora Danmark

Reklame

Nudestix har ramt Danmark og Sephora – og det er noget, vi alle sammen skal være glade for! Nudestix er nemlig det perfekte hverdags-makeup-brand, hvor fokus er på simple farver, der let kan lægges og som gør at du kan fremhæve dine smukkeste sider. Så læs med, hvis du ikke kan få nok af simple produkter, som rent faktisk er nemme at bruge!

Og glem ikke at deltag i min lækre konkurrence i samarbejde med CND lige her!

Nudestix Intense Matte Lip PurityNudestix Lash Lengthening Mascara

Nudestix hos Sephora

Nudestix er noget andet. Det er både noget andet end det jeg normalt skriver om på bloggen og noget andet end det vi ser i butikkerne lige nu. Hos Nudestix er der nemlig fokus på det simple, lette makeuplook. Det makeuplook man kan påfører på farten med få, enkle produkter. Et produkt kan bruges til flere ting og med få trin har man det perfekte hverdagslook.

Kollektionen, der har ramt Danmark, består af en række produkter fra læbestifter til mascara. Alle produkterne koster 210 kr. og de kan allerede nu findes hos Sephora eller sephora.dk. Hvert produkt kommer i hver sin lille metalæske med en spidser og et spejl i låget. Idéen er, at man i det lille metaletui kan tage de produkter, man har lyst til, med på farten.

LÆS OGSÅ: L’OREAL PARADISE EXTATIC | lever den op til hypen?

For det første er der Lash Lengthening Mascara, som lover at give både vipperne fylde og længde. Samtidig er der også peptides i, som jo er med til at booste vippernes egen vækst. Man skulle kunne se en forskel, hvis man bruger den 30 dage i træk! Deres Eyebrow Stylus Pencil & Gel er det perfekte kombi-brynprodukt. Der er en trekantet blyant i den ene ende og en brynmascara i den anden ende. Den kommer i fire farver og jeg er allerede HELT vild med brynmascaraen, som virker fantastisk.

Nudestix er vilde med det naturlige look og derfor finder man ingen foundations i deres kollektion. Til gengæld er der Concealer Pencil, som måske ser lidt skræmmende ud – men blender helt fantastisk. Jeg har allerede brugt den et par gange til at forme mine bryn med og det gør den til perfektion!

Nudestix Concealer Pencil

Nudestix SephoraNudestix Magnetix Eye Color

Og til de produkter, jeg synes er rigtig sjove. Nemlig deres Magnetic Eye Color. De kommer i 9 metalliske farver og 7 matte. De er super cremede og pigmenterede. Men man skal være lidt hurtig til at arbejde med dem – for de sætter sig hurtigt og er på den måde super holdbare. Selv på olierede øjenlåg.

Til sidst er deres læbeprodukter, som kommer i to slags. Lip + Cheek Pencil som er den fugtgivende hverdagslæbestift i  8 naturlige farver og deres Intense Matte Lip + Cheek Pencil, som navnet nok fortæller, er den matte version i 8 farver. Begge kan også med fordel bruges på kinderne til blush.

Nedenunder her kan I se swatches af en række af farverne. Mine personlige favoritter er nok Concealer Pencil og Magnetic Luminous Eye Color i Angel.

LÆS OGSÅ: 5 bærfarvede læbestifter til vinteren

Nudestix Swatches

Jeg tror virkelig på, at den her kollektion har noget til enhver smag. Og hvis vi alle skal være helt ærlige, er der mange dage, hvor det hele bare gerne må gå lidt let. Det er Nudestix altså perfekt til!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

8. oktober 2017
/

PERFEKTE ØJENBRYN | nyheder fra Depend

Posted in New in (shopping)

Depend Perfect Eye Øjenbryn DanmarkDepend har fornyeligt relanceret hele deres kollektion af produkter til øjnene, som man har kunne finde i blandt andet Matas. I den nye relancering er der velkendte ting som semi-permanente farver til øjenvipper og bryn samt deres falske øjenvipper. Men de er også kommet med en helt ny serie til øjenbryn. Der er ingen tvivl om, at øjenbryn har været det helt store i makeupverdenen over de sidste par år og her kommer Depend med deres bud på de efterhånden velkendte brynprodukter.

Depend Perfect Eye Øjenbryn Danmark

Depend Perfect Eye produkter

Der kommer fire forskellige slags produkter til at farve brynene med samt forskellige ekstra ting, som også kan hjælpe brynene på. For eksempel er der en Eyebrow Duo Styler, hvor der er en voks i den ene ende og en concealer den anden, så man både kan sætte brynene på plads med voksen og gøre kanterne skarpe med concealeren.

Eye Brow Beauty Kit er et alt-i-et-sæt med to øjenbrynsfarver, to highlightere og en voks. Samtidig følger der også en pensel og applikator med.  Det kommer i tre forskellige farver og kommer til at koste 279 kr. Jeg tænker, at sådan et kit er smart, hvis man lægger makeup på andre og har brug for flere farver.

Eyebrow Pomade Colour Cream er den velkendte pomade, som vi har lært at kende fra mange mærker efterhånden. En pomade er god at bruge, hvis man gerne vil have lidt kraftigere eller skarpere bryn. Den her kommer i 6 forskellige farver, så der er en til de fleste øjenbryn. Den kommer til at koste 129 kr.

Depend Perfect Eye Øjenbryn Danmark

Eyebrow Pencil Triangular har en lidt anderledes, trekantet spids. Den kan både lave skarpe kanter, men er også god til at fylde brynene ud med farve. Det er et rigtig godt produkt til en nybegynder, som vil kunne klare sine bryn på ingen tid. Igen kommer den i 6 farver og får en pris på 129 kr.

Eyebrow Pencil Slim & Thin er den tynde øjenbrynspen, som minder om Anastasia Brow Wiz. Den har en ende med en tynd spids og en ende med en øjenbrynsbørste. Jeg elsker den her slags pencils, da de er så nemme at arbejde med. Desuden kan man skabe helt naturlige bryn. Den her kommer også i de samme 6 forskellige farver og får en pris på 129 kr.

Priserne på disse produkter er meget ens med resten af markedet og fra det, jeg kender fra Depend, er priserne steget en smule. Det virker dog til at være nogle gode kvalitetsprodukter. Jeg mangler dog at få dem testet ordentligt ud endnu, men jeg er vild med farveudvalget som minder meget om det fra Anastasia of Beverly Hills. Samtidig kan jeg godt lide, at Depend er med til at gøre den her slags øjenbrynsprodukter mere tilgængeligt for os danskere.Depend Perfect Eye Øjenbryn Danmark

Disse øjenbrynsprodukter sammen med alle de relancerede produkter burde snart kunne findes i butikkerne og det synes jeg helt sikkert er noget, I skal tjekke ud. Depend er stadig et nyt mærke for mig, men disse brynprodukter har helt sikkert imponeret mig. Jeg glæder mig til at få dem testet lidt mere.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

29. september 2016
/

Vejen til de perfekte øjenbryn…

Posted in Anmeldelser

Perfekte øjenbryn Anastasia Benefit Loreal DanmarkPerfekte øjenbryn er noget af det, som vi bestemt ikke kommer udenom i disse tider. Om man går efter fuldstændig skarpe eller mere naturlige bryn, tror jeg det for mange er blevet en fast del af deres skønhedsrutine.
Hos mig skal man ikke mange år tilbage før at øjenbryn ikke betød noget. Jeg kan huske da jeg tegnede dem op første gang og syntes, at det virkede alt for voldsomt. Nu kan jeg næsten ikke forestille mig en verden, hvor der ikke bare er en smule farve i mine øjenbryn. Tiderne ændre sig, hva?
Hvis du gerne vil have perfekte bryn, så læs om mine favoritprodukter lige her.

LÆS OGSÅ: NYHEDER FRA LANCÔME GRANDIÔSE

Perfekte øjenbryn Anastasia Benefit Loreal Danmark Perfekte øjenbryn Anastasia Benefit Loreal Danmark

Vejen til de perfekte øjenbryn med de rigtige produkter

Ligegyldigt hvilke øjenbryn man er til, skal man starte med en god base af produkter. Det er nemlig ikke alle, der kan det samme.
Jeg har en del produkter liggende i min samling, som enten er svære at arbejde med, giver for lidt farve eller slet ikke holder i løbet af en dag. Og disse ting er jo ret katastrofale, hvis man gerne vil have pæne bryn hele dagen.

Jeg har i dag valgt at tage tre øjenbrynsmascaraer, en pomade og to pencilprodukter med. Disse er mine favoritter – dem jeg rækker ud efter hver eneste dag og som jeg ved holder.

LÆS OGSÅ: Fem øjenskygger til globelinjen

Anastasia Beverly Hills Clear Brow Gel  er det eneste produkt, som holder styr på mine øjenbryn hele dagen. Den fungerer nærmest som en lim og sørger for alt bliver hvor det skal hele dagen. Jeg tror slet ikke, at jeg ville kunne leve uden dette produkt. Det er simpelthen bare for godt!

L’oreal Brow Artist Plumper er også en brynmascaraer, som fungerer fint til at sætte brynene med. Denne har dog også en fin farve, som hjælper med at skabe lidt dimension, hvis ens bryn ser lidt fladt og kedeligt ud. Den er desuden et billigere alternativ og let at få fat i.

Benefit Gimme Brow er det brynprodukt, som måske ikke giver det vilde hold til brynene, men som giver den flotteste farve og får brynene til at se mere fyldige ud. Jeg bruger både den her for mig selv eller ovenpå en farve for at give brynene det ekstra. Igen for at skabe lidt dimension.

Anastasia Beverly Hills Dipbrow Pomade er et produkt, som jeg er blevet alt for glad for. Jeg har før i tiden været bange for at bruge disse meget pigmenterede produkter. Men det er faktisk ret let at styre og man kan lave helt skarpe linjer. Derfor bruger jeg den mest når resten af min makeup også skal være ekstra skarp.

Anastasia Beverly Hills Brow Wiz er endnu et produkt som jeg nødigt vil leve uden. Det er i blyantsform og så nem at bruge. Den her vil jeg anbefale til alle nybegyndere, fordi man kan næsten ikke gøre noget forkert med den her. Samtidig har den verdens bedste børste i den ene ende, som er enormt god til at børste farve ud med. Fantastisk produkt jeg bruger på daglig basis.

Benefit Goof Proof Brow Pencil er i høj grad det somme som Brow Wiz. Den her har en lidt større spids, hvor man både kan fylde farven ud og være mere præcis. Denne er jeg blevet stor fan af og generelt har Benefit fået en ret lækker serier med brynprodukter. Alle meget pigmenterede og nemme at arbejde med.

LÆS OGSÅ: BENEFIT BROWS | 9 nye brynprodukterPerfekte øjenbryn Anastasia Benefit Loreal DanmarkPerfekte øjenbryn Anastasia Benefit Loreal Danmark

Dette var mine favorit øjenbrynsprodukter. Jeg har efterhånden prøvet lidt af hvert og jeg vil have et produkt, som kan holde i længden og er let at arbejde med. Har I nogle favoritter derude, som jeg har glemt?

 

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

30. august 2016
/

NYHEDER FRA LANCÔME GRANDIÔSE

Posted in New in (shopping)

Lancôme Grandiose Nyheder DanmarkDa jeg forleden modtog en pakke med nyheder fra Lancôme Grandiôse, kunne jeg næsten ikke få hænderne ned. Prøv lige at se designet på de her produkter – hvor er de altså smukke. Desuden har de skabt en helt ny slags flydende eyeliner, som ser ret så interessant ud. Og så var der også et brynprodukt med, som jo er mit favorit-makeup-essential-produkt. Jeg har ikke fået testet produkterne ordentligt endnu, da jeg har brugt den sidste uge hos min mor uden makeup, men derfor skal I da ikke snydes for at høre lidt mere om alle disse smukke produkter.

Lancôme Grandiose Nyheder DanmarkLancôme Grandiôse Liner – øjne set fra en ny vinkel

Lad os starte med produktet i fokus, som er denne her nye eyeliner. Det er en flydende eyeliner, som er både fugt- og fedtafvisende, så den bliver på sin plads hele dagen. Det specielle er så, at den kan tippes – både til den ene og anden side. Det skal så hjælpe til, at man kan nå den yderste øjenkrog bedre og lave den eftertragtede skarpe vinge. Lisa Eldridge, som jo er kreativ direktør for Lancôme, men også youtuber og kendt makeupartist, har skabt denne eyeliner og derfor er den nok i højere grad skabt til hvad vi forventer af en eyeliner i disse tider. I kan forresten se en video, hvor hun bruger Grandiôse Liner lige her. Den koster 265 kr. og kan blandt andet købes i Matas

Lancôme Grandiose Nyheder DanmarkLancôme Extrême Mascara

Jeg er jo en mascarajunkie og jeg bliver altid glad for at modtage en ny – også selvom jeg har 10 åbne mascaraer i forvejen. Den her mascara er så æstetisk smuk og selvom det selvfølgelig ikke er alt, kan jeg godt lide at have pæne ting i min samling. Lancôme Extrême skal give maksimal volume, men samtidig adskiller og forlænger den vipperne. Det lyder jo ret lovende og børsten ser super interessant ud. Jagten på den perfekte mascara stopper nok aldrig, så jeg kan lige så godt prøve alle langs min vej. Denne koster  255 kr. og kan blandt andet købes i Matas

Lancôme Sourcils Styler

Øjenbryn kommer man nok ikke udenom i makeupverdenen i dag, så her kommer et bud fra Lancôme, som er en mascara til brynene. Den kommer i tre farver og en transparent. Den former brynene, men gør det hele meget naturligt. Jeg er jo nok på det niveau, hvor jeg godt kan lide meget velformede bryn – og dem sætter jeg altid med et produkt som dette, så jeg sørger for hårene sidder som de skal og det hele ser mere fyldigt ud. De koster 230 kr. stykket og kan også findes i Matas.

Lancôme Grandiose Nyheder DanmarkLancôme Hypnôse Palette Matte

Til sidst er der denne lille fine øjenskyggepalette, som man tit ser hos de her store brands i Matas. Den består af 5 øjenskygger, som alle er matte og i jordfarver. Det er jo en rigtig god hverdagspalette og jeg glæder mig til at få den prøvet af. For hvis øjenskyggerne er gode, er det jo den perfekte palette at have med sig omkring, fordi den kan skabe både hverdags og aftenlooks. Den koster 399 kr. og kan også findes hos Matas.

Lancôme er jo et mærke, som lægger i den dyre ende af skalaen, men som stadig er let tilgængelig for de fleste, da det kan købes i Matas. Derfor glæder jeg mig til at få prøvet alle disse produkter af, så jeg kan få et endnu større kendskab til Lancôme. Indpakningen slår i hvert fald alt og er helt sikkert en del af den eksklusive oplevelse. Nu vil jeg prøve produkterne af – måske endda lave et makeuplook, hvor jeg bruger alle disse produkter og så dele det med jer på bloggen.

God tirsdag!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram


Produkterne er modtaget gratis, men holdningerne er mine egne

21. juni 2016
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.