fbpx
Browsing Tag:

Pensler

5 UUNDVÆRLIGE BØRSTER TIL ANSIGTET

Posted in Guide

5 uundværlige børster til ansigtet fra Urban Decay, ELF, Sephora og SigmaDer er nok ikke mange, som er i tvivl om børsterne (eller penslernes) vigtighed i forhold til en god makeup. Det gælder både øjenmakeupbørsterne, men i særdeleshed også børsterne til ansigtet. De gør nemlig halvdelen af ens arbejde! Så her kommer 5 uundværlige børster til ansigtet, som jeg aldrig ville kunne leve uden!

LÆS OGSÅ: DE BEDSTE ØJENSKYGGEBØRSTER | guide

SPONSORERET // indlægget indeholder affiliate links

5 uundværlige børster til ansigtet fra Urban Decay, ELF, Sephora og Sigma

5 uundværlige børster til ansigtet

Det er selvfølgelig ikke helt nemt kun at udvælge fem – men jeg har prøvet. Der er dog stadig en hel række andre børster, jeg også gerne ville have haft med. Men med de her fem børster, kan jeg komme virkelig langt og det var også kun dem jeg havde med på min weekendtur til Norge sidste weekend + en Beautyblender. Så kan man næsten klare alt!

Sephora Pro Featherweight Powder 91

Den her børste er alt for ny til at være en klassiker i min samling, men hold nu op! Det her er den blødeste, største pudderbørste, jeg nogensinde har ejet. Den er fantastisk til at sætte makeuppen med en god pudder eller til for eksempel mineral foundation. Fordi den er så stor, gør den arbejdet enormt hurtigt og så er den bare så rar at røre ved.

E.L.F. Complexion Brush

Den her børste har været min faste følgesvend igennem mange år. Den er også blevet limet et par gange, men den holder ud endnu. Jeg har brugt den her til alt fra pudder, bronzer og blush. Jeg har længe brugt den til bronzer, men nu er den rykket hen til at blive mine foretrukne blush børste. Og så er den her jo rigtig billig! E.L.F. laver fantastiske børster!

5 uundværlige børster til ansigtet fra Urban Decay, ELF, Sephora og Sigma

Sigma Tapered Highlighter F35

Den her plejede at være min foretrukne highlighter børste, men den har måtte vige for en fra Morphe. Men den her er nu stadig fantastisk. Jeg elsker at bruge den til at sætte min concealer under øjnene med. Den er lige og har en spids ende, så den kan virkelig nå godt op under øjnene. Den er god til præcist arbejde, hvis man ikke har lyst til alt for meget pudder under øjnene.

Sigma Flat Kabuki F80

Den her måtte komme med i dag, for den har været min bedste ven igennem mange år. Jeg er først fornyeligt begyndt at bruge den til foundation igen – men den gør det jo så godt! Jeg kan godt lide, at den både kan fordele foundation hurtigt, men også blende den ind. Jeg er meget bedre venner med den her end Beautyblenderen. Den fjerner desuden heller ikke i samme grad dækkeevnen på ens foundation, hvilket jeg er vild med!

Urban Decay Larger Powder F102

Urban Decay og deres børster får slet ikke opmærksomhed nok! Hvilken skam, for de er rent fantastiske. Den her er dog min absolutte favorit – og det er fordi den fungerer perfekt til bronzer og contour. Formen gør, at man kan arbejde præcist men stadig hurtigt. Den er super blød og blender let bronzer ud, som nogle gange godt kan være lidt svær at arbejde med. Jeg vil anbefale den her til alle, som mangler den perfekte bronzer børste.

5 uundværlige børster til ansigtet fra Urban Decay, ELF, Sephora og Sigma

Jeg er selv lidt imponeret over, at jeg kunne nøjes med at vælge 5 uundværlige børster til ansigtet. Jeg har nemlig rigtig mange favoritter, men nogle gange er det godt at skære lidt ind til benet. Og jeg ved jo godt, at det ikke er alle jer derude, som gider købe 20 forskellige børster. Slet ikke når det er livsnødvendigt!

Nu vil jeg nyde en solrig torsdag og se frem til i morgen, hvor jeg har fødselsdag. Lad os se, om jeg kan finde på et lille fødselsdags-personligt-ikke-skønheds indlæg.

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

18. maj 2017
/

5 FAVORITTER FRA REAL TECHNIQUES

Posted in Anmeldelser

Real Techniques Børster Danmark Anmeldelse

Når man skal lægge sin makeup, er noget af det vigtigste de redskaber, man bruger. De skal bare fungerer, for at man kan få det bedste resultat ud af produkterne. Det har jeg virkelig fået lært over de sidste par år og nu må jeg erkende, at man næsten kan få alle slags øjenskygger til at blende så længe man har gode børster. Men der findes jo så mange mærker af forskellige børster og mange forskellige prisklasser – så i dag fokuserer vi på Real Techniques og her er mine fem favoritter.

Real Techniques Børster

Fordelene ved Real Techniques børster er, at man får nogle gode kvalitetsbørster til en okay pris. De er desuden blevet langt mere tilgængelige i Danmark og jeg har både set dem i Matas og Magasin. Dejligt endelig at kunne købe dem fysisk, da man ikke altid har tid til at vente på leveringen.
De laver rigtig mange forskellige børster, så man kan derfor sagtens bygge hele sit børste-kit op med dette mærke og jeg har aldrig oplevet en Real Techniques børste, som var i dårlig kvalitet.

Ulemperne er der dog også et par stykker af. Mange af børsterne bliver solgt i sæt og det er lidt frustrerende, at man er tvunget til at købe 3-5 børster, hvis man ved man kun får brugt 2 af dem. Det virker dog til, at de er gået mere væk fra sættene og sælger flere enkeltvis nu. Desuden har jeg haft mine kampe med deres foundation/concealerbørster. Jeg synes simpelthen de er så små, at jeg føler at jeg skal bruge dobbelt så lang tid på at tage min foundation på end normalt. Jeg har ikke set andre omtale det og det undrer mig altså lidt. For de er meget små.

Real Techniques Duo Fiber Brush Set

De to hvide børster, I kan se på billedet, er fra deres duo fiber sæt. Og dem er jeg simpelthen så glad for – og jeg er egentlig også glad for den store børste i sættet, jeg prøvede bare at begrænse mig her. Fordi det er duo fiber tager de mindre produkt med på børsterne og de gør produkter nemmere at arbejde med, fordi de ikke kommer for meget makeup på huden, som er umuligt at blende ud bagefter. Jeg tænker derfor, at disse er fantastiske til nybegyndere.
Jeg elsker at bruge mellem størrelsen til highlighter og øjenskyggebørsten blender helt fantastisk. Sættet koster 249 kr. og kan andet findes hos makeup-online.dk

Real Techniques Miracle Complexion Sponge

Dette er den klare vinder hos mig. Jeg elsker denne makeupsvamp og den har slået BeautyBlender’en ud af min daglige rutine. Denne her er endnu mere blød og fleksibel. Desuden har den flere former, som man kan bruge til makeuppen – blandt andet den flade side. Den er for eksempel dejlig nem at få op under øjnene, når jeg lægger concealer. Jeg bruger den både til foundation, concealer og pudder, hvis jeg går efter “the baking-method”. Det bedste køb, jeg har gjort mig uden tvivl. Den koster 69 kr. hos makeup-online.dk

Real Techniques Børster Danmark Anmeldelse

Real Techniques Blush Brush

Dette er til gengæld den omvendte verden i forhold til det Real Techniques, jeg kender til. Denne børste er enormt stor – og selvom den også kan bruges til blush (med god vilje), er dette den perfekte pudder børste. Hvis man lige skal sætte sin foundation eller friske op, kan man fordele pudderet hurtigt rundt i ansigtet med et let lag, fordi den her børste er så dejlig stor. Den er helt sikkert blevet en fast del af min rutine. Den kan findes til 125 kr. hos makeup-online.dk

Real Techniques Core Collection

Her er tale om et af den slags sæt, som jeg synes er lidt besværlige. Jeg elsker nemlig den lille børste, som vist er til contour(?) – jeg bruger den til at sætte min concealer under øjnene med. Den passer perfekt og fordi den er lidt spids, kan den komme godt ind under øjet. Den kan da nok også bruges til contour, men der er jeg slet ikke så stor fan af så små børster – så skal der i hvert fald en anden til at blende det ud med bagefter. I sættet får man tre andre børster, som jeg egentlig ikke finder voldsomt interessante, desværre. Men børsterne er jo bestemt ikke dårlige – så man skal bare finde en måde, hvor man synes man får det bedste ud af børsterne på. Sættet koster 265 kr. og kan købes hos makeup-online.dk

Real Techniques Børster Danmark AnmeldelseJeg tror, at der i alle slags makeupbørste-mærker findes nogle børster, som er bedre end de andre. Og her har I så kunne læse om mine fem favoritter fra Real Techniques. Det er helt sikkert et lækkert mærke og når man nu kan finde dem fysisk i butikker, er det nok også noget nemmere at vurdere hvilke man har behov for i sin samling.

 

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram


Indlægget indeholder affiliate links og nogle af børsterne er modtaget som gave.

 

24. maj 2016
/

6 FAVORITTER | øjenskygge børster

Posted in Anmeldelser

Øjenskygge pensler børster Sigma MAC Morphe DanmarkJeg har efterhånden fået investeret i en del børster og selvom jeg synes det er noget af det kedeligste at købe, så er gode børster noget af det vigtigste i en makeupsamling. Faktisk tror jeg, at børster er vigtigere end kvalitetsøjenskygger, da det er dem som står med hele arbejdet, når øjenskyggen skal lægges. Så her kommer mine seks favoritter, som jeg tvivler på jeg kunne leve uden.

Øjenskygge pensler børster Sigma MAC Morphe Danmark

Jeg har her tre mærker med som er Sigma, MAC og Morphe. Sigma og MAC har været i min samling i et par år, hvor Morphe er lidt nyere. MAC er klart den dyreste af disse, men deres børster er fantastiske og så er de bare en smule nemmere at få fat i, da man kan se dem fysisk, hvis man kommer forbi en Magasin eller Salling. Sigma sælges rigtig mange steder på nettet og de er billigere end MAC, men børsterne ligner hinanden til forveksling. Derfor er der også en del Sigma i min samling. Morphe øjenskyggebørster har jeg først prøvet for en måneds tid siden, men de faktisk ret fantastiske. Især fra deres elite kollektion, som denne børste også er fra. Jeg kunne klart finde på at købe flere af disse, især fordi de er meget billigere end både MAC og Sigma.

Sigma E30

En pencil-børste, som er lille og perfekt hvis man skal være meget præcis – for eksempel i en cut-crease. Jeg bruger den dog mest til at blende ud med under øjnene, når jeg gerne vil have det lidt mere smokey. Jeg bruger den altid, når jeg lægger en lidt mere avanceret øjenskygge og jeg ville ikke kunne undvære den.
I kan finde den hos missfleur.dk til 115 kr.

Sigma E15

Denne børste har jeg drømt om i et år, tror jeg. Og det beviser bare hvor dårlig jeg er til at få købt nye børster. Jaclyn Hill bruger den og den virker fantastisk. Jeg har kun fået den brugt et par gange, men den er perfekt til at lægge en skarp kant under øjet, hvis man gerne vil have en lidt mere koncentreret farve og derefter kan man jo blende den ud med E30.
I kan finde den hos missfleur.dk til 109 kr.

MAC 242

En syntetisk børst, som man sikkert også sagtens kan få fra andre mærker billigere. Det bedste ved en syntetisk flad børste er, at den kan bruges til alle slags pigmenter og få det her super metalliske look ud af det. Jeg bruger den derfor virkelig ofte og så er den jo bare dejlig simpel, men uundværlig.
I kan finde den hos maccosmetics.dk til 215 kr.

Sigma E40

Den store, perfekte blending børste, som jeg bruger hver gang, jeg lægger øjenskygge. Den er perfekt til at lægge den første farve i globelinjen med, hvis man bare gerne vil have den lagt lidt upræcist. Og den blender som en drøm, så jeg bruger den altid flere gange i løbet af et øjenmakeup look, hvor jeg sørger for den blender farverne ordentligt sammen.
I kan finde den hos missfleur.dk til 119 kr.

Morphe E28

Endnu en af mine nyere investeringer, som jeg er blevet virkelig glad for. Morphe laver enormt billige børster og dem fra deres elite kollektion er godt nok alle pengene værd. Jeg kan med denne på ingen måde se forskel på Morphe og MAC i kvalitet.
Dette er endnu en blending børste som har en spids ende. Det gør den mere præcis at arbejde med, men fordi hårene er så lange og bløde, blender den stadig helt perfekt ud.
I kan finde den hos beautybay.com normalt, men den er desværre udsolgt lige nu. Jeg mener, at den kostede omkring 50 kr.

MAC 217

Den sidste børste i denne omgang er en god gammel klassiker fra MAC. Det er en fantastisk blending børster, som er lavet med naturlige hår. Den er forholdsvis smal i enden, så man kan være præcis med den. Men den blender alting fantastisk ud og jeg bruger den altid, når jeg lægger makeup. Det er en blending børster, som jeg føler alle kan bruge i deres samling.
I kan finde den hos maccosmetics.dk til 185 kr.

Øjenskygge pensler børster Sigma MAC Morphe DanmarkJeg håber, at I kunne lide min lille guide. Jeg er i hvert fald selv blevet meget opmærksom på hvilke børster, jeg bruger og lige nu har jeg faktisk motivationen til at købe flere (juhuu) – jeg tænker næste køb bliver nogle fra Zoeva, som jeg også har hørt rigtig meget godt om.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

12. april 2016
/

NEW IN: MAC pensler 234, 135 & 129

Posted in New in (shopping)

MAC_børster_234_135_129_anmeldelse_makeup_pensler_anmeldelse

FØLG MED PÅ BLOGLOVIN OG FACEBOOK

Her kommer et lille sødt indlæg om mine nye MAC pensler, som jeg købte i New York. Jeg er den slags makeup junkie, som altid mangler pensler – for det er nemlig noget af det kedeligste at købe, synes jeg. I hele 2015 og indtil nu har jeg i alt købt disse tre fra MAC og et sæt pensler fra Real Techniques og det er alt. Og det er altså ikke meget i forhold til hvor mange læbestifter, foundations eller highlightere jeg for eksempel har købt. Så når jeg endelig får investeret i nye pensler, skal det fejres med et blogindlæg!

Den vigtigste børste af disse tre må være nr. 135, som jeg så i en masse youtube-videoer og som jeg naturligvis derfor måtte eje. Den har den her fantastiske form og størrelse, hvor den både kan bruges til pudder, bronzer eller contour. Jeg elsker den slags alsidige børster, da jeg hader at bruge en milliard børster til at lægge en simpel makeup.

Nr. 234 havde jeg også set mig lun på inden jeg var taget afsted. Den så ret interessant ud på hjemmesiden, så da jeg kom til New York, spurgte jeg bare efter den og fik den serveret i hånden. Den er ret speciel, fordi den på den ene side af børsten er naturhår (dem I kan se på billedet) og den anden side er lavet af syntetiske hår. Idéen virkede ret god – men er lidt i tvivl om hvordan jeg skal bruge den. Tror jeg må prøve lidt frem.

Den sidste børste blev jeg overtalt til at købe i butikken – det er nr. 129. I butikken så den stor og fluffy ud og ville være den perfekte blush børste. Fra ny er den lidt mere samlet og fast, men den søde ekspedient i MAC lovede mig, at den ville blive løsere med tiden, så det ser jeg frem til.
MAC_børster_234_135_129_anmeldelse_makeup_pensler_anmeldelsemac pensler børster makeup 234 135 129 guide anmeldelse
Jeg glæder mig enormt til at få taget disse i brug og forhåbentlig få taget mig sammen til at vokse en større pensel samling i 2016 – et oplagt mål for en makeupafhængig person som mig! Har I nogle pensler, I slet ikke kan leve uden?

FØLG MED PÅ BLOGLOVIN OG FACEBOOK

9. februar 2016
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.