fbpx
Browsing Tag:

Rimmel

HAUL #2 | NARS, NYX, Becca og Rimmel

Posted in New in (shopping)

Haul med produkter fra Colab, Wet Brush, Wet'n'Wild, NARS, Becca, Rimmel og NYXJeg elsker makeup – og jeg elsker at kunne dele det med jer kære læsere her på bloggen. Derfor skal jeg da naturligvis dele et haul med nogle af de produkter, jeg har købt over de sidste par uger. For selvom jeg får en del ting tilsendt til bloggen, elsker jeg stadig selv at shoppe. Og en gang i mellem falder jeg over produkter, som jeg bare må eje!

Så læs med i dag og læs lidt mere om nogle lækre produkter fra blandt andet NARS, NYX, Becca og Wet’n’Wild! Og vil I læse mere om mit sidste haul, så klik her.

Haul med Rimmel Stay Matte, NYX Mermaid, NARS Radiant Creamy Concealer og Becca Amethyst

HAUL med Rimmel, NARS, NYX, Wet’n’Wild …

Som sagt er det her ting jeg har købt over de sidste par uger – både ting jeg har manglet i min samling og ting, som har været impulskøb. Og I finder faktisk både billige og dyre produkter i denne omgang. Lad os komme i gang!

Rimmel Stay Matte Long Lasting Pressed Powder

Jeg er kæmpe fan af denne pudder fra Rimmel, som jeg før har haft i flere forskellige farver. Men jeg har altid manglet den i en translucent version, som bare fungerer som setting powder og intet andet. Jeg synes nemlig den fungerer fantastisk til at sætte foundationen uden det bliver for kaget – og så er den jo billig!

NYX Prismatic Eyeshadow i Mermaid

Wow, den her farve altså! Jeg har drømt om den her øjenskygge i flere år, føler jeg. Men af en eller anden grund har jeg altid været for nærig til at købe den (apropos det her indlæg!). Den her øjenskygge er så smuk – og det er så svært at vise på et billede. Den er lyseblå/lysegrøn og skifter nærmest farve i forskelligt lys. Prøv at Google farven og se for jer selv!

NARS Radiant Creamy Concealer 

Den her concealer har jeg haft før – og været virkelig glad for. Nogen gange har man bare brug for en concealer, som præsterer hver gang. Og det ved jeg den her gør! Den er mere tyk end f.eks. Urban Decay Naked Skin, men den dækker så også en smule mere, som jeg elsker!

Becca Shimmering Skin Perfector i Amethyst

Den her limited edition highlighter kaldte simpelthen så meget på mig, at jeg måtte ned i Sephora og købe den. Den har den smukkeste lyselilla farve og er meget anderledes end hvad man ellers finder hos Becca. Den passer perfekt ind i trenden med holografiske farver – og det er en trend, jeg slet ikke kan få nok af. Hvis I vil have fingrene i den, skal I nok ikke vente for længe – for når den er væk, er den væk!

Collar Dry Shampoo Fresh i Danmark

Colab Dry Shampoo Fresh Fragrance

Jeg har været vild med Colab siden jeg prøvede mærket for første gang sidste efterår. De laver nogle fantastiske tørshampoo’s – og det virker til, at de konstant udvider med mere. Man kan finde Colab i Magasin, men udvalget er endnu større på internettet og netop derfor måtte jeg klikke den her med hjem i min feelunique.com ordre.

HH Simonsen Wet Brush

Jeg faldt egentlig lidt tilfældigt over den her en dag, hvor jeg var ude og kigge i butikker. Jeg har hørt de bedste ting om den – og mit hår kan virkelig blive filtret! Derfor kom den med hjem og jeg har været glad for den lige siden. Min mor købte også en og hun er lige så glad for den. Det er helt sikkert en hårbørste, man kan smide sine penge efter!

Wet’n’Wild Comfort Zone Palette

Dette her er en rigtig kult palette, som rigtig mange af jer sikkert kender. Jeg har købt den til 52 kr. i Normal og for de penge får man otte vanvittigt pigmenterede øjenskygger. Men det der især fik mig overtalt var indlægget hos Trine fra houseofglitter.dk  – der kunne jeg jo godt se, hvor pigmenterede de altså var, de farver. Så jeg har endelig fået den købt og bare rolig, der kommer også et indlæg fra min side dedikeret til den her lille sag til 52 kr.

Wet'n'Wild Comfort Zone Palette i Danmark

Wuhuu, hvor jeg dog elsker nyt makeup og et lille haul! Jeg føler, at jeg aldrig kan få nok – heller ikke selvom jeg får rigtig meget på grund af bloggen. Det er virkelig en skøn hobby at have og det kender mange af jer derude nok også til. Jeg er i hvert fald glad for alle de små ting, jeg har fået købt mig over det sidste stykke tid. Også selvom de alle måske ikke er livsnødvendige!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

 

20. april 2017
/

Produkter, du skal have i din samling | BUDGET

Posted in Guide

Makeup Starter Kit BudgetJeg har kigget lidt i min makeupsamling og er kommet frem til de makeup produkter, jeg synes I skal eje. I denne omgang kigger vi på de budget-venlige produkter, så alle kan være med. Disse budget-venlige produkter kan langt hen af vejen følges med de dyrere mærker og er altså gode bud, hvis du er ny i makeupverdenen og ikke har flere tusind kroner til makeup. Forhåbentlig kan den også hjælpe dig, som måske bare leder efter nogle nye produkter i din makeupsamling.

Makeup Starter Kit Budget

Budget-venlige makeup produkter til ansigtet

Jeg synes at der findes en masse fantastiske foundations på budget – blandt andet Rimmel Lasting Finish Foundation, L’oreal Infallible 24-H Matte Foundation og Maybelline Fit Me! Jeg kan godt lide foundations, som dækker godt og er matte. Disse fire lever virkelig op til mine forventninger og jeg bruger dem akkurat ligeså meget som mine dyrere foundations.

Når det gælder concealers, kan jeg bedst lide nogle der blender nemt ud, men stadig dækker godt. NYX HD Concealer og Maybelline Eraser Eye Concealer er to virkelig (virkelig) gode concealers. Især Maybelline er ret fantatisk, da den er super cremet og holder hele dagen. Maybelline Fit Me! er også en skøn concealer til en god pris.

Når man har lagt basen, er det godt at sætte den med en pudder. Her kan man jo vælge både faste og løse puddere og her er der også gode produkter, at gå efter. Jeg er selv kæmpe fan af gennemsigtig pudder, som kun matterer og her kan man finde flere gode. Blandt andet E.L.F. HD Powder. Hvis man mere er til en fast pudder, vil jeg anbefale Rimmel Stay Matte Powder, som fungerer fantastisk til at gøre huden mat.

En bronzer er altid god at have, så man kan få et solkysset look. Jeg elsker den her Sephora Sun Disk Bronzer som er kæmpe stor, men stadig billig. Jeg har også hørt rigtig godt om contourkittet fra Wet’n’Wild.

En blush, jeg er alt for vild med er Milani Luminoso Blush, som er den smukkeste koral-farvede blush. Den passer perfekt til rigtig mange hudtoner. Desuden har Milani en lang række andre smukke farver, man også kan prøve af.

Til sidst er der highlighteren, som alle er vilde med i øjeblikket. Jeg har denne Sleek Makeup Solstice Highlighting Palette, som består af de smukkeste gyldne farver.

Makeup Starter Kit Budget

Budget-venlige produkter til øjnene

Nu er det blevet tid til lidt produkter til øjnene. Nogle øjenskygger, jeg er meget forelskede i (som åbenbart ikke sælges i Danmark længere), er L’oreal Infallible Eyeshadow. De findes i de smukkeste farver og man kan heldigvis stadig finde dem på internettet.

Til brynene mangler jeg stadig de perfekte budget-venlige produkter. Men der findes rigtig mange gode øjenbrynsmascaraer – blandt andet Make Me Brow fra Essence og Brow Plumper fra L’oreal. Det er nogle produkter, jeg bruger i min daglige makeuprutine.

Min favorit mascara har jeg delt mange gange herinde på bloggen. Det er nemlig Maybelline Lash Sensational Waterproof Mascara. Det er den eneste, som holder mine vipper bukket. Men generelt vil jeg anbefale mascaraer fra Maybelline, der er mange skønne i mellem.

Budget-venlige produkter til læberne

Der er kommet en masse lækre læbestifter på markedet. Hvad enten man er til en almindelig læbestift, som både Maybelline og Rimmel laver rigtig godt. Men også flydende læbestifter, som NYX har deres spidskompetencer i. Hvis man gerne vil eksperimentere eller have mange farver i sin samling, er disse mærker gode at gå efter.

Og lad os til sidst ikke glemme de fantastiske børster fra Morphe som er forholdsvis billige, men i fantastisk kvalitet. Jeg har en del af dem efterhånden og de lever op til hypen.

Makeup Starter Kit BudgetPuha, det blev da til et længere indlæg. Men jeg håber, at jeg er kommet med nogle produkter, som kan inspirere lidt. Det er altid godt at få andres meninger om produkter, da det ellers kan være en jungle at finde frem til de rigtige. Skriv endelig en kommentar, hvis du har et budget-venligt produkt, jeg må prøve!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

27. september 2016
/

MIN FOUNDATION SAMLING lige nu

Posted in Anmeldelser

Foundation Samling Kollektion L'oreal MAC Make Up For Ever Urban Decay Nilens Jord DanmarkJeg er en foundation junkie og jeg kan sjældent få for mange. Derfor tænkte jeg det var aktuelt, at dele min foundation samling med jer – altså som samlingen ser ud lige nu. Alle disse foundations ovenover er på en eller anden måde i rotation i min rutine. Der er nogle, jeg bruger (meget) mere end andre – men de bliver alle sammen brugt. Læs med nedenunder, hvis du gerne vil kende mine tanker om dem alle.

Foundation Samling Kollektion L'oreal MAC Make Up For Ever Urban Decay Nilens Jord DanmarkMin foundation samling i øjeblikket

Det er jo tydeligt at se, at jeg godt kan lide at have et udvalg af foundations at vælge i mellem. Der findes simpelthen så mange forskellige foundations hos hvert eneste mærke – så hvordan skal jeg kunne holde mig til en? Man er vel makeup junkie. Men lad os starte fra en ende af…

Laura Mercier Silk Créme Foundation (350 kr.) er en gammel klassiker i min samling – og jeg mener faktisk, at nøjagtigt denne her er udgået. Men! Det er en fantastisk foundation, super full coverage og en jeg altid tager på, når jeg ved min foundation skal holde hele dagen. Den er dyr, men til gengæld virkelig drøj i brug. Min første kærlighed til en full coverage foundation.

Bourjois Healthy Mix Foundation (110 kr.) er en af de letteste og mindst dækkende foundations i min samling. Jeg er aldrig rigtig blevet gode venner med den, da jeg elsker en foundation, som dækker godt. Men på en simpel makeup dag bliver den her stadig brugt.

Urban Decay All Nighter Foundation (265 kr.) er jo en ret ny foundation i min samling, som jeg har allerede har snakket om flere gange på bloggen. Den giver fuld dækning, er forholdsvis let i konsistensen og fungerer bare. Den eneste ulempe er, at den har en tendens til at oxidere på huden og blive mørkere.

L’oreal Infallible 24H-Matte Foundation (90 kr.) er en af mine absolut favoritter. Den dækker perfekt, har en god og let konsistens at arbejde med og så er den forholdsvis billig. Jeg mener helt sikkert, at denne foundation nemt kan stå på mål med mange af de andre (langt) dyrere foundations.

LÆS OGSÅ: URBAN DECAY ALL NIGHTER FOUNDATION

Maybelline Fit Me! Matte+Poreless  (60 kr.) købte jeg med hjem fra Tyskland, men den er nu også kommet i danske butikker. Jeg har kun prøvet den et par gange, så jeg mangler lidt at danne mig en mening endnu. Men indtil har den fungeret godt.

L’oreal True Match Foundation (91 kr.) er en klassiker hos mange. Det er en god foundation, som har en medium dækkeevne og fungerer godt på de fleste. Jeg bruger faktisk den her overraskende lidt – ikke fordi den er dårlig, men fordi jeg har nogle, som er bedre.

MAC Studio Fix Fluid  (245 kr.) har også været i min samling længe. Den er desværre for mørk til mig, men jeg kan godt lide at blande den med en lysere foundation og på den måde skabe den perfekte farve. Den dækker godt, men kan godt virke lidt tung på huden.

Chanel Vitalumiere Aqua Foundation (ca. 320 kr.) er også en af de dyrere foundations i min samling. Den er let på huden, men giver heller ikke så meget dækning, som jeg kan lide. Det er dog en udemærket foundation som er meget let på huden og fungerer fantastisk, hvis man gerne vil have noget lettere.

LÆS OGSÅ: SHOPPING I TYSKLAND | haul og tips

Estée Lauder Double Wear Foundation (365 kr.) er en af mine absolut favorit foundations. Den har en super dækkeevne og man skal ikke bruge meget for fuld dækning. Den er lidt tyk i konsistensen, men ikke noget en BeautyBlender ikke kan klare. Og så holder den hele dagen!

Rimmel Lasting Finish Nude Foundation (99,95 kr.) er den foundation, som jeg bruger allermest i øjeblikket. Farvematchet er ret perfekt, den har en god dækning uden at være for meget og den blender så let ud. Jeg ville ønske, at jeg havde vist, at Rimmel lavede så skønne foundations for længe siden.

Make Up For Ever HD Stick Foundation (320 kr.) er ligesom mange af de andre med en god dækkeevne. Den eneste jeg har i stick-form og jeg vænner mig stadig til at bruge den. Den giver en virkelig god dækning og jeg elsker at bruge den i det ydre af min ansigt for at skabe lidt naturlig kontour, fordi farven er en smule for mørk til mig.

Nilens Jord Mineral Foundation (260 kr.) er helt ny i min samling og jeg har ikke meget erfaring med hverken pudderfoundations eller mineralfoundations. Men jeg glæder mig til at teste den af – og faktisk har jeg også en anden foundation fra Nilens Jord i fast form, som jeg også skal prøve af. Ellers tænker jeg de fungerer fantastisk til at sætte foundation med og samtidig få lidt ekstra dækning.

LÆS OGSÅ: BEST OF CONCEALERS | til lys hudFoundation Samling Kollektion L'oreal MAC Make Up For Ever Urban Decay Nilens Jord Danmark

Puuha, så tror jeg vi kom igennem det alle. Hele 12 styks blev det til og lidt skræmmende er det, at det alle er nogle jeg bruger i tide og utide. Men som mange af jer nok kender til, kan man meget hurtigt komme til at bruge de samme igen og igen. Så jeg håber, at dette indlæg også kan hjælpe mig lidt i gang med at bruge lidt mere forskelligt. Det andet er kedeligt, når man har så mange.
Hvilke foundations er jeres favoritter – og er der nogle, jeg mangler i min samling?

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

20. september 2016
/

Månedens favoritter | MAJ

Posted in Anmeldelser

Giorgio Armani Si Rimmel Mary Lou Milani MAC

Hvor er det vildt, at maj måned allerede er gået. Jeg synes tiden flyver afsted – og jeg kan nærmest ikke nå at få nye favoritprodukter, føler jeg. Men jeg har alligevel fået plads til syv produkter, som har fulgt mig i løbet af måneden igennem min fødselsdag og en uges ferie til Tyskland. Maj har da egentlig været en dejlig måned for mig. Men nu til produkterne…

Giorgio Armani – Sí

Jeg har ønsket mig denne parfume læææænge og så var jeg så heldig at få den i fødselsdagsgave af min svigermor. Det var en skøn gave, for jeg er virkelig blevet besat af parfumer i øjeblikket. Har lyst til at købe en masse nye, fordi jeg er blevet lidt træt af dem jeg allerede har i min samling.

Anastasia of Beverly Hills – Dipbrow Pomade i Medium Brown

Jeg skifter meget i mellem brynprodukter og lige nu er jeg fan af pomader, som kan give nogle helt skarpe og farvede øjenbryn. Der skal bruges virkelig lidt for ikke at få alt for kunstige øjenbryn, men jeg synes den giver mig en bedre finish end Brow Wiz fra Anastasia of Beverly Hills.

Sephora Rouge Balm i Gentle Coral

Jeg troede ikke, at jeg ville få denne balm brugt specielt meget, men den har virkelig overrasket mig positivt. Den giver fugt til mine læber, men har faktisk også en rigtig fin pigmentering, som fungerer super godt på lettere makeupdage. I kan læse hele min gennemgang af Sephoras sommerkollektion lige her!

Rimmel Lasting 25H Nude Foundation

Denne foundation bliver ved med at snige sig med i mine favoritter. Havde den med som eneste foundation på min ferie til Tyskland og den holdte sig fin hele dagen – selv i høj varme og mange timer udenfor. Den har en ret god dækkeevne uden at være for tung. Jeg er stadig ret imponeret.

Giorgio Armani Si Rimmel Mary Lou Milani MAC

Milani Lipstick i Nude Créme

Det er ikke længe siden, at jeg fik min ordre hjem fra Milani. Men den her læbestift er blevet min faste følger. Det er den perfekte læbestift, som er nude og dejlig naturlig. Desværre har den en frygtelig lugt af tyggegummi – men det forsvinder heldigvis efter lidt tid på læberne. I kan læse om resten af mine produkter fra Milani lige her!

MAC Mineralize Skinfinish Natural i Light

En klassiker i min samling, er denne pudder fra MAC. Det er en let pudder uden særlig meget dækkeevne, men den giver til gengæld huden en flot glød. Jeg kan godt lide at bruge den til at blende min bronzer lidt ud, hvis jeg synes den har gjort mig for mørk.

TheBalm Mary Lou-Manizer Highlighter

Denne highlighter er en ægte klassiker, som jeg tror de fleste makeup-fanatikerer vil elske. Den er meget gylden, men stadig ikke for mørk til jeg ikke kan bruge den. Den blender godt og giver lige det ekstra kick. Det er på ingen måde en naturlig highlighter, så man skal helst kunne lide der er lidt knald på.

Giorgio Armani Si Rimmel Mary Lou Milani MAC

Jeg håber, at I alle har haft en skøn maj måned og nyder det gode sommervejr, som virkelig er kommet til Danmark. Har I nogle favoritter, som I har fundet frem til i maj måned?
Og husk – hvis du kunne lide dette indlæg, så følg gerne bloggen på Facebook eller Bloglovin’, så du er sikker på ikke at gå glip af nye indlæg.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

3. juni 2016
/

FOUNDATION FINISH | hvilken skal du vælge?

Posted in Guide

Foundation Finish Hvilken skal jeg vælge Estee Lauder MAC L'oreal Bourjois DanmarkI dag på sådan en skøn påskedag tænkte jeg, det var oplagt med en foundation finish guide. For der findes simpelthen så mange forskellige slags foundations derude og hvis man ikke allerede ved, hvad man præcis går efter, kan det være rigtig svært at navigere rundt i.
Så her kommer min egen lille guide om hvad jeg synes er fordelene og ulemperne ved forskellige slags finishes og mine bedste bud på foundations.

Foundation Finish Hvilken skal jeg vælge Estee Lauder MAC L'oreal Bourjois Danmark

Jeg vil her komme ind på de forskellige finishes, men jeg vil også komme med idéer til hvilke foundations man så kan finde, som er dækkende efter ens behov. For det er naturligvis også en vigtig del af ens valg. Oftest vil der dog være et sammenfald mellem hvordan de dækker og hvilken finish foundations har efter min opfattelse. Jeg har ikke prøvet alle foundations derude og det er også vigtigt at huske, at foundations også ser forskellig ud på forskellige hudtyper. En er måske komplet mat på mig, men dewy på en anden.

Mat finish 
En mat finish vil sige, som navnet også meget fint indikere, at den lægger sig på huden med en mat overflade. Dette er måske ikke den mest naturlige finish for en foundation, men hvis man f.eks. har fedtet hud, kan man have enorm glæde af en mat foundation, fordi den holder olien kontrolleret indenunder. Jeg elsker selv en mat foundation, fordi den sætter sig selv uden pudder. Dog kan de godt være ret problematiske hvis du har tør hud, da de ofte har en tendens til at sætte sig fast i tørre områder og fremhæve dem endnu mere. Så en mat finish er allerbedst til dem med hud, som kender problemet med olieret hud i løbet af dagen og ellers kan man måske klare sig med at påføre den med en godt fugtig BeautyBlender, som jeg selv gør.

Når der er tale om en mat finish har alle de foundations, jeg har prøvet, haft en enormt høj dækkeevne. Det er selv det jeg elsker ved disse foundations, men de kan også meget hurtigt komme til at ligge meget kaget på huden, fordi de er forholdsvis tykke i konsistensen. Igen vil jeg anbefale BeautyBlenderen, som hjælper enormt meget på det problem. Men en matte foundation er ikke til dem, som leder efter noget let på huden, som kun dækker minimalt.

Mine favorit foundations er: Estee Lauder Double Wear Foundation, L’oreal Infallible 24H Matte, MAC Studio Fix Fluid og Rimmel Lasting 25H Finish Foundation

Naturlig finish 
En naturlig finish er selvfølgelig den slags foundation, som næsten ligner helt rigtig hud. Den er hverken helt mat eller helt dewy. Denne finish kan vel også kaldes en slags satin finish, hvor den stadig giver lidt liv i huden uden at gøre den glowy. Denne foundation er lavet i mange forskellige slags og den passer også godt til de fleste hudtyper. Hvis man har en olieret hud vil man sagtens kunne bruge en foundation med naturlig finish, så længe man husker at sætte den med en pudder og omvendt, hvis man har tør hud vil en naturlig finish måske lægge sig en del pænere på ens hud end en helt mat foundation ville.

I foundations med naturlig finish er det måske lettere at finde nogle, som giver både mellem og god dækning. Folk med tør hud kan måske endda finde foundations med helt let dækkeevne, som lægger sig naturligt på deres hud.

Mine favorit foundations er: Clinique Even Better Makeup, Rimmel Lasting 25H Nude Foundation, Urban Decay Naked Skin Foundation og L’oreal True Match Foundation

Dewy (glowy) finish 
Den sidste kategori, jeg tager med i dag, er foundation med en dewy finish. Jeg kalder dem dewy, da jeg simpelthen ikke ved hvad jeg ellers skal oversætte dem til. Det er en foundation, som normalt har en let dækkeevne, men som efterlader huden utroligt glødende og nærmest fugtig. Denne slags foundations er nok den mere populære slags i øjeblikket, da der er mange som er på et highlighter-glødende-hud kick. Og så er det nok i denne kategori, man skal finde sine foundations. Her er det bare vigtigt at huske på, at ikke alle hudtyper er bedste venner med en dewy foundation. Folk, som har problemer med olieret hud, skal nok passe på i denne kategori, da det meget hurtigt kan blive utrolig dewy – så meget at det næsten ligner hele ens ansigt sveder, hvilket vel sjældent er et kønt look? Hvis man har problemer med olieret hud vil jeg anbefale en foundation med naturlig finish, som vil give et resultat næsten magen til en dewy foundation på tør hud. Og hvis man har tør hud vil man ofte elske denne slags foundation, da de ikke har samme tendens til at sætte sig i de tørre steder i ansigtet.

Foundations med dewy finish har oftest en forholdsvis let dækkeevne, hvilket nok er derfor, at jeg ikke bruger mine så meget – for jeg elsker full coverage. Men hvis man ikke har behov for den fulde dækningen og bare ønsker noget, som giver huden lidt ekstra er det helt sikkert her man skal finde sine foundations eller man bare er træt af, at ens tørre hud ser alt for fremtrædende ud når man tager sin foundation på.

Mine favorit foundations er: Bourjois Healthy Mix Serum, Lancôme Miracle Cushion Foundation, Giorgio Armani Luminous Silk Foundation og MAC Face and Body Foundation

Foundation Finish Hvilken skal jeg vælge Estee Lauder MAC L'oreal Bourjois Danmark

Jeg håber, at der er nogle af jer derude der kan bruge min lille guide og skriv endelig en kommentar nedenunder, hvis du kender flere gode foundations, som endelig ikke må glemmes. Der findes jo så mange derude og det kan være svært at navigere rundt mellem alle de forskellige slags og samtidig være sikker på at komme hjem med en foundation i en god kvalitet. God påske!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

 

25. marts 2016
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.