Reklame
Sephora Collection får stadig ikke helt nok af den kærlighed, jeg synes det fortjener. Sephora Collection er jo Sephoras eget mærke og derfor et af de billigste mærker, man kan finde hos Sephora. Ud over at være billige, har de kæmpe kollektioner med mange produkter, som bliver opdateret hver sæson.
Og så er der lige det med kvaliteten – for selvom prisen er lavere end man normalt ser i Sephora, så er der stadig mulighed for at finde helt fantastiske produkter. Jeg har selv haft en del favoritter gennem tiden – og I har måske allerede set det her indlæg om deres Cream Lip Stains og deres #Lipstories?
Læs med i dag og se nogle af de nyheder, som er dukket op til forårskollektionen!
Sephora Collection Spring 2018
Jeg har kun et lille udvalg af de nye produkter – og kun udvalgte farver. Så I kan nok forestille jer, at der kommer en del produkter. Og flere af dem er virkelig interessante i denne kollektion fra en virkelig smuk highlighter til øjenskygger og eyeliners. I finder alle produkterne hos Sephora eller sephora.dk. I kan allerede finde hele kollektionen i butikkerne.
Sephora Collection Shimmering Powder, 140 kr.
Lad os starte med det bedste først! Den her highlighter er alt for vild – cremet, pigmenteret og shimmery uden at være glitrende. Den er lige røget ind på listen over mine yndlingshighlightere og I kan nok se hvorfor ovenover i mit swatch.
Sephora Collection Glow Perfection Foundation, 140 kr.
Sephoras nye bud på en foundation – jeg ved, at denne blev brugt til Copenhagen Fashion Week for at give det der lette, glødende udtryk. En glowy foundation er altid fantastisk til tør hud, da den ofte ligger meget pænere på huden – og så til 140 kr. Det kan man næsten ikke gøre bedre!
Sephora Collection Outrageous Extension Mascara, 165 kr.
Jeg er selv kæmpe fan af mascaraerne fra Sephora – og har kun haft virkelig gode oplevelser. Især mascara, som giver både volume og længde, som denne lover. Jeg har ikke taget hul på denne endnu (da jeg har omkring 10 mascaraer åbne lige nu…) – men jeg kan slet ikke vente!
Sephora Collection Cheek & Lip Tint, 75 kr.
En fin cheek og lip tint i en smuk, dyb rød farve. Jeg kan meget godt lide dem her på kinderne om sommeren til at give et ekstra pift til huden sammen med naturlig makeup. Den er så åbenbart ikke på hjemmesiden endnu.
Sephora Collection Miniature Palette, 95 kr.
Sephora er faktisk ikke helt dum til at lave øjenskygger – slet ikke i de her små paletter. I kan se mine swatches nedenunder og jeg har paletten i Nougat (smoky taupe), hvilket er farver, jeg ved mange er vilde med!
Sephora Collection Glide Liner, 95 kr.
6 forskellige farver kommer denne eyeliner i, som er lavet til at være vandfast og holde hele dagen. Igen et produkt, som blev brugt flittigt af Sephoras PRO Team under Copenhagen Fashion Week. Og det må jo fortælle lidt om kvaliteten af disse eyelinere, som desværre ikke er kommet online endnu.
Sephora Collection Makeup Sponge, 75 kr.
Sephora skulle åbenbart lige nå at løbe med på den mærkelige bølge med de der silikonesvampe til at påfører makeup. Har I prøvet dem? Nu har jeg jo en i min samling, så nu skal det da have et forsøg. Tror bare ikke rigtig på, at den kan vinde over min Beautyblender…
Sephora Collection Dry Conditioner, 75 kr.
Disse to produkter til håret virker faktisk ret interessante – især den her, som er en dry conditioner. Sådan en har jeg aldrig hørt om før, men jeg forestiller mig den giver lidt næring og fugt til et hår, som bliver tørt i løbet af dagen. Den skal simpelthen bare bruges i spidserne og så lader man den bare sidde i.
Sephora Collection Dry Shampoo, 55 kr.
Der kommer to versioner af denne tørshampoo, den her er med grøn te og har funktionen at rense håret og genopfriske, og den med kokos giver volume og genopfrisker. Størrelsen er super fin – og den helt perfekte rejsestørrelse på sine 100 ml.
Var det ikke nogle lækre nyheder, jeg havde med til jer i dag? Der er flere vindere i mine øjne – og jeg glæder mig især til at bruge den smukke Shimmering Powder, Glow Foundation, Glide Liner og Dry Conditioner. Hvad tænker I om nyhederne – og har I før prøvet noget fra Sephora? Ellers er det i hvert fald på tide!
Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram