fbpx
Browsing Tag:

The Ordinary

PRODUKTER JEG HAR BRUGT OP #5

Posted in Anmeldelser

Produkter jeg har brugt op #5

Reklame (nogle af produkterne er modtaget i gave)

Jeg er blevet virkelig god til at få brugt produkter op! Det er kun en måned siden jeg delte mit sidste indlæg og der er allerede kommet 8 produkter til, som jeg har formået at få brugt op. Og en god blanding af lidt til krop, hår, makeup og (selvfølgelig) mest til ansigtet.

Måske virker det ikke så imponerende for jer derude, at jeg rent faktisk får brugt produkter op. Men jeg bliver jo hele tiden fristet af nye produkter, som jeg enten køber eller får tilsendt. Og pludselig kan man have rigtig mange produkter åbne og det går jo heller ikke. Så jeg øver mig virkelig I at få brugt produkter op!

Vil du gerne læse om mine tidligere produkter jeg har brugt på indlæg, så klik her!

Produkter jeg har brugt op #5

Produkter jeg har brugt op #5

Lad os få kigget nærmere på de otte produkter i dag – hvilke har jeg elsket, hvilket har været okay og hvilke har jeg allerede en back-up af?

Nivea Rich Body Lotion Nourishing Milk

Jeg er ikke en bodylotion type.. Eller, lad mig rette mig selv, var en bodylotion type. Den her har ændret alt for mig! Den er tilpas fed til at bekæmpe min tørre hud, men den tørrer også super hurtigt og efterlader huden på sådan en lækker, gennemfugtet hud. Jeg er KÆMPE fan!
Vil jeg genkøbe det? Ja! Jeg har lige nogle andre, jeg skal have brugt op. Men jeg kigger altid efter dem her i butikkerne – hvis jeg nu skulle finde den til en god pris.

Dove Nourishing Oil Care Conditioner

Jeg løber af en eller anden grund altid tør for balsam og derfor står jeg tit og akut må købe en ny. Den her lød lækker og jeg synes bestemt også den har hjulpet med til med at gøre mit hår blødere og lettere at redde ud. Det er jo nok det vigtigste krav i min balsam.
Vil jeg genkøbe det? Måske. Den var rigtig fin til prisen, men der er jo masser af forskellige conditionere, jeg skal have prøvet derude!

Origins Drink Up Intensive Overnight Mask

Yes! En klassiker hos mig og min hudplejerutine og jeg har endelig fået den brugt op. Man får VIRKELIG meget produkt for pengene – og selvom jeg har brugt den rigtig meget (som i mange gange om ugen), har den holdt ufattelig længe. Det er en helt fantastisk overnight maske til jer derude, der døjer med tør og dehydreret hud!
Vil jeg genkøbe det? Jeg har skam allerede en back-up liggende parat til brug!

Clinique Pep-Start Double Bubble Purifying Mask

Jeg har faktisk været virkelig glad for den her maske, som har været perfekt at bruge før badet eller efter en lang dag med makeup, hvor man virkelig har brug for huden bliver renset i dybden. Jeg ved dog ikke, om jeg synes der har været nok produkt i forhold til prisen, da den forholdsvis hurtigt var brugt op.
Vil jeg genkøbe det? Jeg har stadig mange andre purifying masker, som virker hurtigt, jeg gerne vil teste før jeg vurdere om denne er pengene værd. Så lige nu bliver det et nej, selvom jeg har været virkelig glad for den!

Produkter jeg har brugt op #5

Laura Mercier Translucent Loose Setting Powder

Åh, jeg er ked af den her er brugt op! Det er min absolut favoritpudder og den holder faktisk virkelig længe. Jeg købte den her i New York for 2 år siden og jeg er først løbet tør for den nu. En helt fantastisk pudder til tør og sart hud som min.
Vil jeg genkøbe det? Ja! Altid! (men skal vist have brugt lidt op af alt det andet jeg har først…)

The Ordinary Azelaic Acid Suspension 10%

Jeg er virkelig vild med konceptet bag The Ordinary. Men det er altså nogle gange lidt overvældende – og jeg kan ikke helt finde ud af hvad der virker for min hud og hvad der ikke gør. Jeg synes egentlig dette produkt var ret lækkert og havde en god konsistens lignende en almindelig fugtighedscreme. Men gjorde den en forskel? Det er jeg ikke så sikker på.
Vil jeg genkøbe det? Nej, det tror jeg ikke. Der er mange andre produkter fra The Ordinary, jeg elsker højere.

Cellex-C Enhancer Hydra 5 B-Complex

Hvorfor har jeg så avancerede produkter i min rutine? Den her skal virke ved at trænge ind i huden og give fugt på den måde. Det er altså ikke noget man kan se på overfladen med det samme, men mere noget der hjælper over tid. Over den sidste måned har jeg brugt den ret trofast og jeg tror faktisk, at den virker! Men den er så virkelig også dyr…
Vil jeg genkøbe det? Nej, jeg holder mig nok bare til mine olier og gode serums til at give huden et boost fugt.

Estée Lauder Advanced Night Repair Intensive Recovery Ampoules

Og lad os da lige slutte absolut dyrest med det her vidunderlige produkt fra Estée Lauder. Jeg føler mig så privilegeret over at få disse ting ind af døren fra Estée Lauder selv og det er helt sikkert grunden til min hud har det bedre end længe. Jeg elskede de her små ampuller, som jeg brugte sammen med det almindelige Advanced Night Repair serum og det var SKØNT for huden!
Vil jeg genkøbe det? Så længe jeg er på SU, bliver det nok et nej. Men hold da op jeg glæder mig til at kunne forkæle min hud med den her slags produkter, når jeg engang er på en fuldtidsløn.

Produkter jeg har brugt op #5

Så kom vi igennem otte skønne produkter, som jeg er ret taknemmelig for at have brugt op. De har hjulpet mig til lige at have lidt lækrere makeup, hår og hud. Det er det skønneste ved at være blogger – så får jeg lov til at prøve så meget mere af det, jeg elsker, end jeg ellers ville. Og jeg får lov til at glæde mig over at bruge produkter op, fordi der er så meget andet godt at tage af.

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

2. marts 2018
/

Produkter, som rent faktisk har afhjulpet min tørre hud …

Posted in Guide

Produkter, der rent faktisk har afhjulpet min tørre hud

Reklame

Hvis I læser med jævnligt her på bloggen, har I nok ikke undgå at høre om min tørre hud og de problemer det skaber i forhold til makeup. Faktisk får jeg det næsten nævnt hver gang jeg skriver et indlæg… Men hvis du også kender til det med tør hud og de problemer det medfører, ved du også hvor irriterende det kan være. Makeuppen ligger kaget på huden og ser generelt bare frygtelig ud.

Så hvorfor ikke skrive et indlæg til jer, hvor jeg rent faktisk fortæller hvilke produkter jeg har haft allerbedst erfaring med i forhold til min hud? For jeg føler nemlig endelig, at jeg har problemet ret godt under kontrol. Så her er de produkter, som rent faktisk har afhjulpet min tørre hud.

Estée Lauder Night Repair Serum til tør hud

Produkter, som rent faktisk har afhjulpet min tørre hud – MASSER AF FUGT!

Lad os starte med det grundlæggende. Det hjælper med en god hudplejerutine, hvor du får en masse fugt. Jeg er selv utroligt vild med Estée Lauder Advanced Night Repair (reklamelink), som faktisk er den serum jeg har haft allermest glæde af. I særligt tørre perioder bruger jeg den også om morgenen. Ellers er en god olie også helt fantastisk, som f.eks. The Ordinary Rose Hip Oil (reklamelink), som jeg har elsket. Hvis du har tør hud og godt kan klare følelsen af olie på huden, vil jeg altid anbefale det som et ekstra skridt i hudplejerutinen.

Som dagcreme bruger jeg lige nu Beauté Pacifique Superfruit Creme (reklamelink), som er virkelig lækker tyk i konsistensen, men den tørrer så hurtigt på huden. Om aftenen er jeg afhængig af en overnight mask, som jeg faktisk næsten bruger hver aften… Blandt andet min elskede Origins Drink Up Intensive Mask (reklamelink), som jeg lige har brugt op. Men også masker som Skinfood Freshmade Coconut Mask, som er super let på huden, Biotherm Life Plankton Mask, som er ekstremt kølende og behagelig på huden og Clinique Moisture Surge Overnight Mask (reklamelink), som virkelig også får banket noget fugt ind i huden over natten.

Jeg vil faktisk også anbefale fysisk eksfoliering af huden. Noget jeg selv har undladt at gøre i laaaang tid, fordi jeg tænkte min hud er for sart og tør til andet end kemisk eksfoliering. Men der gælder det simpelthen om at finde noget, din hud kan holde til. Jeg bruger lige nu Suki Exfoliate Foaming Cleanser, som er helt fantastisk. Den får virkelig eksfolieret huden, men uden at være for voldsom til min sarte hud. Jeg bruger den dog maks 2 gange om ugen – og det hjælper helt fantastisk på hvordan min makeup ligger på huden.

Clinique Moisture Surge Overnight MaskProdukter, der har afhjulpet min tørre hud

Hvordan lægger man så makeup på tør hud?

Hvis jeg så lige skal komme med et par tips, når det så rent faktisk kommer til makeuplægning på tør hud, så er mit bedste tip igen – fugt, fugt og atter fugt. Start med en god gennemfugtet base og en primer, som giver ekstra fugt til huden. Nogen gange bruger jeg faktisk en ren olie som base og her kan man jo bruge den seje Farsáli Unicorn EssenceEllers elsker jeg også Becca First Light Priming Filter, som giver glød til huden, samtidig med den gennemfugter.

Hvis din hud er tør, så gå aldrig efter en foundation med mat finish. Det bliver højst sandsynligt meget “kaget” på huden. Og hvis du gør, så put en dråbe olie i din foundation, som jeg selv kan finde på at gøre ved min favorit, Estée Lauder Double Wear Foundation (reklamelink). Ellers vil jeg anbefale Clinique Even Better Glow (reklamelink), som er den smukkeste foundation på tør hud. Den er super glowy, så det skal man være forberedt på – men hold da op, hvor ligger den smukt på tør hud!

Kunne I bruge mine tips til noget? Jeg har virkelig fundet en løsning, der fungerer for mig selv. Men vi er jo alle forskellige – og hvad virker for mig, virker jo ikke nødvendigvis for dig. Men jeg er endelig kommet igennem en vinter uden speciel tør hud. Og jeg har altså før i tiden døjet med meget store, tørre områder. Så det er skønt at være på den anden side af det.

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

25. februar 2018
/

PRODUKTER JEG HAR BRUGT OP #3

Posted in Anmeldelser

Produkter jeg har brugt op fra Clinique, The Ordinary, L'oreal, Urban Decay og MACJeg øver mig hele tiden på at blive bedre til at få brugt produkter op – for jeg har konstant ALT for meget i rotation og så er det svært virkelig at komme til bunds i produkter. Men er der noget bedre end at bruge et produkt helt op? Det tror jeg ikke! Så læs med i dag, hvor vi kigger på hvilke produkter jeg har brugt op.

I dagens indlæg har jeg virkelig mange ansigtssprays. For det er noget jeg kan lide! Jeg bruger dem både før, under og efter makeup. Og samtidig har jeg også sprays, jeg bruger om aftenen i min hudplejerutine. Derfor løber det rigtig hurtigt op. Ellers er der vist bare en blanding af lidt makeup og hudpleje.

Produkter jeg har brugt op fra Clinique, The Ordinary, L'oreal, Urban Decay og MAC

Urban Decay All Nighter Makeup Setting Spray

Yes! Jeg elsker den her og jeg ved ikke hvor mange af dem, jeg allerede har tømt. Den får virkelig makeuppen til at holde længere og den bliver brugt hver gang, jeg har brugt bare lidt tid på min makeup. Det gode ved den her er, at den kan bruges af alle forskellige hudtyper!
Vil jeg genkøbe den? JA! Og jeg har da allerede en backup, som er taget i brug.

MAC Cosmetics Prep + Prime Fix+

Endnu en god klassiker, når det kommer til ansigtssprays. Jeg elsker min Fix+, fordi den virkelig smelter min makeup sammen og giver en lækker glowy finish. Lov mig, at du bruger en ansigtsspray i din makeuprutine, hvis du har tør hud. Det gør en kæmpe forskel!
Vil jeg genkøbe den? Ja, selvfølgelig.

Pixi Glow Mist

Jeg købte den her i London i januar og den har tjent mig så godt. Jeg elsker den effekt den havde, når man brugte den til sidst i sin makeuprutine. Den gav nemlig en rigtig glow. Det eneste minus er, at Pixi er så svært at få her i Danmark og så glemmer jeg altså at få den genkøbt.
Vil jeg genkøbe den? Ja, hvis jeg alligevel skal købe noget med fra de internetshops, hvor den kan købes.

Produkter jeg har brugt op fra Clinique, The Ordinary, L'oreal, Urban Decay og MAC

The Ordinary 100% Organic Cold-Pressed Rose Hip Seed Oil

Det her har muligvis været min favoritolie, jeg nogensinde har brugt. Udover at Rose Hip Seed Oil lover at gøre en masse fantastiske ting for huden, som gennemfugter den virkelig også. Vil du læse om mine køb hos The Ordinary, så klik her!
Vil jeg genkøbe den? Ja! Og snart, forhåbentlig…

L’oreal Miss Manga Mega Volume Waterproof

Jeg elsker en god, tør vandfast mascara. Og den her har helt sikkert været god. Det har for mig været mere en hverdagsmascara – men det var den også perfekt til. Let at tage på og let at fjerne. Desværre kan den vandfaste version ikke købes i Danmark.
Vil jeg genkøbe den? Ja, hvis jeg tilfældigvis ser den til en god pris. Ellers har jeg andre favoritter.

Billon Dollar Brows Brows On Point Pencil

Den her brynblyant har gjort det virkelig godt. Den minder meget om Anastasia Brow Wiz og farven har matchet mig rigtig godt. Derfor har jeg faktisk også brugt den hurtigere end min Brow Wiz… Det er måske et tegn?
Vil jeg genkøbe den? Ja, det kunne jeg faktisk godt finde på. 

Produkter jeg har brugt op fra Clinique, The Ordinary, L'oreal, Urban Decay og MAC

Karmameju Love Age-Defence Face Mist

Jeg fik den her med i en Goodiebox og den har jo tydeligvis hurtigt fået ben at gå på. Jeg elsker sprayen på den her, da den sprøjter helt let og fint. Derfor har jeg også fået den brugt hurtigt, da den så er perfekt til makeup. Den har dog en duft, jeg ikke er særlig vild med.
Vil jeg genkøbe den? Nej, det vil jeg nok ikke. Dens duft kunne jeg altså aldrig vænne mig til.

Clinique Mild Clarifying Lotion

Åh, en æra er slut… Den her Mild Clarifying Lotion er udgået hos Clinique (hvorfor, Clinique – hvorfor?). Jeg lærte den først at kende hos de kære Pudderdåserne – og siden har den været fast i min rutine. Nu skal jeg videre til noget nyt, da jeg ikke kan få den mere.
Vil jeg genkøbe den? Hvis jeg kunne, ja!

La Roche-Posay Serozinc

Nogle gange er der hypede produkter, som virkelig er svære at få fat i. Og pludselig står et af dem foran dig og du må købe det med hjem. Det er min historie fra London og denne sag fra La Roche-Posay. Det er en zinc-baseret ansigtsspray, som skulle være god til uren hud og til at få irriteret hud til at slappe af. Jeg ved ikke rigtig om jeg opdagede de fordele, den var i hvert fald dyr.
Vil jeg genkøbe den? Nej, det tror jeg ikke. Nu er den prøvet og det var rigeligt for mig.

Så kom vi igennem alle 9 produkter jeg har brugt op – og jeg har tydeligvis meget, jeg gerne vil genkøbe… Det er jo super, for jeg har jo ikke så mange produkter liggende i forvejen. Dem må jeg hellere prøve at få brugt lidt op først. Glæden (og ulempen) ved at være beautyblogger. Hvilke produkter kan I ikke leve uden – og som I altid vil genkøbe?

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

21. november 2017
/

PRODUKTER JEG HAR BRUGT OP #2

Posted in Anmeldelser

Produkter jeg har brugt op Maria Nila Kerastase Benefit Jeg håber I kan lide at kigge med i mit skrald – for det er i princippet hvad det her indlæg handler om. Jeg har nemlig lagt nogle produkter til side, som jeg har brugt op over de sidste par måneder. Eller – det her er faktisk bare et udvalg af dem. Jeg har nemlig brugt rigtig meget op og det føles super fedt. Så mon ikke der dukker et par indlæg mere op af den her slags det næste stykke tid. Læs med og hør meget mere om de produkter jeg har brugt op.

REKLAME 

Produkter jeg har brugt op #2

Jeg står snart og skal flytte – og derfor prøver jeg virkelig at få brugt en masse op. Jeg er nemlig rigtig god til at tage hul på noget nyt hele tiden og pludselig har jeg gang i fem mascaraer og fire tør shampooer. Som I nok også kan fornemme her, er det hårprodukter der virkelig forsvinder i tiden.

Kérastase Bain Fluidealiste Shampoo

Jeg er kæmpe fan af Kérastase og deres hårprodukter. Den her shampoo var super skøn, men jeg tror ikke det var den helt rette til mit hår. Dog duftede den skønt og gjorde sit arbejde med at få mit hår rent.

Björn Axen Dry Shampoo Soft Touch

En god tør shampoo er altid velkommen hos mig og den her fungerede super godt. Den havde en lettere konsistens end man for eksempel ser hos Batiste, men den gjorde virkelig håret rent. Den var perfekt til de dage, hvor man bare havde brug for rent hår og intet andet.

Batiste Dry Shampoo Beautiful Brunette

Endnu en tør shampoo og en god klassiker i min samling – det er faktisk den tredje, jeg har brugt op. Efter jeg farvede mit hår mørkere havde jeg brug for en god tør shampoo, som ikke var hvid i håret. Den her gør arbejdet – og så er den billig.

Maria Nila Pure Volume Conditioner

Jeg er simpelthen blevet så glad for Maria Nilas produkter og den her balsam (sammen med shampooen) giver så fyldigt hår. Især kombineret med andre volumeprodukter fra Maria Nila.

Maria Nila Dry Shampoo

Jeg lyver ikke, når jeg siger, jeg elsker tør shampoo. Den her fra Maria Nila var god til at gøre håret rent og samtidig give lidt ekstra tekstur. Den fungerede derfor også i rent hår, som man gerne vil give lidt ekstra tekstur.

The Ordinary Salicylic Acid 2% Solution

The Ordinary gør det godt! Men den her lille salicyl syre var måske lidt for dyr i forhold til mængde produkt. Den blev brugt op rigtig hurtigt og jeg ved ikke om jeg overhovedet nåede at opdage en forskel på huden.

Benefit Roller Lash Mascara i brun

En rigtig god hverdagsmascara, som ligger flot på vipperne og får dem til at se længere ud. Fordi den er brun er den virkelig god til mere naturlige looks, hvor sort måske kan se lidt mere hårdt ud på vipperne.

Maybelline Lash Sensational Luscious Waterproof Mascara

Den her er en anden version af min absolut favorit mascara Lash Sensational – og jeg var svært glad for den her også. Den her holder vipperne så flot bukket og de giver virkelig meget volume. Men vær opmærksom på, at den er næsten umulig at få af. Jeg bruger altid ren olie til at fjerne den med.

Produkter jeg har brugt op Maria Nila Kerastase Benefit

Så kom vi igennem dagens produkter – jeg synes der har været mange skønne produkter i mellem. Og nogle af dem har jeg endda allerede genkøbt. Især dem som jeg aldrig kan leve uden (host, tør shampoo). Hvilke produkter køber I igen og igen?

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

1. september 2017
/

THE ORDINARY | nye produkter (og ét enkelt genkøb)

Posted in New in (shopping)

The Ordinary Skincare DanmarkFor et par måneder siden delte jeg et ret populært indlæg med jer – og det handlede om The Ordinary. Et hudplejemærke har nok sjældent taget verden så meget med storm og blevet så populært så hurtigt! Men det er yderst velfortjent – og derfor har jeg naturligvis lagt endnu en ordre på hjemmesiden. Så her deler jeg lidt mine tanker bag mine nye køb og hvilket produkt, jeg absolut bare måtte genkøbe!

Vil I læse mit første indlæg, kan I finde det lige her: Det mest hypede hudpleje brand lige nu… THE ORDINARY 

The Ordinary Salicylic Acid 2% SolutionThe Ordinary High-Spreadability Fluid Primer

The Ordinary – hudpleje til overskuelige priser

The Ordinary har jo et helt fantastisk koncept med simple produkter til lave priser. Det er jo lige noget, der kan varme en SU-studerendes hjerte. Og det er helt sikkert også derfor det er et hit ude hos så mange af jer!
Der er kommet en række nye produkter hos The Ordinary – og nogle af dem måtte jeg bare have! Lad os se nærmere på mine køb.

Salicylic Acid 2% Solution (36 kr.)

Det her produkt var grunden til, at jeg lagde en ny ordre. Jeg elsker salicylsyre til min hud, da den hjælper på alle mine problemer som hudorme, store porer og lidt urenheder. Jeg er faktisk så overbevist om at jeg bliver vild med den, at jeg købte to. Nu må tiden vise, om den er pengene værd. Den er i hvert fald synligt mindre end de andre flasker og er derfor en smule dyrere end man er vant til hos The Ordinary.

High-Spreadability Fluid Primer (54 kr.)

De har lavet primere og jeg måtte have dem begge to. Denne er til tør hud og skulle hjælpe mod, at man får den her uheldige, “kagede” foundation hud. Jeg har ikke prøvet den endnu, men på hånden virker den meget let og super lækker. Den kan også bruges alene til at skabe et mere glowy look. Den lyder perfekt for mig!

The Ordinary High-Adherence Silicone Primer The Ordinary Hyaluronic Acid 2%

High-Adherence Silicone Primer (36 kr.)

Den anden primer er silikonebaseret og skal give den her perfekte, bløde overflade til makeuppen. Personligt er jeg vild med silikoneprimere, men jeg ved godt alle ikke er fans. Jeg vil dog se frem til at se, om den kan konkurrere mod nogle af mine favoritter fra Benefit, Make Up For Ever og NARS. Jeg tænker at komme med en anmeldelse af de her to primers om nogle uger, når jeg har fået dem testet godt af. Så må vi se om de er pengene værd!

Hyaluronic Acid 2% + B5 (51 kr.)

Dette er mit ene genkøb – jeg blev så vild med den her i første omgang, at jeg allerede har brugt min første flaske op. Hyaluronsyre er fantastisk til at give et ekstra skud fugt til huden og jeg er generelt vilde med produkter, hvor hyaluronsyre er en ingrediens. Den her bruger jeg før min fugtighedscreme både morgen og aften til at hjælpe på mine tørre kinder og pande.

100% Organic Cold-Pressed Rose Hip Seed Oil (73 kr.)

Som nævnt i min favoritter fra april (læs indlægget her!), er jeg blevet vild med olier som fugtgiver. Rose Hip Seed Oil skulle dog kunne meget mere end at give fugt – og jeg har læst flere steder om folk som oplever vilde resultater med den her olie. Blandt andet kan den hjælpe mod pigmentfejl, solskader og rynker. Jeg håber den overordnet set vil give mig en jævnere hud og en masse dejligt fugt!

The Ordinary Organic Cold-Tressed Rose Hip Seed Oil

Som I kan se ovenover er alle produkterne til at betale, og jeg mener ALLE. Tænk hvis man kan få en fantastisk primer til 36 kr.? Det er for vildt! Jeg er så tosset med det her mærke og selvom det kræver lidt ekstra tid at sætte sig ind i produkterne, tror jeg også på man får en bedre hudplejerutine.
Jeg er i hvert fald stadig lige så stor fan, som jeg var efter min første ordre. Også selvom jeg måske ikke har fået brugt alle produkterne fra min første ordre, har det ikke været et projekt, som har ruineret mig.


Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

4. maj 2017
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.