TING, JEG TESTER LIGE NU | Anastasia Beverly Hills, Urban Decay …

Posted in New in (shopping)

Ting, jeg tester lige nu fra Anastasia Beverly Hills, Clinique, Urban Decay, Make Up For Ever, EX1 og Dr Paw Paw

Reklame

Jeg elsker at have det her som en hobby – det giver mig nemlig mulighed for at prøve en masse produkter af. Det giver mig muligheden for lære en masse nyt, men også at fortælle jer om produkterne overhovedet er noget værd. Så i dag kigger vi lidt nærmere på ting, jeg tester lige nu. Så læs med og hør mine første håndsindtryk af produkter fra blandt andet Anastasia Beverly Hills, Urban Decay og Clinique.

Ting, jeg tester lige nu fra Anastasia Beverly Hills, Clinique, Urban Decay, Make Up For Ever, EX1 og Dr Paw PawEX1 Invisiwear Foundation & Clinique Even Better Glow

Ting, jeg tester lige nu!

Jeg har taget en god blanding med af produkter – nogle helt nye, andre har været på markedet længere. Tilfælles har de dog, at jeg ikke har testet dem før og kun har brugt dem et par gange før jeg skriver dette indlæg.

EX1 Invisiwear Liquid Foundation i 1.0

Jeg har længe haft et øje til denne foundation og nu klikkede jeg den altså hjem fra Asos (reklamelink) til 127 kr. Mit første håndsindtryk er, at den er tyndere end jeg havde troet. Den giver en medium dækning. Farverne har desuden en gullig undertone – hvilket er ret godt, da det kan være svært at finde i lyse nuancer. Dog er 1.0 den lyseste og så lys er den desværre ikke. Men har man gule undertone og en olieret hud, tror jeg man vil elske den her. Jeg skal selv teste den lidt mere.

Clinique Even Better Glow i CN28 – Ivory

Jeg er allerede forelsket i denne sag! Jeg har den dog desværre bare i en for mørk farve – så i går blandede jeg den med Estée Lauder Double Wear Nude og NYX Total Control Drop Foundationen og skabte den perfekte kombi, som lå flot på min dehydrerede hud samtidig med den holdt hele dagen (inkl. en times cykling!). Den har den smukkeste, glødende finish – men den dækker samtidig også rigtig pænt. I kan finde den hos Cliniques egen webshop i hele 30(!) forskellige farver til 275 kr.

Urban Decay After Glow Highlighter Palette

Jeg får vist ikke helt givet Urban Decay og deres highlightere kærlighed nok. De har måske også en tendens til at lave dem mere glitrende end jeg er fan af. Den her palette er dog ret lækker med forskellige farver. Den minder faktisk lidt om Huda Beauty 3D Highlighter Palette. Farverne er smukke og selvom jeg måske kun kan bruge en enkelt eller to som egentlig highlighter, kan de også bruges som f.eks. blush topper eller øjenskygge. I kan finde den hos FeelUnique (reklamelink) til 238 kr. – jeg ved ikke om de også stadig sælger den i Magasin, den er i hvert fald ikke online.

Urban Decay After Glow Highlighter PaletteUrban Decay After Glow Highlighter Palette SwatchesAnastasia Beverly Hills Blush Trio Pool Party

Anastasia Beverly Hills Blush Trio i Pool Party

Det er muligvis gået min næse forbi, men jeg havde altså aldrig hørt om denne blush trio fra Anastasia før jeg fik den med hjem forleden dag. Og det er da klart en fejl! For her er super pigmenterede blushes, som blender helt fantastisk. Den kommer i fem forskellige farver og det her er Pool Party. Jeg er ret vild med de to matte farver og jeg synes de virker fantastiske på huden. De burde få meget mere kærlighed! I kan finde dem hos finestcosmetics.dk til 375 kr.

Make Up For Ever Star Lit Powder i Golden Pink

Øj, hvor er de altså fantastiske smukke de her Star Lit Powders. Jeg har set dem på Youtube en del gange – og de fortjener al hypen. Den her farve er en smuk, varm pink-gylden farve. God beskrivelse ikke? I kan se mine swatches nedenunder! Og selvom den ser mørk ud har jeg både brugt den som highlighter, øjenskygge og ovenpå en liquid lipstick. Farven er simpelthen så smuk og konsistensen ligeså. I kan finde dem i otte farver hos Sephora til 160 kr.

Dr PAW PAW Original Clear Balm

Jeg føler, at jeg er den eneste der ikke kender Dr PAW PAW. Det er et hypet produkt elsket af en masse kendte – og makeupartister. Det er en multipurpose creme, som kan bruges til alt fra tørre læber, øjenskyggeprimer og beroliger til huden. Den er meget tyk i konsistens og glycerinagtig – men det kan jeg faktisk rigtig godt lide. Jeg har brugt den en del på mine tørre pletter i ansigtet før makeuppen. I kan finde den hos f.eks. FeelUnique (reklamelink) til ca. 59 kr.

Dr Paw Paw Originial Clear BalmAnastasia Beverly Hills Blush Trio Pool Party Swatches

Jeg håber I kunne lide dagens indlæg – jeg tænker at det er mere interessant at tage jer lidt med “bag” scenen en gang i mellem, hvor I kan se hvad jeg egentlig går rundt og prøver lige nu. Det er i hvert fald fantastisk at få lov til at teste så mange skønne ting.

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply kathrine johansen

    Hvorfor har jeg slet ikke lagt mærke til din profil før, hvor er det spændende når der bliver testet og skrevet om gode makeup mærker som Clinique, som jeg selv bruger ansigts produkter fra især deres fugt. Tak for godt og inspirerende indlæg!

    God onsdag!
    http://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/

    1. november 2017 at 10:07
    • Reply JohanneKristensen

      Åh, tusind tak! Det er jeg så glad for at høre 🙂
      Det er jo ikke altid lige let at komme ud til alle, men det er altid skønt når man bliver “opdaget” 😀

      3. november 2017 at 08:17

    Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.