TOO FACED Just Peachy Matte Eyeshadow Palette

Posted in Anmeldelser

Too Faced Just Peachy Matte Eyeshadow Palette

Reklame – modtaget i gave fra Sephora

Too Faced ridder stadig højt på deres fersken-bølge og de bliver ved med at komme med nye produkter i serien. I husker nok allesammen stadig Too Faced Sweet Peach Palette (og hvis I ikke gør, kan I læse om den lige her!) og det her er vel denne palettes lillesøster. En palette udelukkende bestående af matte farver – og så selvfølgelig allesammen i varme, ferskentonede farver.

Så hvis du stadig er helt tossede med varme øjenskygger – så læs dagens indlæg! Jeg er faktisk selv ret imponeret over den her palette. Too Faced har haft nogle mindre heldige lanceringer over det sidste års tid, men det virker faktisk som om de prøver at gøre tingene gode igen. Blandt andet med den her palette!

LÆS OGSÅ: TOO FACED Chocolate Gold Palette

Too Faced Just Peachy Matte Eyeshadow PaletteToo Faced Just Peachy Matte Eyeshadow Palette

Too Faced Just Peachy Matte Eyeshadow Palette

Too Faced Just Peachy Matte Eyeshadow Palette består af 12 øjenskygger på 1,25 gram hver. Alle øjenskyggerne er matte – men jeg vil sige, at nogen er mere matte end andre og nogen har mere en satin-effekt. Den er desuden tilsat den famøse fersken-duft. Så kan man mene hvad man vil om den. I kan finde den i Sephora til 370 kr. 

De 12 øjenskygger går fra de helt lyse til en helt mørkebrun. Jeg synes faktisk farveudvalget er flot i den her og man kan lave rigtig mange looks med sådan en palette her. Alle farverne er naturligvis meget varme, men jeg elsker personligt de der ferskenfarver til blå og grønne øjne.

Nogle af øjenskyggerne var desuden lidt mere pigmenterede end de andre. Især de mørke var lidt sværere at bygge op. Men de gled alle flot over huden og de blender også fint sammen. Det hjælper jo så også, at alle farverne i paletten komplimentere hinanden. Mine favoritter er Just Peachy, Peach Punch og Peach Sangria. Det er da også nogle søde navne, ikke? I kan se swatches af alle farverne lige her.

Too Faced Just Peachy Matte Eyeshadow Palette Swatches Too Faced Just Peachy Matte Eyeshadow Palette Swatches

LÆS OGSÅ: DAGENS MAKEUP x TOO FACED NATURAL EYE PALETTE

Er det her en revolutionerende palette? Nej, nok ikke. Men er den lækker? Ja! Og så er den for en elsker af varme, ferskenfarvede øjenskygger lidt af en drøm. Jeg har ventet på at tage den her rigtigt i brug, fordi jeg skulle have billeder til bloggen. Men jeg glæder mig til at allerede tage den i brug i morgen. Farverne er simpelthen så smukke! Og perfekte til foråret, hvis det så snart gider komme… Hvordan har I det med varme øjenskyggepaletter? Er I stadig lige vilde med dem – eller er I snart ovre det?

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.