2016 er slut og vi er kommet til årets første indlæg. Og hvad er bedre end at starte med de nye Urban Decay Liquid Moondust Eyeshadow? Det er en forholdsvis ny lancering fra Urban Decay og det er de helt perfekte, glitrende øjenskygger, alle har brug for.
Jeg håber I alle har haft et skønt nytår – og er parate til 2017. Det er jeg i hvert fald og jeg lover, at indenfor den næste uges tid at lave et par indlæg, hvor jeg samler op på 2016 hvad gælder skønhedsprodukter, blogindlæg og fremtiden for bloggen.
LÆS OGSÅ: URBAN DECAY Full Spectrum Palette | anmeldelse

Urban Decay Liquid Moondust Eyeshadow i Danmark
Urban Decay Liquid Moondust Eyeshadow er en helt ny lancering fra Urban Decay. Eller helt ny er de faktisk ikke – tror de har været i butikkerne et par måneder. Men de er nye for mig! Og jeg har heller ikke læst eller set ret meget til dem endnu. Det synes jeg er en skam.
De kommer i otte forskellige farver – jeg har seks af dem lige her. Farverne på billedet er fra venstre; Chem Trail, Recharged, Solstice, Magnetic, Spacetime og Zodiac. De to sidste farver er Zap, som er gul-tonet med glitter og Vega, som er en klar blå. De kommer alle i flakon med en lille pensel som børste. Det fungerer faktisk ret godt til at få produkt op med og farven er nem at bygge op på den måde – og samtidig er den præcis.
Her kan I se swatches af mine seks farver. De er alle meget pigmenterede og ultra-glitrende. De er perfekte ovenpå en øjenskygge eller en cremet base. De giver lynhurtigt en metallisk effekt og tørrer hurtigt til en helt fast base, som ikke smitter af. Mine favoritter er Chem Trail, Recharged og Solstice. Men også en farve som Zodiac er super interessant – jeg forestiller mig den til et helt mørkt smokey eye.
LÆS OGSÅ: Urban Decay MOONDUST PALETTE
Urban Decay i Magasin
Disse kan allerede købes i Magasin, men af en eller anden grund er de ikke på magasin.dk endnu. Bor du ikke i nærheden af en Magasin, kan de også købes hos Feelunique.com, hvor de lige nu også har udsalg. I finder dem lige her! De koster 165 kr. stykket og kommer som sagt i otte farver. De er perfekte til jer derude, som elsker pigmenterede øjenskygger, som er propfyldt med glitter og shine. Fordi de tørrer helt fast, holder de hele dagen og kan nemt smides på øjenlåget uden så meget andet. Jeg er fan!
LÆS OGSÅ: URBAN DECAY ALL NIGHTER FOUNDATION
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram
Produkterne er modtaget som gave af Urban Decay