URBAN DECAY Naked Skin Color Correcting Fluid

Posted in Anmeldelser

Urban Decay Naked Skin Color Correcting Fluid Danmark

Denne blog er fyldt med skønne nye lanceringer fra Urban Decay. Og i dag er ingen undtagelse. Denne gang handler det om Urban Decay Naked Skin Color Correcting Fluid, som er de nye color correctors fra Urban Decay. De er lavet over samme idé som deres fantastiske Naked Skin Concealer og derfor var jeg så spændt på disse kom til Danmark. Oveni det har jeg sørme haft mulighed for at teste dem alle sammen og skrive om dem til jer. I kan godt glæde jer.

Urban Decay Naked Skin Color Correcting Fluid Danmark

Urban Decay Naked Skin Color Correcting Fluid

Der kommer fem forskellige farver i denne kollektion, som alle retter sig mod hvert sit problem. Og er man ny til color correcting, er disse et rigtig godt begynderprodukt.
De har samme konsistens som deres Naked Skin Concealer. Det vil altså sige, de har en let konsistens og er utroligt lette at blende ud. Derfor skal man ikke frygte grønne og gule pletter på huden, som ikke kan dækkes til. De er dog rigeligt pigmenteret til at gøre en forskel og jeg kan godt lide at kalde dem en “hverdags”color correcting til alle de små problemer, man kender fra ens hud på en almindelig hverdag. Jeg vil dog altid bruge dem her før concealer og foundation, så jeg er sikker på at de blender perfekt ud og ikke kan ses.

Hvilke farver skal du bruge til color correcting?

Nu til det store spørgsmål – hvordan fungerer disse farver så? Hvad skal man bruge en gul, grøn eller pink til på ens hud? For en nybegynder må det være de helt store spørgsmål – og bare rolig, det er faktisk rigtig simpelt og lige til.

Green – den grønne farve bruger man til at neutralisere rødme i huden. Det kan være fra bumser, røde kinder eller lige deromkring næsen, hvor de fleste kvinder kan blusse lidt op.

Yellow – korrigerer mathed i huden og hjælper også med at fjerne mørke toner med det samme. Det kan for eksempel være under øjnene eller andre steder, man føler man har en mørk misfarvning.

Pink – lysner mørke rander under øjnene på os med lysere hud. Den vigtigste funktion den har er at lysne og kan også bruges andre steder, hvor man føler man er mørkere. Kan også bruges til at highlighte med.

Lavender – hjælper med at afbalancere gule toner i huden og fungerer godt til at slippe af med en gullig undertone.

Peach – den mere ekstreme version af den pink farve. Denne her maskerer rander, pigmentpletter og hvad man ellers kan have af mørke farver i ansigtet. Fungerer super godt til mørkere hudtoner.

De farver jeg selv er mest forelskede i, er green til de røde problemområder, jeg har i mit ansigt og så pink og peach til at udligne mine rander under øjnene en tidlig morgen. De fungerer perfekt hver gang og de ændre ikke på konsistensen af det du putter ovenpå.

Nedenunder kan I se swatches af de fem farver.Urban Decay Naked Skin Color Correcting Fluid Danmark

Jeg er så vild med disse og føler virkelig, at de hjælper mig af med nogle af de problemer, som jeg støder ind i med min hud. Jeg tror med udvalget af de fem farver, at alle kan finde noget som kan hjælpe dem.

De koster 175 kr. stykket og kan allerede nu findes i Magasin eller magasin.dk – så skynd dig at tjekke dem ud, hvis du er trætte af mørke rander, rødme i din hud eller et andet problem. De skal nok gøre dig en stor tjeneste!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.