fbpx

URBAN DECAY The Velvetizer | Pudderen, der gør din foundation perfekt!

Posted in Anmeldelser

Urban Decay The Velvetizer Translucent Mix-In Medium Anmeldelse

Reklame

Urban Decay The Velvetizer Translucent Mix-In Medium er et virkelig langt navn for et forholdsvis simpelt produkt. Og alligevel fortjener det et indlæg her på bloggen. Især fordi jeg selv har kigget langt efter denne lille sag i butikkerne og læst alle anmeldelser, jeg har kunne komme i nærheden af.

Dette er en helt fin pudder, som lover at kunne transformere din foundation til den helt perfekte, velouragtige finish. Den lover også ekstra dækkeevne uden at ændre din foundations farve. Læs med og hør, hvad jeg tænker om denne Urban Decay The Velvetizer.

LÆS OGSÅ: GUIDE | Sådan skjuler man mørke rander (med før/efter billeder)

Urban Decay The Velvetizer Translucent Mix-In Medium Anmeldelse

Urban Decay The Velvetizer Translucent Mix-In Medium

Idéen bag Urban Decay The Velvetizer er, at man med en helt finkernet pudder kan ændre konsistensen (og dækkeevnen) ved at blande en smule i sin favorit foundation. Jeg har i mine forsøg med den her brugt en mængde på ca. 1,5 cm x 1,5 cm. Og det har været mere end rigeligt til at ændre konsistensen. Samtidig kan den også bruges alene som en løs pudder til at give en airbrushed finish, hvilket fungerer rigtig godt, da pudderen er så finkernet.

Urban Decay The Velvetizer kan findes hos Magasin til 260 kr. eller lige nu på tilbud hos FeelUnique (reklamelink) til 190 kr. Det er faktisk en rigtig god pris for en pudder, der er så fin i konsistensen og derfor kan bruges både i din foundation, men også som en rigtig god løs pudder.

Jeg er vild med det her koncept. Især hvis man ønsker sig lidt mere af sin favorit foundation. Især synes jeg det virker formidabelt til at ændre holdbarheden og til at mattere. Synes jeg den giver en højere dækkeevne? Ikke rigtig. Men det er I velkomne til at dømme selv på billederne nedenunder.

LÆS OGSÅ: CLINIQUE EVEN BETTER GLOW FOUNDATION | anmeldelse + try-on!

Nedenunder kan I se et billede af mig med Clinique Even Better Glow på, et med Clinique Even Better Glow mixet med Urban Decay The Velvetizer og det sidste billede med fuld makeup på. Jeg kan ikke se forskel i dækkeevnen, men… Jeg elskede den finish den gav mig i naturligt lys og hvordan resten af min makeup lå ovenpå. Desuden kunne jeg nemt se en bedre holdbarhed med min foundation blandet med The Velvetizer.

Urban Decay Velvetizer Translucent Mix-In Medium AnmeldelseUrban Decay The Velvetizer Translucent Mix-In Medium Anmeldelse

LÆS OGSÅ: 4 foundations, der er gode til (rigtig) lys hud

Jeg er ret vild med den her pudder. Måske vil jeg ikke bruge den hver gang, jeg lægger min makeup. Men på dage hvor jeg virkelig har brug for en holdbar foundation, vil den her være min ven. Ellers tror jeg at jeg skal eksperimentere mere med at bruge den som en almindelig løs pudder og se om den kan konkurrere mod min favorit Laura Mercier Translucent Setting PowderHar I selv prøvet tricket med en løs pudder blandet i jeres foundations?

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

28. december 2017
/
Previous Post Next Post

6 Comments

  • Reply Mia / SortPastel.dk

    Jeg overvejer virkelig at prøve den – men bare som pudder ovenpå foundation. Men skal vidst bruge nogle op først af dem jeg har 🙂 Hvordan synes du, den er under øjnene?

    28. december 2017 at 16:57
    • Reply JohanneKristensen

      Jeg har ikke prøvet den nok under øjnene endnu til at jeg tør anbefale den. Jeg har så også nogle virkelig sarte underøjne, som næsten kun kan lide Laura Mercier. Men den er virkelig fin i pudderet, så synes den lægger sig rigtig flot. Har bare ikke prøvet at have den på længe nok til at sige om den er god eller ej 🙈😄

      28. december 2017 at 18:05
  • Reply Rie

    Hvis du skulle vælge, ville du så vælge Laura Mercier eller RCMA setting powder? 🙂 Jeg har RCMA, men bliver i tvivl om jeg skulle prøve Laura Mercier også, selvom den er langt dyrere!

    28. december 2017 at 17:28
    • Reply JohanneKristensen

      Jeg vil til hver en tid vælge Laura Mercier… Desværre 🙈 Har også dem begge, men synes RCMA er meget hvid og tør, så den kommer let til at se “kaget” ud på huden. Men! Jeg har så også ret tør hud (og Laura Mercier i min samling…) – så det kan sagtens tænkes at du synes RCMA fungerer super godt. Den er i hvert fald billig, så den er ikke så farlig at prøve som Laura Mercier 😄

      28. december 2017 at 18:07
      • Reply Rie

        Jeg må næsten prøve den så! Har du erfaringer med Kat von D’s lock it setting powder? 🙂

        29. december 2017 at 18:29
        • Reply JohanneKristensen

          Nej, desværre ikke. Men har hørt rigtig meget godt om den! Den kunne også være interessant at prøve 🙂

          30. december 2017 at 21:17

    Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.